Topmodel Andrej bliver til Andreja i ny dokumentar

Topmodel Andrej bliver til Andreja i ny dokumentar

Den serbiske supermodel, der er blevet berømt for sit androgyne look, stod tidligere på sommeren frem som transkønnet og skiftede navn fra Andrej til Andreja. Nu vil hun dokumentere den udfordrende tid i sit liv, i filmen Andrej(a).

- Eric, jeg har noget jeg skal fortælle dig. Det er intenst. Jeg vil ikke involvere nogen andre – kun dig. Det er meget personligt, og jeg har ikke fortalt det til nogen andre i branchen – ikke engang min agent. Om to uger skal jeg undergå en kønsskifteoperation, siger Andreja Pejic til sin gode ven filmskaberen Eric Miclette. Det skriver Andreja på sin officielle crowdfoundingside, der skal sikre midler til at lave en film, de to besluttede at skabe efter Andreja havde betroet sig til Eric, omkring den skelsættende process.

Pengene til projektet indsamler de gennem det populære crowdfundingsite, Kickstarter. Målet er at indsamle 200.000 dollars, og få filmen udgivet inden filmfestivalsæsonen i efteråret 2015.

I videoen fortæller supermodellem om sit liv, og sit ønske med den kommende film.

- Ved at dele min menneskelighed, smerte, tårer, latter, glæde og største udfordringer på film, håber jeg, at det kan vise verdenen, hvordan det er at leve som transkønnet, siger Andreja Pejic.

I skrivende stund har projektet indsamlet knap 23.000 dollars, og du kan give dit bidrag her. Er du i det gavmilde hjørne, kan større donationer betale sig; for 20 dollars vil du få tilsendt en kopi af dvd'en. Vælger du at smide 500 dollars i bøtten, får du lov til at møde modellen i en eksklusiv pre-visning af filmen, og for "kun" 10.000 dollars, kan du få lov til at sidde og gnubbe albuer med Andreja til et stort modeshow under enten Paris eller Londons modeuge.

Andreja Pejic, som for alvor blev kendt, da hun i 2011 gik shows i både Jean-Paul Gaultiers herre- og damekollektioner, vil i fremtiden kun gå sidstnævnte.

Om hendes karriere vil tage skade eller gavne af den store beslutning er uvist, men her på Eurowoman glæder vi os til at se den smukke supermodel på catwalken igen og ikke mindst filmen.

LÆS OGSÅ: Derfor er Miley Cyrus' VMA-stunt en kæmpe succes!