Annonce: Original som i en Woody Allen film
Christina Wedel er ambassadør for Grønne Gaardens kampagne om originale fund. Hun mener, at der er lighedstegn mellem originalitet og historie – om det så er mode, kultur eller taget på Christiansborg.
I Woody Allens film, Midnight in Paris, møder vi forfatteren Gil Pender (Owen Wilson). Gil forguder de svingende 1920'ernes Paris, hvor nogle af det 20. århundredes mest skelsættende kunstnere levede. Filmen er underfundig og original på sin helt egen Woody Allen-facon. Gil er på ferie med sin forlovet og svigermekanikken i Paris, da han en aften, på vej hjem alene til hotellet, får tilbudt et lift af en gammeldags drosche. Han sætter sig ind, og før han ved af det, er han til champagneboblende fest med sine litterære og kunstneriske idoler fra 1920'ernes Paris.
Filmens tema går på den nostalgi og romantisering, vi har tendens til at lægge i ting og perioder. Men det er tematikker, som personlig shopper og stylist, Christina Wedel, sagtens kan genkende i sig selv – både privat og i sit arbejde.
- Oh yes, griner hun. Men det er jo også fordi, at tiden - synes jeg - giver ting sjæl. Jeg kan for eksempel godt lide tanken om at bo i et hus, hvor der måske har boet ti generationer forinden. Så kan man gå og tænke lidt på, hvem der mon har gået henover gulvet, man står på, eller hvem der mon har siddet i den der stol lige dér.
Sammen med boligekspert Camilla Høgh og skuespiller Therese Glahn er Christina Wedel ambassadør for Grønne Gaardens hyldest til originaliteten. I en tid, hvor den ægte vare er en mangelvare, og hvor vi svømmer i dårlige kopier, mener vi, at det på sin plads med en hyldest til det originale...
Sådan står det skrevet på Grønne Gaardens hjemmeside, og det er et udsagn som Christina Wedel nikker genkendende til.
- Jeg bliver ikke imponeret over masseproduktion. For mig er det vigtigt at have noget på, som er smukt og oser af originalt håndværk. Ting, der er masseproduceret, er ikke originalitet for mig. Ikke dermed sagt, at masseproducerede kjoler ikke kan være super flotte. Det kan de! Men for mig handler det bare om, at jeg gerne vil omgive mig med ting, der har en sjæl og en historie.
En bro til fortiden
Per definition gør det dog ikke et møbel eller en kjole original, bare fordi den er gammel, understreger Christina Wedel.
- Originalitet er for mig, når der er bygget sjæl ind i ting, der på den måde kan fortælle en historie. Det helt perfekte originale fund er for mig, et fund der bygger bro til fortiden. Et stykke tøj der har siddet på en dame fra 1920'ernes Hollywood eksempelvis. Det synes jeg er et helt fantastisk fund.
Og det var netop i 1920'erne, at nogle af det 20. århundredes største, originale og skelsættende kunstnere levede. Hemmingway, Fitzgerald, Dalí og Picasso for blot at nævne få. Det er også derfor, at Gil Pender vil rejse tilbage i tiden (og så måske fordi Gils forlovede er næsten ligeså anstrengende som svigermoderen). Christina Wedel har hverken en anstrengende forlovet eller svigermor, men hun længes ligesom Gil efter de 'gode gamle dage'.
- Sådan nogle programmer som 'Danmarks Dejligste Badehoteller' (Program på TV2, red.) sluger jeg jo råt. Så sidder jeg der og forestiller mig, hvem der boede der i 1930'erne, men det er ikke fordi, jeg er typen, der hænger mig i fortiden. Jeg er meget mere til at se frem, men jeg elsker tanken om, at der var noget før os. Tanken om, at alt det vi har i dag danner grundlag for vores kultur. Mode og design for eksempel. At vores arkitektur direkte udspringer af stilarter, som ikke findes mere. Når jeg går forbi Christiansborg, kan jeg blive helt bjergtaget af bygningen. Dets tag. Jeg mener, der er jo ikke nogen, der kan finde ud af at bygge sådan et tag mere.
Gennem hele sommeren har Grønne Gaarden fokuseret på det originale fund. Det er der kommet en super fed Instagram-side ud af. Har du selv lyst til at blive inspireret af andres originale fund, så tjek Grønne Gaardens #mitoriginalefund ud på Instagram.