Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Cate Blanchett

Cate Blanchett

Cate Blanchett: “For at noget kan være smukt, bliver der nødt til at være en fejl i det”

Cate Blanchett er ansigt for Giorgio Armanis duft Sì. Vi mødte skuespillerinden til en lille chitchat i London.

Hvad fascinerer dig ved Armani?
"Æstetikken, hvor det maskuline møder det feminine. Allerede da jeg gik i gymnasiet, klædte jeg mig i jakkesæt, og Mr. Armani og Annie Lennox var mine inspirationskilder."

Nu arbejder du sammen med Giorgio Armani. Hænger I så ud?
"Om vi hænger ud? Jeg hænger ikke rigtig ud med nogen. Jeg har fire børn. Hvis Mr. Armani har lyst til at komme og hænge ud med mig over vasketøjet, skal han være velkommen."

Du er godt kørende, også stilmæssigt, og er udnævnt til stilikon. Tænker du over det, når du skal tage tøj på om morgenen?
"Nej. Du skulle se mig om morgenen. Mit arbejde er jo mest af alt at være skuespiller, og jeg gør alt, hvad jeg kan, for ikke at være selvbevidst. Selvbevidsthed er fjenden i alle kunstformer, så jeg forsøger at tænke så lidt
over mit udseende som muligt."

Hvordan vil du definere skønhed?
"For at noget kan være smukt, bliver der nødt til at være en fejl i det, ellers kan du ikke se skønheden. Når ting er for perfekte, får jeg lyst til at rode dem til. Det er ofte ud af det rod, man kan finde noget rigtig smukt."

Hvad betyder dufte for dig?
"De kan ændre mit humør. Duften af nyslået græs og bål minder mig om min
barndom. Og duften af violer og lavendler minder mig om min bedstemor Geene, som jeg voksede op hos."

LÆS OGSÅ: Lotte Barnholdt og Cim Mahony har været sammen, siden de var 14 og 16 år

LÆS OGSÅ: Gigi Hadid: Modellen der skød til tops via Instagram

LÆS OGSÅ: Helena Christensens 17 yndlingsbilleder fra hendes personlige fotoalbum