Iben Hjejle og Signe Lindkvist
SPONSORERET indhold

Iben Hjejle om modetrend: ”Dét skal jeg i hvert fald ikke have på!”

Iben og Signe ser nærmere på et par modefænomener, der gør dem så ængstelige og svedige, at det fremkalder trang til at løsne bh’en.

Af:: Iben Hjejle og Signe Lindkvist Foto: Les Kaner
04. feb. 2020 | Mode | ALT for damerne

Signe: Der er noget, jeg gerne vil tale med dig om.

Iben: Ja?

Signe: Og det falder ind under den kategori, jeg kalder for fashion-nyt.

Iben: Og dér får jeg armsved!

LÆS OGSÅ: Iben Hjejle: "Det er ulækkert! Jeg kan simpelthen ikke lide det"

Signe: Jajaja! Men lyt nu. Både du og jeg elsker fashion, og vi elsker at grine ad fashion. Og nu vil jeg fortælle om noget, der er blevet meget moderne, og som jeg har hørt mange stylister udpege som den nye store trend ...

Iben: Ja?

Signe: Det er cykelshorts!

Iben: NEJ?!

Signe: Har du gået i cykelshorts?

Iben: Ja! For tusind år siden!

Signe: Er det noget, du kan komme til at gøre igen?

Iben: Nahaj!! Det er jo absurd? Det var ikke pænt til mig, da jeg var ung, og da slet ikke nu?! De når til et grimt sted på benet. De sidder stramt alle vegne. Der er intet tilgivende ved dem. Og de er som regel syet i noget rædsomt materiale.

Signe: Ja, det er lykra.

Iben: Pyh for piffen! Dét skal jeg hvert fald ikke have på! Det er da heller ikke meningen, at folk på 48 … Nej altså, jeg bli’r så bange og svedig, at jeg er nødt til at åbne min brystholder!

Signe: Jamen, jeg forstår det da heller ikke? Altså, jeg kunne måske se, at hvis man nu var en meget, meget tynd blogger på 180 cm ...

Iben: Alt klæder en tynd blogger på 180 cm, det er jo dér, hvor det bliver feje hold?! Det er jo også derfor, som du startede med at sige, at man griner ad fashion. Men ofte ler man jo også på en bange måde. Med tårer i øjnene, fordi man er sådan lidt: Hvad fanden gør jeg? Jeg kan jo ikke følge med?

Signe: Jeg ville i hvert fald bare sige, at cykelshorts ...

Iben: JEG VIL IKKE HAVE CYKELSHORTS PÅ!

Signe: Nejnejnej! Men vi gik jo allesammen i dem 80’erne og 90’erne.

Iben: Hvorfor gjorde vi dog det?!

Signe: Jeg husker det som gyseligt!

Iben: Skide grimt! Cykelshorts og sådan en meget kort læderjakke. Og altså, uanset om røven var benet eller helt rund, så var der bare frit udsyn.

Signe: Så vil jeg nævne en anden ting inden for fashion, som er … Jeg ved jo, da du var i Paris for noget tid siden, da købte din kæreste et par meget smukke, røde Céline-sko til dig.

Iben: Jep!

Signe: Nu fortæller jeg dig så lige, at Céline har skiftet logo ...

Iben: Whaaaaat?

Signe: De har fjernet apostroffen.

Iben: Hvor var den? Var det prikken over i’et?

Signe: Over e’et.

Iben: C-E-L-I-N-E. Der er to e’er. Hvilket et af dem?

Signe: Det sidste e.

Iben: Celin-é?

Signe: Celin-é ja!

Iben: Nej.

Signe: Nå! Googl det lige?

Iben: Ja, vi googler nu. Det skal vi fan’me ha’ styr på!

Signe: Nå, det er over det første e, måske?

Iben: Ja, det ser mere rigtigt ud.

Signe: Nå sådan.

Iben: Céline!

Signe: Men ligegyldigt hvor apostroffen har siddet, så er apostroffen nu fjernet af den nye designer, som er kommet til Céline.

Iben: Det skal jeg lige forstå korrekt. Jeg ejer meget få deciderede fashion-items, og de få ting, jeg ejer, er købt i Paris. I ægte parisiske flagship-stores! På det område er jeg åbenbart kæmpesnobbet?

Signe: Det kan jeg lige så godt sige dig: Det er simpelthen slut nu. Fordi det er Celine uden apostrof.

Iben: Gælder mine sko så ikke mere? Det er jo … Nejnejneeeej … Så vil jeg fandeme have pengene tilbage! Eller nogen af dem hvert fald! De penge, der betalte for den dumme apostrof?!

LÆS OGSÅ: Dine bedsteforældres favorithobby indtager catwalken, mødelokalerne og caféerne

Signe: Jeg læste, at Uffe Buchard, som jo er Danmarks største modeorakel, forventede sig utroligt store forandringer i modehuset, når den nye designer havde foretaget en så voldsom, en så radikal ændring som at fjerne en apostrof.

Iben: Jamen hvad skal vi da stille op med alt det vrøvl? Jeg spørger bare … Vil Uffe B egentlig gå med cykelshorts?

Signe: Jeg tror ikke, Uffe … Jo måske, han ser jo faktisk lidt ungdomsagtig ud i sit tøj nogle gange? Det kommer an på, om det er cykelshorts fra Celine med eller uden apostrof.

Iben: Hvad er det for en verden? Hvad er det, der foregår?

Iben: Jeg synes jo, at mode er en kunstart. Det at skære tøj til og tegne og designe og sy det. Både haute couture, men også stangtøj og måden, man bærer det på. Men det er al den … virak?

Signe: Virak ja!

Iben: Virakken omkring det gør mig så usikker og svedig.

Signe: Men det er jo også derfor, det er sjovt.

Iben: Jeg føler mig ti milliarder år gammel!

Signe: Men det er jo så sjovt og så dejligt dumt, at når et stort modehus fjerner en enkelt apostrof, så skriger alle: Aaaaargh!! Hvad sker der? Hvad sker der? Ligesom da det hed Yves Saint Laurent, og pludselig hedder det Saint Laurent – uden Yves. Så går alle også i panik!

Iben: Det var jeg heller ikke klar over?? Nu sveder jeg endnu mere ...

Signe: Jo, det hedder kun Saint Laurent nu. Eller også hedder det Yves Saint … Nej, jeg tror bare, det hedder Saint Laurent.

Iben: Så vil jeg bare gerne spørge ud i luften, om mine Celine-sko ikke er Celine-sko længere, fordi apostroffen mangler?

Signe: Jojo, de er bare sådan lidt gamle Celine-sko. De er last season.

Iben: Jeg er so last season ... Men prøv at høre, jeg er jo i virkeligheden so last decade. Det hedder jeg: ”Iben-en-dekade-for-sent-Hjejle”.

Signe: Der skal du jo bare huske på, at det største modeorakel af dem alle, Coco Chanel, hun sagde jo så fint; ”Style never goes out of fashion”.

Anbefalet til dig