Eniko Mihalik model
SPONSORERET indhold

Kom med indenfor i Eniko Mihaliks lejlighed i Williamsburg

Model Eniko Mihalik, 29, har boet iNew York i otte år. Vi besøgte denungarske skønhed i hendes lejlighed iWilliamsburg, hvor indretningenemmer af hygge, feminine detaljerog danske møbelklassikere.

Foto: Marco Scozzaro
13. jul. 2016 | Mode | Eurowoman

Hvordan vil du beskrive din stil?
- Den er afslappet, cool og behagelig. Jeg kan godt lide at klæde mig simpelt i et outfit, der ser naturligt ud, men samtidig må der gerne være et iøjnefaldende element, der stikker lidt ud. Jeg klæder mig mest som en tomboy, og du ser mig ofte i et par boyfriend jeans og sneakers, som jeg føler mig godt tilpas i. Jeg har også mine pigede øjeblikke, hvor jeg kan hoppe i noget mere udfordrende og sexet, og jeg går gerne lige til grænsen, når jeg skal til fest eller et arrangement med en særlig dresscode.

Hvad har du mest af i din garderobe?
- Mine bodysuits fra Stella McCartney, som jeg også bruger meget om vinteren under trøjer. Jeg har også en del sneakers, men sjovt nok er det, jeg har mest af, kjoler, som jeg sjældent går med.

LÆS OGSÅ: Josephine er "plus size"-model: "Det har ændret mit syn på min krop"

Hvad er en god investering?
- Det må være de tidløse ting som en Saint Laurent-blazer, en pels og Chanel-tasker, som aldrig mister værdi. Sko der-imod skifter fra sæson til sæson.

Hvilke accessories pifter du et outfit op med?
- Statement-sko, tasker og smykker. Jeg prøver altid at få mit outfit til at se cool ud, men i sidste ende bliver du nødt til at være din egen vigtigste accessory.



Hvor finder du inspiration til din bolig?
- Jeg køber mange designmagasiner, men jeg bliver også inspireret af ting, jeg ser hos mine venner. Og så har København været en stor inspirationskilde. Jeg har rejst verden rundt, men det er klart den nordiske chikke, eksklusive og afslappede stil, der har fascineret mig mest.

Hvor køber du ting til din bolig?
- Jeg har købt mange ting hos Design Within Reach i New York, hvor mange af mine møbler er fra. Indretningen af min lejlighed er stadig a work in progress. Jeg er slet ikke færdig med den.

Beskriv dit hjem?
- Det er ret piget med feminine blomster og farver. Jeg har guldspejle, lyserøde stole og farverigt Missoni-sengetøj, og det er på en måde meget ulig mig. Men det er sådan, det er blevet, og jeg synes ikke selv, at det er for meget eller for rodet.

Hvad er din seneste investering til boligen?
- Et rundt bord i sort marmor fra Knoll. Der er 16 ugers leveringstid på det, så jeg må vente, men det er meget smukt, og den sorte plade med hvidt stel bliver super flot i lejligheden.

Hvilken ting skiller du dig aldrig af med?
- Mine 7'er-stole fra Arne Jacobsen.

Hvad er dit seneste køb?
- Min Chanel-rygsæk, som jeg købte i Saks Fifth Avenue. Jeg skulle egentlig have haft en anden taske, men endte med denne.

Hvad er dit næste køb?
- En Gucci-taske med en sort og rød slange broderet på. Det er efter min mening den smukkeste af dem alle, og det var kærlighed ved første blik.

Hvad er dit mest ekstravagante køb?
- Det må være mit ur fra Audemars Piguet, som jeg købte i 2014 på en rejse til Holland. Jeg faldt for det og er glad for, at jeg fulgte min intuition, for jeg har ikke set et flottere siden. Jeg har også en læderheldragt fra YSL, som jeg jagtede for et par år siden og endelig fik fat i. Det er nærmere en investering, for jeg har kun haft den på til halloween én gang.

Hvad skiller du dig aldrig af med?
- Mit ur. Og så har jeg virkelig mange skønne kreationer i mit skab, som jeg aldrig kunne finde på at skille mig af med. Så vil jeg hellere betale for at få dem opbevaret. Jeg har masser af sko og tasker, som jeg forestiller mig, at mine børnebørn en dag skal have glæde af.

Hvad kunne du aldrig finde på at iføre dig?
- En romantisk Valentino-kjole. Der er for meget renæssance over det. Jeg bryder mig ikke om, når det bliver for blødt og nuttet.

Hvad er dit mest kiksede køb?
- Jeg har formentlig allerede skilt mig af med det. Da D&G lavede deres sidste kollektion, købte jeg et par styles, mest som investering, for når jeg ser på dem nu, ville jeg aldrig tage dem på.

Hvem er din danske yndlingsdesigner?
- Heartmade er virkelig smukt og feminint på hippiemåden uden at blive for sødt. Det er meget elegant, og jeg synes, kvaliteten og detaljerne er fantastiske. Jeg elsker, når farver, design og pasform er gennemtænkt.

Hvem er din udenlandske yndlingsdesigner?
- Jeg plejede at elske Saint Laurent, men er ikke til de nyere kollektioner. Jeg køber meget high street som H&M og Zara, som er gode til det mere afslappede udtryk. Jeg er helt klart gået mere væk fra designertøj.

Hvad mangler du altid i dit klædeskab?
- Uendelige mængder af enkle T-shirts, jeans og den lille sorte. Det er altid de mest enkle items, jeg mangler. Når jeg kigger i mit skab, kan jeg se, at jeg har nok af det hele. Men som alle andre kvinder føler jeg altid, at jeg ikke har noget at tage på.

Hvor shopper du i New York?
- Dover Street Market, Opening Ceremony, Supreme og Maison Kitsuné. Jeg kan også godt lide Barneys, hvor jeg går på udkig i luksusmærkerne, men mit absolutte favoritområde er SoHo. Her kan jeg bruge dage på at gå på opdagelse i de mange butikker.

Hvor shopper du i udlandet?
- London er fantastisk. Jeg synes, de har det største og bedste udvalg. Jeg er også glad for at shoppe i lufthavne, hvor jeg køber gaver til mine venner.

Hvad er dine favoritskønhedsprodukter?
- Jeg kan godt lide det danske mærke Tromborg, jeg bruger meget af deres makeup og hudpleje. Jeg er også glad for Kiehl's hår- og kropsprodukter, og Aesop kan det hele. Jeg bader min hund, min krop og mine hænder i deres produkter. Jeg blev engang tippet af en makeupartist til at bruge Kiehl's aftershave-tonic, der får alle små irriterende bumser til at forsvinde.

LÆS OGSÅ: Eksperter: Sygt at superslanke instagrammere poster burger-billeder

LÆS OGSÅ: Den nye modeltype er "inbetweenie"

LÆS OGSÅ: Verdens modigste modehus opfordrer kvinder til at turde mere