Danmarks nye smykkestjerneskud er kendt for sine skarpe design med et touch af rock'n'roll. Ikke mindst de små fingerringe, der stopper midt på fingeren, er blevet et kæmpehit.
Navnet har hun fået fra sin irske far, men hun voksede op i Danmark og fandt passionen for smykker på Ibiza, hvor hun i sin vilde ungdom fik job hos to israelske smykkedesignere.
Øreringe, forgyldt sølv. Maria Black, 500 kr. pr. styk.
– De så noget, jeg ikke vidste, jeg havde, og satte mig i gang, men jeg blev hurtigt frustreret over de materialer, der var til rådighed, så det var en helt naturlig udvikling at uddanne mig til guldsmed.
Øreringe, forgyldt sølv. Maria Black, 700 k. pr. par.
Efter uddannelsen flyttede Maria Black til London, hvor hun lancerede sit mærke, Maria Black Jewellery, under stort ståhej i 2010. Hemmeligheden bag succesen skal måske findes midt imellem de to lande:
– I London er smykkerne meget rock'n'roll, hvor der i Danmark er en tendens til mere romantiske smykker. Jeg satte mig for at lave fashionsmykker, der lå lige midt i mellem de to ting, så man kan vel sige, jeg ramte et hul i markedet.
Det er især de karakteriske små fingertip-ringe, der i virkeligheden sidder på fingerens mellemste led, der har gjort Maria Black til et hot navn i smykkebranchen.
Armbånd, forgyldt Sterling sølv, Maria Black, 1500 kr.
Maria Black har opfundet en ny teknik, der gør det muligt at præge selv supertynde metaltråde med så mange facetter, at det ligner en overflade af funklende diamanter. Teknikken hedder naturligvis diamond cut.
Sangerinden Rihanna er også vild med Maria Blacks smykker.