Dolce & Gabbana Ready to Wear Spring/Summer 2021

Foto: Getty Images Dolce & Gabbana Ready SS21.

Julia Lahme: "Vi har haft en lang periode med fast fashion, og nu har vi brug for noget, der er håndlavet"

Efter årtier med fast fashion og masseproduktion drømmer vi om ting, der har krævet omhu og menneskeligt nærvær at lave – som patchwork. Tendensen er en hyldest til håndværket, kvindehistorien og til at tage os god tid.

Tilbage i 1968 sang Dolly Parton om sin ”Coat of many colours”. Frakken, som hendes mor syede til hende af rags, gamle klude og stofrester, for at lille Dolly ikke skulle fryse, når der nu ikke var råd til en varm efterårsjakke.

Fra midten af 10’erne dukkede patchwork-teknikken, som Dolly sang om, så for alvor op på catwalken. Store modehuse som Dolce & Gabbana, Gucci, Viktor & Rolf og Dior flashede farverige og spraglede kjoler, suits og frakker, som var syet sammen af stof i forskellige farver, mønstre og materialer.

Og tendensen lever fortsat i bedste velgående. Men hvor Dollys frakke blev født ud af tvingende nødvendighed, så udspringer modens nuværende fascination af patchwork af noget andet. Af et stille oprør, måske? For har forbruget taget overhånd set i lyset af blandt andet klimadebatten? Har de gamle dyder fået ny værdi i en tid, hvor udviklingen har gjort det muligt at producere tøj i enorme mængder og distribuere dem hurtigere, end du kan nå at sige "efterårskollektion 2021"?

Slow fashion binder os sammen

I 00’erne og 10’erne gik vi efter en luksusfølelse i form af design fra etablerede brands, der var dyrt alene i kraft af mærket, men i dag er prisen ikke længere det vigtigste parameter for luksus, fortæller trendekspert og indehaver af Lahme Kommunikation Julia Lahme. For at det skal føles rigtig luksuriøst, skal det, vi køber, bibringe os en følelse af kontakt. Det er en af grundene til, at patchwork er blevet så populært, forklarer eksperten.

"Vi lever i en tid, hvor det masseproducerede er meget let at komme i nærheden af og ikke føles luksuriøst længere. Derfor er alt, der handler om, at nogen har lavet noget i hånden, meget attraktivt lige nu. Hvis vi tager f.eks. Sea New York, som laver patchworkdesign, så koster det kassen, og det gør det, fordi vi betaler for andre menneskers tid, berøring af materialet og intention, og det er det, der gør varen luksuriøs," fortæller Julia Lahme.

Og patchwork tager tid.

De kendte amerikanske quilttæpper er nærmest symboler for tid, kærlighed og omsorg udtrykt i et tekstil til hjemmet. Så selvom highstreet-mærkerne med de mere tilgængelige priser også er begyndt at have patchworkjakker og -veste på bøjlene, så oser tøjet stadig af håndværk og af, at man tager sig tid til at skabe noget til sig selv eller til andre.

"Når vi gerne vil betale for patchwork, så handler det om et dybt og grundlæggende ønske om at være i kontakt med hinanden. Det ønske er blevet forstærket af pandemien og bliver nu afspejlet i vores forbrug," uddyber Julia Lahme.

Bæredygtige tanker

Med et sociologisk begreb hedder det connectivitet, og det bliver et buzzword de næste år, fortæller Julia Lahme. For vi vil gerne føle os forbundet med andre og ikke være alene i verden. En anden grund til, at de gamle håndværk hitter, er, at de repræsenterer miljøbevidsthed og klimabevidsthed, som er stærke værdier lige nu.

"Når vi taler om patchwork, så handler det om frugalitet, altså det at man ikke smider noget ud, men måske farver ting, der er slidte, og på den måde giver dem et nyt liv og ikke forbruger med hovedet under armen. Det er noget, som moderne mennesker, der lever i tråd med tiden, gerne vil signalere, og det kommer vi til at se meget mere af – også på andre områder af vores liv. Som forbrugere ser vi ikke længere os selv som shoppere, men som støtter. Man køber ikke en kop kaffe – man støtter den lokale kaffebar," siger Julia Lahme.

Ligesom at patchwork har fået en revival, er 60’ernes og 70’ernes tie dye også kommet tilbage i modebilledet – særligt under coronapandemien, hvor mange har kastet sig over håndarbejdet hjemme i stuerne. Tilbage i hippietiden handlede det om at forvandle gammelt tøj med mønstre inspireret af Østen, og ifølge trendekspert Julia Lahme handler tie dye også i dag om at revitalisere tøjet og mindske forbruget.

"Batik er en gammel indisk kunstart, hvor man indfarver i meget komplicerede mønstre, og det er også en teknik, der bringer os i kontakt med andre mennesker. Man kan også lave det som masseproduktion, men hvis det skal være rigtig smukt, så er der et menneske, der har skabt det i hånden. Ting får en større betydning, når de er en del af en kontakt med et andet menneske. Så hvis en guldsmed laver en ring til dig, så er du altid i kontakt med hende, fordi hun har lavet den i hånden. Det er den følelse, vi går efter i vores forbrug lige nu," siger Julia Lahme.

Den danske topmodel Nadja Bender er en af de mange, der har kastet deres kærlighed på patchwork. Når hun ikke er på fotojob eller går modeshows, syer hun.

"Vi har haft en lang periode med fast fashion, og nu har vi brug for noget, der er håndlavet, som der er brugt lang tid på, og hvor der kun er en af hver slags. Det gælder alt fra vintagemøbler til hjemmestrikkede trøjer og håndlavede quilte. I dag vil folk hellere betale mange penge for noget unikt end for en logo-bluse til 10.000 kroner. Og så er det bæredygtigt," fortalte hun for nyligt til Eurowoman.

Nadja Bender begyndte selv at sy efter at have set nogle smukke, antikke quilte på et loppemarked i New York. Da hun kom hjem, gik hun i gang og lavede sin første quilt på to dage. Selvom den ikke blev perfekt, er hun meget stolt af den, og den hænger stadig på hendes væg.

Fra stofrester til unik vægkunst

Patchwork-trenden har også ramt boligen i form af de quiltede tæpper, puder, små indrammede mønstre eller store værker hængt op på væggen som kunst. En trend i trenden er pojagi-tekstiler – gardiner, som er syet efter en koreansk tradition, hvor firkanter af ensfarvede tekstiler, gerne i forskellige materialer som bomuld, silke og hør, syes sammen. Pojagi-tekstilerne blev oprindeligt brugt som indpakning til gaver eller til nyerhvervet tøj, men i dag bliver det også set som en måde at bruge stofrester på frem for at kassere stoffet og så få et unikt gardin, værk eller en rumdeler i bonus. Og så brydes lyset smukt igennem stoffet og fremhæver mønstret som et dekorativt element i rummet.

Anne Lose, chefredaktør på magasinet RUM, har beskrevet patchworktendensen for et år siden, hvor den for alvor brød igennem i boligen. Hun ser historiefortællingen i det langsommelige håndværk som en del af forklaringen på populariteten.

"Patchwork er også en del af kvindehistorien, fordi kvinderne tilbragte meget tid i hjemmet og lavede håndarbejde som at kniple, strikke, hækle – og patchwork, som er en stor del af den amerikanske historie, der har bredt sig til hele verden," fortæller Anne Lose.

Pandemien har forstærket tendensen, fordi vi måske selv har haft tid til at lave håndarbejde eller i hvert fald har fået fokus på slow living og fået lyst til at dykke ned i – og sætte pris på – ting, der historisk er blevet brugt lang tid på, fortæller Anne Lose, der ser flere og flere, som bruger patchwork som kunstværker på væggen, og som gerne vil betale en høj pris for det i anerkendelse af, at der ligger så mange timer i håndværket.

"Jeg har lige opdaget kunstneren Billie Zangewa. Hun er mest kendt for at sy stykker af silke sammen, så det bliver til motiver, og det er et eksempel på, hvad stofværkerne kan. Der er en anden dybde, taktilitet og struktur, og værket er unikt."

Hvad er patchwork?

Patchwork er en teknik, hvor små stykker stof bliver syet sammen og tilsammen udgør et mønster. Det er ikke specielt svært at lave patchwork, hvis man bruger den samme geometriske form skåret over en skabelon, f.eks. en oktagon, og derfor er det også en teknik, der har været brugt i tusindvis af år. De gamle egyptere brugte både patchwork til tøj, møbler og vægdekoration, præcis som det sker i dag, og op igennem historien har kvinder traditionelt lavet håndværksarbejde, så familien kunne få tøj på kroppen, få repareret tøj og tage sig godt ud med broderier og monogrammer på dugen. I 1970’erne gjorde rødstrømperne oprør imod de kvindeundertrykkende sysler, og siden er håndværk blevet noget, vi i højere grad kaster os over, fordi vi har lyst, og ikke fordi vi skal.

Se, hvad vi ellers skriver om: Tøj, Patchwork, Sy og Trends