Se 5 tendenser fra modeugen

Se 5 tendenser fra modeugen

METALLER

Der var masser af glimmer og metaller på den danske catwalk denne modeuge. Kombiner det festlige udtryk med hverdagsklassikere som sneakers, et par løse bukser eller en enkel t-shirt, så det også kan bruges i hverdagen.

KIMONO A LA SKANDINAVISK

Den japanske kimono var ikke til at komme uden om på catwalken, og blev bl.a. spottet hos Baum und Pferdgarten og Mads Nørgaard. Designerne havde dog fortolket kimonoen på skandinavisk vis med neutrale farver og rene linjer – altså, nem at bruge med garderobeklassikere som jeans og en hvid t-shirt.

FORÅRSPASTELLER

De sarte pasteller har været populære denne sæson, og det ser ud til, at de bliver det igen næste sommer. Farverne er baby blå, rosa, lys gul og støvet orange, hvis feminine udtryk skal kombineres med en herreinspireret silhuet eller et par afslappede klipklappere som kontrast.

SE OGSÅ PÅ EUROWOMAN.DK: Modeuge dag 2: Det havde vi på

SOMMER ROMANTIK

Vi glæder os allerede til næste sommer, hvor den romantiske stil igen er hot! Tænk florlette materialer, blonder og blomsterprint som hos Designers Remix, Bruuns Bazaar og Baum und pferdgarten.

SPORT

Det sporty udtryk er en tendens, der for alvor har sat sit præg i den danske modeverden – og det forsætter lidt endnu. Kombiner de hvide sneakers med et par stærke pangfarver, som set hos Ganni, eller vælg et tone-i-tone look for et skarpt udtryk.

SE OGSÅ PÅ EUROWOMAN.DK: Modeuge dag 3: Det havde vi på

Efter en veloverstået modeuge i København, hvor de danske designere gav deres bud på, hvordan vi skal gå klædt næste sommer, er det blevet tid til at opsummere de mange udtryk, moderedaktionen så på catwalken. Se med her, hvor vi giver dig de 5 største tendenser for sommeren 2015.

SE OGSÅ PÅ EUROWOMAN.DK: Modeuge dag 1: Det havde vi på