-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Se designerens klassiske klædeskab
Hun fylder klædeskabet med silketoppe, små jakker og klassiske smykker, og så topper designer og medejer i Tapet Café, Helene Blanche, 35, sit look med casual jeans og rå læder.
Hvordan vil du beskrive din stil?
Enkel, feminin, nedtonet i farver, fra mange nuancer af hvid og creme til midnatsblå, som er min nye sorte.
Hvad har du meget af i dit klædeskab?
Silkebluser, mørke jeans, tætsiddende bukser og leggings fra Helmuth Lang, små jakker fra bouclé til læder.
Den hvide Læderjakke fra Noir er en gave fra Helenes mand Jannick, der er god til at ramme hendes smag, som hun siger. Kjole, Mauri Grifoni.
Hvem, synes du, har god stil?
Carine Roifeld, hun er klassisk og sexet med en overlegen god smag.
Hvad skiller du dig aldrig af med?
Min Pierre Balmain læder nederdel, og pelsjakkerne, jeg har arvet fra min mor og mormor.
Til venstre: Kjoler fra Cos og Gat Rimon.
Til højre: Pelsen har Helene arvet, støvler, Pura Lopez og taske, Marc by Marc Jacobs.
Hvad er dit seneste køb?
En frakke fra Isabel Marant.
Hvad er dit største fejlkøb?
Egentlig ingen! Godt nok købte jeg engang et par laksko to størrelser for små, fordi jeg måtte eje dem. De kunne ikke udvides, så nu står de på hylden, til min ældste datter kan arve dem. De er stadig, de smukkeste sko jeg har købt.
LÆS OGSÅ: Baum und Pferdgraten: Forårets tøj skal være farverigt
Hvordan bliver du klar på fem min.?
En silketop, tætsiddende jeans, et par højhælede ruskindsstøvletter, toppet med et par øreringe.
Hvad glæder du dig til at hoppe i til foråret?
Kjoler i lette materialer, der giver en nedtonet chickness, og jeg kunne også godt tænke mig at komme i par høje hæle.
Helene havner ofte i ballarina-sko eller et par høje hæle.
Helene bruger smykker til at give sit look personlighed. Flere er arvestykker, nogle vintage og andre er lavet specielt til hende.
Favoritter på makeup hylden fra Aveda, Chanel, Chloe og Dyptique.
Til venstre: Kjole fra Soaked in Luxury, top, Julie Fagerholt Heartmade, pelsen er et arvestykke.
Til højre: Silketop, Iro, clutch, Pierre Frey, armbånd fra Hertz, som Helene har fået af sin mand i gave.
Lille jakke fra Jus D'Orange og sko, Bruno Frizoni fra Lot29.
Helenes bedste stiltip:
- Gør hverdagslooket smukt med kontraster og miks f.eks. sart silke og chiffon med grov strik og læder
- Brug øreringe til at understrege og fuldende din stil
- Tænk før du køber (og gå ikke efter nye tendenser, men vær tro mod dig selv)
- Opbyg en god garderobe og shop steder med personlig vejledning,
fortæl hvad du leder efter, evt. budget, stil og anledning til køb