Gry Jexen
SPONSORERET indhold

"Den parfume har jeg brugt, siden jeg var 17 år"

Gry Jexen starter helst dagen med en kaffedate i sengen med sin mand efterfulgt af et koldt bad. Hun glæder sig over, at skønhedsidealerne i dag handler mindre om form og mere om indhold, og så ville hun ønske, at alle læste flere bøger – for det bliver man både klogere og skønnere af.

Af: Sine Gerstenberg Foto: Privat og PR
16. feb. 2022 | Mode | ALT for damerne

Min morgenrutine består af… at drikke morgenkaffe i sengen med min mand. Det er faktisk vores bedste ”datestunder”. Derefter kaster jeg iskoldt vand i hovedet eller tager et koldt bad. Intet er bedre end koldt vand i ansigtet om morgenen! Så vasker jeg mit ansigt med Matas Mild rensemousse og smører mig med Rudolph Care Açai Anti-Stress Facial Cream og Rudolph Care ansigtssolcreme med faktor 30.

At pleje min hud betyder… mere for mig end nogensinde før. Jeg brugte vitterligt aldrig tid på min hud, før jeg fyldte 30, og jeg bruger stadig ikke meget i forhold til mange andre.

Jeg lægger makeup… når jeg har brug for at føle mig ekstra ”på”, skal holde foredrag eller til fest. Til hverdag bruger jeg ikke ret meget makeup, men går stort set aldrig ud ad døren uden en anelse mascara på. Jeg er født med lange øjenvipper, og dem elsker jeg altså at fremhæve! Af og til smører jeg mit ansigt ind i Origins VitaZing spf 15 Energy-Boosting Moisturizer, som udjævner farven og giver lidt glød, og dækker mørke rande eller urenheder med min concealer-duo fra Miild.

Jeg plejer mit hår med… ingenting, men jeg er i løbet af de seneste fem år begyndt at gå til frisøren. Før det klippede min mor eller min veninde Karen bare mine spidser engang imellem.

Den bedste duft for mig er… Chanel Coco Mademoiselle – den parfume har jeg brugt, siden jeg var 17 år, tror jeg. Men jeg har ikke ret ofte parfume på – det er mest sådan en festting for mig.

Hvis min hud slår ud eller ikke arter sig, er mit trick… at give den fugt, og derfor er jeg blevet glad for serum fra Rudolph Care. Men jeg har ikke så ofte problemer med min hud. Jeg var dog hårdt ramt af urenheder på hagen og omkring munden under min graviditet. Intet hjalp, kun at vente til hormonerne havde lagt sig et stykke tid efter fødslen. Så ja, måske er tålmodighed det, der virker bedst for mig.

Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået… fik jeg af min søster, og det var, at jeg ikke skulle sammenligne mig med andre – for dem vil jeg jo alligevel ikke være. Men jeg indrømmer gerne, at det ikke altid er lige let at efterleve.

Det mærkeligste produkt, jeg har på min badeværelseshylde… er en miljøvenlig shampoobar, som har ligget og givet mig dårlig samvittighed i et halvt års tid nu. Jeg kan simpelthen ikke tage mig sammen til at bruge den.

Nutidens skønhedsideal er… forhåbentlig på vej et sted hen med mere mangfoldighed og generelt mere fokus på, hvad vi ER og GØR som mennesker, og ikke hvordan vi ser ud.

Hvis jeg kunne give mit teenage-jeg et skønhedsråd, ville det være… læs (endnu) flere bøger! Det bliver man kun skønnere af.

Den alder, jeg har lige nu, er… dejligt fokuseret og afslappet. Der er ikke så meget 20’er-kuller til at forstyrre her i 30’erne, og det føles sørme godt at kunne holde snuden i sporet og ikke lade sig ryge ud af kurs så let.

Jeg føler mig smukkest… når jeg flækker af grin sammen med min familie og venner. Og det sker heldigvis ret ofte.

Gry Jexens favoritter:

gry-jexen-favoritter01.jpg

Rensehit på budget

Det billigste produkt, jeg køber igen og igen, er Mild rensemousse fra Matas. Det er så lækkert at rense ansigtet med blødt skum jo! Mild rensemousse, Matas, 50 kr.

gry-jexen-favoritter02.jpg

Hverdagsfavorit 

Scrunchie fra Kooshoo, 105 kr.

gry-jexen-favoritter03.jpg

Yndlingsproduktet

Jeg bruger meget lidt makeup, men mascara fremhæver jeg vipperne med hver dag. Lige nu bruger jeg Wonder Perfect Mascara fra Clarins. Wonder Perfect Mascara, Clarins, 230 kr.

gry-jexen-favoritter04.jpg

Opkvikkeren 

Når jeg skal være ”på” eller til fest, bliver denne glimrende opkvikker tilført til ansigtet. Vitazing Energy Boosting Moisturizer spf 15, Origins, 260 kr.

gry-jexen-favoritter05.jpg

Den uundværlige 

Min deo … for obvious reasons – haha. Lige nu bruger jeg en uden parfume fra Matas. Mild deo roll-on, Matas, 25 kr.

Anbefalet til dig