Jakob Kjeldbjerg
Jakob Kjeldbjerg

Så meget bestemmer Kjeldbjerg i "Robinson"

Han styrer slagets gang, men hvor stor er Jakob Kjeldbjergs magt egentlig? Det afslører han nu.

logo herognu HER&NU HN

Jakob Kjeldbjerg er blevet ensbetydende med Mr. Robinson, og der er ingen tvivl om, at den garvede vært spiller en stor rolle i ekspeditionen.

Men hvor meget er han egentlig inde over planlægningen og udførelsen af det endelige program? Det forklarer han nu overfor HER&NU.

– Jeg har stor indflydelse, når vi er derude. Jeg har jo en redaktør, en redaktionschef og en producent, og vi diskuterer ofte højlydt, selvom vi næsten er enige om det hele. Om hvordan vi skal greje sagerne, fortæller Kjeldbjerg og tilføjer:

Artiklen fortsætter under videoen med Kjeldbjerg.

– Jeg er mindre med i det, vi kalder oplining, altså inden sæsonen går i gang, men når vi er derude dag til dag, event efter event, så er jeg på hele tiden.

– Efterfølgende er jeg ligesom deltagerne. Jeg kommer med nogle bud derude, nogle gange råber jeg, nogle gange er jeg helt nede i lav stemmeføring - det sker faktisk engang imellem, det er der ikke så mange, der lægger mærke til. Men det er ikke altid, jeg råber, fortæller Jakob Kjeldbjerg med et smil og tilføjer:

– Og så ser jeg, hvordan jeg er blevet klippet ligesom deltagerne, og mange gange er der deltagere, der siger, jeg blev klippet helt forkert, og sådan er det jo. Hvor jeg også siger, jeg ville da også gerne have været klippet anderledes, eller der er en anden version, der havde været bedre, men sådan er det. Jeg har fuld respekt for, at det er de meget bedre til, end jeg er.