Helsevejleder og indehaver af Netspiren.dk, Susy Grundahl, deler ud af sine sunde tricks.
Foto: PR Helsevejleder og indehaver af Netspiren.dk, Susy Grundahl, deler ud af sine sunde tricks.

Susy Grundahl sunde sparetips

3 SUPER sunde tip fra helsevejlederen

Alle har ret til sundhed, men ikke alle føler, at de har råd. Derfor har indehaver af Netspiren.dk og helsevejleder Susy Grundahl skrevet en gratis e-bog på 50 sider spækket med godekostråd, indkøbstips, sunde opskrifter og meget mere. Læs her tre af hendes egne sundhedsmusts.

Tip 1
Ingefærshots - Roden til alt godt!
Min opskrift på et opkvikkende shot sundhed er:

En spiseskefuld friskpresset ingefær, to æbler og ca. tre deciliter gulerodssaft og lidt citronsaft. Det hele blendes og stilles i køleskabet. Så er der til et lille shot i cirka fire dage.

Tip 2
En lille power nap
Hver dag prøver jeg at få sneget en lille power nap ind, hvor jeg bare lige lukker øjnene og er helt væk i 15 minutter. Det tror jeg på er super sundt. Det har jeg gjort i mange år, og bare et kvarter med lukkede øjne kan give mig energi til resten af dagen og aftenen. Jeg behøver ikke at ligge ned – da jeg havde butik, var det bare med armen ind over skrivebordet (med efterfølgende sovemærker i ansigtet….). Jeg synes virkelig, at alle, der har mulighed for det, burde tage en daglig lur.

Tip 3
Udos mayonnaise – Så er der ingen grund til at være mayonnaise forskrækket
Ideel når du har lyst til lidt velsmagende mayonnaise, og samtidig får du de vigtige fedtsyrer!

• 1 pasteuriserede æg ca. 1/2 dl. (jeg bruger vaskede øko-æg i stedet)
• 1 knivspids cayennepeber
• 1/2 tsk. salt
• 1/2 tsk. sukker
• 2 tsk. citronsaft
• Ca. 2 dl. Udos Choice som indeholder Omega 3-6-9

 Tilberedning
• Blend æg, cayennepeber, salt, sukker, citronsaft og 1/2 dl af olien cremet i en blender.
• Tilsæt resten af olien i en tynd stråle, mens blenderen kører.
• Opbevar mayonnaisen i køleskabet – der er cirka 2,5 dl.

Hak friske urter, f.eks. purløg, persille eller basilikum og bland dem i Udos mayonnaise, som smager skønt til alt muligt.

Sunde sparetips 
Download Susy Grundahls e-bog her Netspiren.dk, eller se den sjove video med en superfood smoothie, hvor alt går galt - den er allerede set over 10.000 gange på youtube


Læs også om personlig træner Anne Bechs gode råd.
Nøgleord: Susy Grundahl, sundhed, sparetips.