-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
”Jeg er vred over, at min mand pludseligt vil gøre vores intimliv mere spændende”
En læser ved ikke, hvordan der skal gives slip på kontrollen i det intime rum. Hvordan håndterer man det? Dette svarer Daisy Løvendahl på.
Spørgsmål om kontrol i det intime rum:
Hvordan giver jeg slip på kontrollen i det intime rum, når min mand lige pludselig har udviklet sig og gerne vil gøre sexlivet mere spændende, selvom han har været den der holdt igen?
Det, synes jeg, er svært. Og jeg bliver vred over, at han har været den, der holdt igen, men nu forventer han, at jeg skal stå klar, fordi han vil. Hvordan skal jeg håndtere det?
Daisy Løvendahl råder til at give sig selv lov til at tage på eventyr, og til at sige ja:
Kære du.
Kontrol handler i sin essens om at have brug for at styre noget. Sex handler ofte om at give slip på alt dette. Om at slå hovedet fra og være i sin krop, nyde sanserne og gå med energien uden et hoved, der kontrollerer eller kommenterer på, hvad der er og ikke er tilladeligt.
Ofte er der i det seksuelle rum en kamp mellem at være i kontrol og give slip. Om at have en idé om, hvad der er dejligt og så rent faktisk at opdage, hvad der tænder lige nu.
Der kan også være et element af kamp om kontrol mellem to elskende.
En, der holder igen, og en, der giver den gas. En, der vælger det sikre, og en, der udfordrer grænserne. Måske er denne leg med kontrollen, og hvem der har den, et vigtigt element i det seksuelle.
Når jeg læser dit spørgsmål, får jeg en fornemmelse af, at I har byttet roller.
At du har været den, der ville mere, og han har holdt igen. Nu vil han gerne gøre jeres sexliv mere spændende – og du kan ikke give slip på kontrollen (og vreden over at han sagde nej, da du ville).
Det med vreden forstår jeg virkelig godt, for du har sikkert følt dig efterladt på tynd is, da han ikke ville gå med din lyst.
Men selvom jeg forstår den følelse, så tillad mig alligevel at spørge lidt provokerende: Hvad forhindrer dig egentligt i at slippe vreden og kontrollen?
Prøv at blive helt konkret i dit svar. Er det en frygt for, at han ikke kan rumme alt det, du er, hvis du virkeligt står frem i det intime rum? Er det en indre skam over dine vilde eller blide sider? Er det en følelse af, at han ikke skal have lov til at tage teten på at udvikle jeres sexliv, når han før har holdt igen?
Desto mere klart du kan forstå, hvad der forhindrer dig i at gå med, desto bedre kan du lande det i dig selv eller bede om det, som du har brug for fra ham, så du trygt kan tillade dig selv at miste kontrollen en stund.
Hvis du læser dette og tænker, at du ingen idé har om, hvad der forhindrer dig i at slippe kontrollen, så er der også en anden vej.
Træk vejret. Giv dig selv lov til at blive taget på eventyr.
Læg med vilje kontrollen i hans hænder og sig ja. Sig ja igen. Sig ja til hver eneste berøring som din krop nyder i sikker forvisning om, at du også altid kan sige nej igen. For ja er ikke et ord, som du siger én gang i det seksuelle rum.
Det er en lang række af ja- ja –ja – ja – ja.