Hvordan vi har det som voksne, og hvordan vi er mod vores egne børn, handler meget om, hvordan vores forældre, og eventuelt andre centrale voksne personer, var mod hinanden. Hvordan behandlede din familie hinanden, og hvordan blev konflikter løst?
Familien, vi kommer fra, vil altid være baggrunden for, hvordan vi selv er forældre, og efterhånden bedsteforældre.
– I mødet med egne børn kan vi komme til at se vores opvækst tydeligere og også forstå vores forældre bedre, og eventuelt se hvilken slags forældre vi ikke ønsker at være, siger psykolog Ingvild Hurlimann-Lindseth.
Hun fortæller, at vi gennem opvæksten får forskellige erfaringer med kærlighed, accept og afvisning.
– Vi er opmærksomme på negative oplevelser, fordi vi skal kunne beskytte os for at sikre tryghed og overlevelse. Derfor husker vi ofte det negative, og vi må ofte øve os på at stole på det positive, siger hun.
Bruges i nye relationer
Vores forståelse af relationer, roller, magt og konflikthåndtering formes via det, vi oplever gennem hele livet, og specielt i barndommen. Det, vi lever i, bliver naturligt for os.
Det er for eksempel først, når man er på besøg hos andre, at man oplever, at noget, man troede var helt almindeligt i opvækstfamilien, måske ikke er så almindeligt, som man tror.
– Hvis forældrene dominerer, vil det kunne føre til børn, der bliver gode til at tilpasse og føje sig. Hvis forældrene er åbne, diskuterer, tager børnene med på råd, taler om følelser som noget helt naturligt, så vil det ofte føre til børn, der bliver gode til at sætte ord på tanker og følelser og være optaget af at tale med andre, siger Sarah Bjerknes, der er par- og familieterapeut.
Måden, vi lærer at være i relationer på, følger os gennem hele livet – og dukker ofte op igen i nye sammenhænge.
Selvom en situation i dag kan være helt anderledes end den, vi oplevede før, vil erfaringerne fra tidligere alligevel præge, hvordan vi reagerer her og nu. Dette bliver ofte mest synligt i de allernærmeste relationer, som partner og børn.
Bliv bevidst
Sarah Bjerknes mener, at det er vigtigt at blive bevidst om egne mønstre. At øve sig på at se sig selv udefra og andre indefra kan være en god bevidstgørelse. Og det kan forhindre automatiserede handlinger, samt gøre os mere bevidste om, hvordan vi virker på andre, og hvordan og hvorfor andre virker på os.
– Du kan starte med at spørge dig selv, hvorfor reagerede du så kraftigt på dette? Hvordan opleves min reaktion for partneren? Handler dette om noget andet end situationen her og nu, eller reagerede jeg på autopilot, og i så fald hvorfor? Ofte hjælper det at være nysgerrig på egne tanker, følelser og handlinger, siger hun, og fortsætter:
– Det er klogt at være nysgerrig på partnerens reaktioner fremfor blot at reagere. At være nysgerrig på både sig selv, partneren og dem omkring en kan være hjælpsomt.
At forstå sig selv
Hun forklarer, at vi kan bryde mønsteret. Mange følelser er til for at hjælpe os med at fungere i relationer. Hvis du bliver vred, er det et vigtigt signal, der ikke skal overses eller undertrykkes, men heller ikke nødvendigvis bare handles på.
– Det vigtigste er at forstå. Hvorfor bliver jeg vred nu? Vrede handler om grænsesætning, har jeg behov for at sætte fysiske eller psykiske grænser nu? Føler jeg mig trådt for nær, taget for givet, misforstået? Det er vigtigt at forstå, hvor vreden kommer fra, og at kunne overføre den viden til partneren, er guld værd. Især hvis reaktionen er en konsekvens af tidligere erfaringer og ikke egentlig knyttet til situationen her og nu, oplyser hun.
Følelser er information
Hvis den ene i forholdet er konfliktsky, og den anden er krigerisk, kan det give udfordringer.
– Det er klart, at det kan præge relationen, men det behøver ikke betyde, at det ikke kommer til at fungere. Det vigtigste er bevidsthed omkring, hvorfor vi indtager de roller, vi gør, og om det er hensigtsmæssigt i denne relation, siger hun, og fortsætter:
– Hvis man har levet med meget skænderi, kan det føre til, at man hurtigt kan føle sig angrebet, misforstået, eller at vedkommende ikke tør sætte ord på sine reelle følelser og behov.
Det er vigtigt at forstå, at følelser er information til os om, hvad vi har brug for, men samtidig vil vores følelser være præget af tidligere erfaringer. Refleksion over dette kan føre til en dybere forståelse af os selv og den anden, hvilket kan give øget tryghed, tillid og en mere ægte relation.
Tal i fredstid
Følelser kan reguleres med øget forståelse for os selv og andre. Det er vigtigt at tale om følelserne i fredstid, ikke når de er aktiverede, for det er der, hvor vi handler på de tidligere erfaringer.
– Tag samtalen, når du er rolig. Prøv at udforske og vær nysgerrig. Lyt, og lad være med at anklage. Vær åben og tro ikke, at du ved, hvordan den anden tænker eller føler, for det ved du ikke. Vi ved knap nok, hvad vi selv føler, og det sker, at vi ikke forstår det, før vi begynder at tale sammen, siger Sarah Bjerknes.
Frygten for at være udenfor fællesskabet eller ikke føle sig ønsket udgør en stor trussel for os mennesker. Frygten for ikke at være god nok er der, fordi vi kan tro, det er forudsætningen for at være elsket. Dette er på trods af, at det ofte er det sårbare og uperfekte, der knytter os sammen.
Se dig selv udefra
Vi mennesker udvikler gerne forsvarsmekanismer for at beskytte os. Men det kan senere vise sig at skabe problemer i nære relationer, fordi vi knytter os til andre, og det gør os sårbare.
– Kommunikation kan bære præg af, at vi ikke siger eller viser, hvad vi egentlig føler, af frygt for at blive afvist. Vi skjuler os for hinanden og forstår heller ikke hinanden, understreger psykolog Ingvild Hurlimann-Lindseth.
Hendes råd er at lære mere om følelser fx ved at gå i terapi.
– At udtrykke det, du faktisk føler, vil gøre kommunikationen lettere, og personerne i dit liv vil lære dig bedre at kende. Prøv at se dig selv udefra og den anden indefra, uden at antage hvad den andens motiver er, siger hun, og uddyber:
– Kend dine mønstre, og læg mærke til, hvordan barndommen præger dig. Stil spørgsmål som, hvorfor du reagerer så stærkt. Vær nysgerrig på egne og andres følelser, og brug følelserne som signaler. De fortæller, hvad du har brug for. De vigtige samtaler bør tages i fredstid, når roen sænker sig.
Artiklen er første gang bragt hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.
