Hamp er den nye superfood
SPONSORERET indhold

Hamp er den nye superfood ... Og nej, du bliver ikke skæv af det ...

Du har formentligt hørt om de to superfoods gojibær og chiafrø. Men nu er den nye superfood, hamp, rykket ind i de danske køkkener. Hamp er nemlig pakket med vigtige næringsstoffer som kostfibre og omega-3-fedtsyrer, og så smager det forbløffende godt

Af:: Maria Bruun-Schmidt Dorrens
12. okt. 2016 | Sundhed | ALT for damerne

Oldtidens kinesere spiste det allerede, før Kristus blev født. Hamp. For mange er det overraskende, at hampen kan spises og bruges som fødevare. Godt nok bliver hampen rigtignok udvundet af den samme plante som både marihuana og hash. Men på planten sidder også nogle olierige frø, som du kan spise – uden at blive skæv. Og det er både sundt og næringsrigt for kroppen samt godt for miljøet.

HAMP ER...

1. EN SUPERFOOD 
Hamp indeholder en masse lækre næringsstoffer, som vi kan have svært ved at få i vores almindelige kost. Det gælder et ordentligt skud kostfibre og omega-3, -6 og -9, som vi kvinder ofte får for lidt af, samt planteproteiner og en del mineraler og vitaminer, som er sunde for kroppen. Kilde: Pernille Buhl, medforfatter til bogen ”Hverdagsmad med hamp – det nye superfood”

2. ET GODT ALTERNATIV TIL KØD 
Det er oppe i tiden med kødfrie dage og vegetariske alternativer til grillbøffen. Og her er hamp et oplagt alternativ. Hampplanten er nemlig rig på planteproteiner og har en masse gode næringsstoffer i sig. Men vær opmærksom på, at du da skal have dine animalske proteiner fra andre fødevarer. Kilde: Anne Sophie Gamborg, godsejer og landmand

3. GODT FOR TYNDFEDE 
Hampen kan blandt andet hjælpe dig, der ikke spiser så meget eller spiser mad uden nok næring med at optage de rigtige næringsstoffer. Det gælder både ældre, men også tyndfede, som ligner siv, men som spiser forkert. Kilde: Anne Sophie Gamborg, godsejer og landmand

SE OGSÅ: 10 superfoods, du skal kende

4. GODT FOR HUDEN
Hampefrøene indeholder et højt niveau af essentielle fedtsyrer, som er perfekte til at bevare huden velplejet. Det er balancen mellem de essentielle fedtsyrer i hampefrøolien og hudens egne olier, der tilfører kroppens største organ intens fugt. Hudplejebrandet The Body Shop har anvendt hamp siden1992, og siden lanceringen i 1998 har Hemp Hand Protector opnået kultstatus for sin evne til at tilføre hænder et intensivt fugttilskud. Den koldpressede olie bestående af 950 knuste hampefrø i hver 100ml tube gør, at den ekstra effektive formulering blødgør og tilfører næring til selv de mest ru og tørre hænder.

5. GOD FOR MILJØET 
Den grønne plante er god og bæredygtig og vokser godt i det danske klima. Den er nøjsom med gødning og skal ikke sprøjtes med nogen former for sprøjtemidler overhovedet, fordi den er så kraftig i vækst. Samtidig efterlader den en masse kvælstof i jorden til de næste afgrøder. At superfood-produkter produceres i Danmark er usædvanligt sjældent. Normalvis kommer de fra den sydamerikanske jungle eller et andet sted frygteligt langt væk fra, tænk bare på cacao-nibs, gojibær og chiafrø. Derfor kan hamp meget vel blive en vigtig afgrøde for danske landmænd i nærmeste fremtid. Kilde: Anne Sophie Gamborg, godsejer og landmand

6. GOD I MADLAVNING 
Der er ikke det, som hamp ikke kan bruges til i madlavning. Hampens karakteristiske nøddeagtige smag er himmelsk, og de mange forskellige variationer giver gode muligheder i madlavning: Der findes alt lige fra hampeproteinpulver og koldpresset hampefrøolie til hampefrømel og hampefrøsmør, der til forveksling ligner jordnøddesmør. Det giver mulighed for at være kreativ i køkkenet.

I stedet for at panere i brødkrummer eller rasp, kan du bruge den grove hampemel som et godt alternativ. Hampefrøene kan du putte i smør for at give lidt mere crunch, mens hampeolierne kan bruges til dressinger i stedet for eksempelvis olivenolie. Også når du skal på restaurant, kan du forvente at se mere hamp i dine retter. I øjeblikket er der en stigende interesse for hamp i de innovative og grænsesøgende kokkekredse – og interessen forsvinder nok ikke lige med det samme. Kilde: Bjørn Madsen, køkkenchef ved kunstmuseet ARoS

SE OGSÅ: Sådan spiser du dig til et stærkt immunforsvar og mere energi

ER HAMP DET SAMME SOM CANNABIS?
Cannabis Sativa er en fællesbetegnelse for alle de former for hamp, der dyrkes enten til industriel brug – altså fødevarer og iber – eller til cannabis. Hampeplanter med det euforiserende stof THC bruges til rygehamp og smertebehandling, mens hampeplanter uden det euforiserende stof bruges til ibre og fødevarer

HVAD ER EN SUPERFOOD?
Superfood er en særlig kategori af fødevarer, der indes i naturen. De er overlegne kilder til antioxidanter, vitaminer, mineraler, proteiner, fytokemikalier og lere andre essentielle næringsstofer, som vi har brug for, men som vi ikke selv kan danne.
Kilde: Kropsinstituttet

SE OGSÅ: Test dig selv: Kender du dine vitaminer?

 

SUPERSUNDE OPSKRIFTER MED HAMP


Med sin let nøddeagtige smag og sit næringsrige indhold er hampen ideel til madlavning. Her får du tre opskrifter med bl.a. hampefrø og -mel, så du kan give dig i kast med den nye vidunderspise.

PIZZABUND MED HAMP OG BLOMKÅL

1-2 personer

Pizzabund:
2 spsk hampemel
½ blomkål
2 dl cheddarost, revet
2 æg
1 spsk loppefrøskaller/ HUSK (kan udelades)
1 tsk kokosolie
salt og peber

Pizzafyld:
1 lille dåse tomatpure
2 håndfulde revet ost, f.eks. mozzarella
5 skiver parmaskinke
1 håndfuld rucolasalat
½ tsk tørret oregano
evt. pesto

Sådan gør du: Del blomkålen i mindre buketter, og blend dem og alle de øvrige ingredienser sammen til en tynd masse. Smør et stykke bagepapir på en bageplade med lidt kokosolie. Hæld dejen ud, og form den som én stor, rund pizzabund eller to små – ca. 34 mm i tykkelse. Bag bunden ved 180 grader i 20 minutter. Efter de 20 minutter tages bunden ud af ovnen, tomatpure smøres på, skinke og ost fordeles, og pizzaen bages yderligere 10 minutter. Tag den færdige pizza ud af ovnen, og pynt med rucola, oregano og eventuelt pesto.

SE OGSÅ: Her er de sundeste frø . og hvordan du bruger dem i din kost

HAMPEFRIKADELLER

2-3 personer

Frikadeller:
2 spsk hampefrø, afskallede
½ squash
2 dl kogt hvid quinoa (koges i 20 min.)
2 æg
2 forårsløg
1 fed hvidløg, finthakket
1 spsk chiafrø, udblødt i 3 spsk vand (kan udelades)
1 tsk karry
1 tsk cayennepeber
½ tsk paprika
½ tsk gurkemeje
½ dl quinoalager eller -mel
salt og peber

Sådan gør du: Riv den halve squash og pres så meget væde som muligt ud af massen – brug bare dine renvaskede hænder. Hak forårsløgene int, og bland alle frikadelleingredienser sammen til en lidt klæbrig konsistens. Hvis dejen er for våd at forme frikadeller af, kan lidt ekstra quinoalager eller -mel tilsættes. Lav små, runde kugler af dejen med en teske, ca. 16 stk. Frikadellerne kan bages i ovnen i 20 minutter ved 180 grader eller steges på panden i kokosolie ca. ire minutter på hver side.

CASHEWCREME MED RAMSLØG

2 personer

½ dl hampefrø, afskallede
3 dl cashewnødder
2 fed hvidløg
1 tsk tørrede ramsløg
½ dl vand eller citronsaft
salt og peber

Sådan gør du: Lad cashewnødderne udbløde i vandet natten over eller minimum otte timer. De udblødte nødder og resten af ingredienserne blendes til en ensartet creme. Cremen kan bruges som dip, dressing, smør på brød og i salater.

TIP: Du kan også bruge denne creme som sovs. Fortynd med en dåse kokosmælk, og varm sovsen op.

HVERDAGSMAD MED HAMP
Få endnu flere opskrifter med hampeolie, -frø, -protein og -mel i kogebogen ”Hverdagsmad med hamp – det nye superfood”, så du kan hente inspiration til, hvordan du kaster dig over vidunderspisen. Derudover er alle 60 opskrifter glutenfri og uden hvidt sukker.

SE OGSÅ: Gåture gør dig slank og stærk