Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

løbesko
Foto: PR Vi har samlet løbesko fra bla. Saucony, Nike, Asics, Adidas, Brooks og Hoka. Find det par der passer din løbestil allerbedst.

Stor guide: Find den perfekte løbesko

Stor guide: Sådan finder du den perfekte løbesko

Bliv en bedre løber, og undgå skader med den rette løbesko. Eksperterne guider dig her til, hvilken sko der passer til netop dig og din løbestil.

STABILITETSSKO TIL OVERPRONERING

HVAD: Saucony, Hurricane, 1.600 kr. Set hos Marathonsport.dk

HVORFOR: Saucony laver nogle af markedets mest innovative løbesko. Hurricane er lavet på otte millimeter platform for at opnå en fladere landing og kortere kontakttid. Mellemsålen har indbygget Everun, der giver mere returenergi og øget holdbarhed.

HVEM: En alletiders stabilitetssko, hvis du overpronerer.

DEN KOMFORTABLE LØBESKO

HVAD: Air Zoom Pegasus 35, Nike, 980 kr. Set hos Nike.com

HVORFOR: Nike har altid været kendt for deres bløde og komfortable løbesko. Nike Air Zoom Pegasus er en neutral løbesko, der passer til løbere på alle niveauer - fra nybegynderen til den erfarne. Løbeskoen har affjedrende Zoom Air puder i hæl og forfod. og en overdel i åndbart mesh.

HVEM: Er god til alle distancer og for dig, der løber neutralt.

MARATHONSKO

HVAD: Cloud Flow, On, 1.299 kr. Set hos Outnorth.dk (sponsoreret)

HVORFOR: On er fra Schweiz og en af de nyere sko på markedet. Alle skoene er bygget på en fire til seks millimeter platform og er meget lette. Alligevel er On en komfortabel og blød sko. Det er en ideel sko til lange distancer som fx marathon på grund af høj stødabsorbering og minimal vægt.

HVEM: Super til den neutrale løber, der elsker at løbe langt.

LET OG DYNAMISK

HVAD: Epic React Flyknit 20, Nike, 1.250 kr. Set hos Nike.com

HVORFOR: React er navnet på Nikes mellemsålsmateriale, der giver lav vægt og maksimal stødabsorbering. Skoen sørger for maksimal affjedring og god returenergi. Flyknit-materialet omslutter sig foden, og giver dig stabilitet, når du løber.

HVEM: God til den neutrale løber, og korte såvel som lange ture.

ALLROUND LØBESKO

HVAD: Speedform Gemini 3, Under Armour, 819 kr. Set hos Outnorth.dk (sponsoreret)

HVORFOR: Perfekt allround løbesko med tilpas blød stødabsorbering til længere ture, men også lav vægt til mere tempoprægede træningspas. Skoens indersål er lavet med 4D foam, der former sig efter din fods form og konturer, så du får et naturligt fit, samt øger fleksibiliteten.

HVEM: Til dig, der løber neutral og ønsker en fleksibel sko med god stødabsorbering.

MÆNGDESKO

HVAD: Dynaflyte 2, Asics, 1.300 kr. Set hos Løberen.dk

HVORFOR: Den lette mængdesko med Flytefoam giver en langt mere ensforming affjedring fra start til slut af løbepasset. Dynaflyte er alsidig og kan bruges til alle aspekter af din løbetræning. Mellemsålen er let og falder ikke så hurtigt sammen med det nye materiale af organisk fiber.

HVEM: Til dig, der løber neutralt, men også for dig, der supinerer på grund af den faste mellemsål.

OPTIMAL ENERGI TIL TUREN

HVAD: Freedom, Sauucony, 1.600 kr. Set hos Marathonsport.dk

HVORFOR: En helt ny neutral løbesko med 100 procent everrun-sål, som er en teknologi fra Saucony, som sikrer et minimalt energitab i dit løb. Designet er blødt og flot med såkaldt iso-fit struktur i overdelen, der giver en forbedret pasform, som følger din fods bevægelser perfekt.

HVEM: En superlet sko, der sikrer, at energien i dit løb ikke går til spilde.

NICHESKO

HVAD: Arahi 2, Hoka, 1.009 kr. Set hos Spartoo.dk

HVORFOR: Hoka er gået fra at være et lille nichemærke med deres karakteristiske oversizesåler til at være skoen, man taler om i løbebranchen. Skoens højde ligger på op til to gange højden på normale løbesko, og de er kendt for at løse mange former for skader og problemer med stødabsorbering. Hoka er bygget på en fire til seks millimeter platform med højde frem mod midtfod for at fremme midtfodslanding.

HVEM: Til dig, der løber neutralt og på trætte ben, som ved en Ironman.

STØDDÆMPNING

HVAD: GEL-kayono 24, Asics, 1.399 kr. Set hos Sportmaster.dk

HVORFOR: Seneste version af klassikeren GEL-Kayano er nu blevet både lettere, blødere og mere fleksibel og responsiv. Ikke mindst på grund af introduktionen af Flytefoam i den primære del af mellemsålen. Små fibre gør, at materialet rejser sig fuldt ud, når du med tyngden fra dit skridt, har trådt sålen ned. Det gør, at fx støddæmpningen er stort set den samme på første som sidste kilometer.

HVEM: Perfekt sko til lange løbetur og til dig, der overpronerer.

OVERPRONATION

HVAD: Ultra Boost ST, Adidas 1.499 kr. Set hos Adidas.dk

HVORFOR: En let og luksuriøst støttende stabilitetssko, der passer til ethvert tempo og distance. Det bløde Boost-materiale, sender energi tilbage og oplader hvert skridt med en uendelig tilførsel af let og hurtig energi. Primeknit overdel giver god pasform og støtte om foden.

HVEM: Til din daglige træning, hvor løbestilen er overpronation.

TIL DEN TUNGE LØBER

HVAD: Bondi 4, Hoka, 1.250 kr. Set hos Sportamore.dk

HVORFOR: Denne løbesko har cirka 2,5 gange mere støddæmpning end andre sko og har fået mange i gang med at løbe igen, ligesom de troede, at de ikke kom til at løbe mere. Skoen beskytter mod de slag, der kommer op igennem kroppen, og guider dig frem på forfoden.

HVEM: Til dig der løber neutralt eller med let overpronationsløbere. En let sko, selv om udseendet syner af noget andet. Og har du dårligt knæ, døjer med dårlig ryg eller har en høj vægt, kan denne sko være god.

GOD SUPPORT

HVAD: Supernova, Adidas, 1.099 kr. Set hos Adidas,dk

HVORFOR: Denne nye Supernova har i forhold til forgængeren, Supernova Glide, fået meget mere af Adidas’ revolutionerende Boostmellemsålsmateriale. Det gør, at du nu stort set har samme lækre fornemmelse som i topmodellen Ultraboost, men samtidig får du med den nye overdel en bedre support og roligere løbefornemmelse.

HVEM: Den neutrale løber, som elsker bløde sko, der samtidig giver en fin stabilitet.

NY LØBESTIL

HVAD: Pure Flow, Brooks, 1.100 kr. Set hos Løbeshop.dk

HVORFOR: Fleksibel mellemsål, der føles ekstra god for forfoden, så du får en naturlig følelse og samtidig beskytter dine fødder mod stød. En sko med det lave hældrop på 4 millimeter, hvor mange andre løbesko ligger med 8 til 12 millimeter. Skoen kræver en tilvænning for læg og løbestil, men kan give de optimale 180 skridt i minuttet.

HVEM: Skoen er til dig, der ønsker at træne mere minimalistisk og fremme på forfoden. En god ekstrasko, når du vil ændre din løbestil. Til neutral og let overpronation.

TRAILLØB

HVAD: S-Lab-Xa Amphib, Salomon, 1.400 kr. Set hos Salomon.com

HVORFOR: Unisex sko, der er særlig god til trail og forhindringsløb. Skoen har en hårdfor overdel, og løber du i regnvejr, er der ingen problemer, for vandet kan komme både ind og ud af skoen.

HVEM: Til dig, der elsker udfordrende trail-løbeture.

FART OVER FELTET

HVAD: ZanteV 4, New Balance, 1.200 kr. Set hos Intersport.dk

HVORFOR: Let og neutral sko til løb i hurtigt tempo. Debn sidder tæt til foden og giver et godt afsæt med god kontakt til underlaget, du løber på.

HVEM: Neutral sko til dig, der elsker intervalløb.

Sådan vælger du de rigtige løbesko til din løbestil

HÆLDROP

Hældrop er lig med forskellen mellem højden på din hæl og din forfod. Jo lavere hældrop, des mere lander du på midtfoden i stedet for på hælen, hvilket er tilsigtet, fordi det giver den bedste affjedring. Det gør rullet henover foden mildere, og hele kroppen hjælper med at tage fra på dine stød i stedet for, at alt belastning ligger på dine knæ. En klassisk konventionel løbesko har et drop på 10-12 mm., med et drop på 6 mm. lander du længere fremme på forfoden, og er droppet på 4 mm. lander du på flad fod.

OVERPRONATION

Er den mest udbredte løbestil. Overpronation er, når foden falder indad, når du løber. Du kan pronere i forskellige grader, altså kraftig, moderat eller let overpronation. Løbere, der pronerer, har større risiko for overbelastning. Overpronerer du, så vælg stabile løbesko.

SUPINATION

Er når din fod falder udad i landingsfasen. Færrest løbere har denne løbestil. Der findes ikke løbesko lavet til supination, brug i stedet en neutral sko med fast hælkappe, der ikke er for blød i mellemskoen.

NEUTRAL

Løber du neutralt, fordeles din vægt lige ned gennem benet og giver dig det mest effektive afsæt, når du løber. Vælg en neutral løbesko.

Se, hvad vi ellers skriver om: Løb og Træningsudstyr