Michelle Kristensen: Slip af med de sidste stride kilo
SPONSORERET indhold

Michelle Kristensen: Slip af med de sidste stride kilo

Michelle Kristensen er gået fra at kæmpe med kiloene selv til at blive hyret som ekspert, da Sonja Richter skulle ultraslankes til "Kvinden i Buret".

Af:: Mi Skjold Brix
22. jan. 2014 | Sundhed | ALT for damerne

Selvom Sonja Richters vægttab til "Kvinden i buret" på alle måder er for ekstremt til den virkelige verden, så er det bevis på, at foredragsholder, trænings- og ernæringsekspert Michelle Kristensen kan hjælpe ALLE med at tabe sig. Hun gør det med sundhed, energi og den søde tand for øje. Her giver hun sine bedste råd og opskriften på, hvordan du kommer af med de sidste stride kilo.

Hvad går din kur ud på?
- Min tilgang til at komme ned i fedtmasse og øge ens sundhed, udspringer først og fremmest af mine egne erfaringer - efter at have kæmpet en kamp for at komme af med den sk... overvægt - samt min viden fra Universitet og de erfaringer, jeg har efter at have haft over 300 personer i mine hænder de seneste to år.
- MK Bootcamp går ud på, at det hele ikke skal være så voldsom fanatisk, og jeg gerne vil have, at danskerne skal have en grøntsagsfest samtidig med, at de får hamrende effektive træningstips. I og med jeg selv udvikler på nye måder, har arbejdet med træning i rigtig mange år og har en solid videnskabelig ernæringsviden, kommer jeg hele paletten rundt, og kan hjælpe folk så godt som muligt. I min verden går træning, sund kost og stor smag hånd i hånd, og jeg ville ikke med en pistol for panden kunne fravælge den ene frem for den anden.

Hvad opnår man ved at gå på din kur?
- På de 9 uger oplever man at blive sundere, komme ned i fedtmasse og få mere energi. Jeg har folk på mine MK Bootcamps, som har sagt farvel til deres PCOS (hormonel forstyrrelse, red.), antidepressive medicin, medicin for forhøjet blodtryk samt sovet bedre end de har gjort i flere år. Folk er gået fra at kunne løbe 100 meter til at løbe 10 km uden pause og en del har løbet deres første halvmarathon på meget flotte tider. Derudover har folk selvfølgelig smidt voldsomt mange kilo.

Hvem skal gå på din kur?
- Alle kan gå på min kur, hvis man gerne vil have nye idéer til at lave sund mad, hvor man skal lede længe efter hvedemel, sukker, pasta og brød. Jeg har haft alt fra teenagere, kvinder der lige har født og ammer, folk på alt fra 50-130 kg på MK Bootcamp, modne kvinder i 60'erne og folk, der allerede træner meget og løber marathons. Jeg går meget op i, at maden skal være hurtig at lave, da jeg ikke selv har tålmodighed eller tid til at stå for længe i køkkenet.
- Hvis man er meget tynd skal man dog spise lidt brød, pasta eller ris til måltiderne og ikke være så bange for de tætpakkede kulhydrater. Men det er vigtigt at sige at tynde mennesker jo også har ret til at blive sundere, selvom de ikke skal tabe sig. Så det er bare at komme i gang.

 

"Vi skal lære at sige sætningen "NEJ TAK"."

 

Hvad er dine tre bedste sundhedstip?

- Skift brød, ris, pasta, gryn ud med grøntsager og frugt

(frugt max 200-300 gram/dagen). Det gør, at du ikke skal veje din mad eller tælle kalorier – noget jeg selv har gjort til døde i mine yngre dage og den dag i dag er max modstander af.

- Træn!

Når du starter med at træne, får du mere lyst til at spise sundt. Når du spiser sundt får du lettere ved at træne.

- Nyd en kage, slik, chokolade, eller hvad du nu elsker allermest én gang om ugen

. Din krop kan godt lide at få et chok fra noget, der ikke minder om grøntsager en gang om ugen – det samme kan dine sociale gener. Det er vigtigt vi ikke udelukker os fra samfundet, når vi gerne vil lave livsstilsændringer. Mennesket er et flokdyr, og vi skal have mulighed for at være sammen med andre – også selvom vi spiser meget sundt og kontrolleret.

- Beklager, men bliver lige nødt til at nævne en nummer 4! Vi skal lære at sige sætningen

"NEJ TAK"

. Noget vi er dårlige til, fordi vi gerne vil please folk, når de serverer fx kage for os. Vi kan ikke få os til at sige nej – det skal vi lave om på og sige, at det er okay at sige nej tak. Det betyder jo ikke, at man ikke kan lide personen, der serverer kagen.

Hvordan er du endt med den livsstil?
- Efter at have været på alle de kure der findes (næsten), og altid kæmpet en kamp for enten at smide det overflødige fedt eller ikke at tage det på, så fandt jeg ud af at brød, ris, pasta ikke ligefrem var det, jeg skulle spise kæmpe mængder af. Jeg var på en koncefence I USA, hvor en professor snakkede om kulhydrater, mavefedt og blodsukkeret, og jeg startede dagen efter med at prøve at skærer meget at de tunge kulhydrater væk. Og allerede efter et par dage havde jeg det meget bedre. Men jeg bliver jo hele tiden klogere og får flere og flere erfaringer, da jeg også ser rigtig mange forskellige typer på mine MK bootcamps. Det er kun skønt. Jeg elsker at lære!

Hvornår overtrådte du sidst dine egne sundhedsidealer?
- Hvis du møder mig på Roskilde Festival, Skanderborg Festival, eller på en weekendtur til en storby, så tror jeg ikke ligefrem, du vil se mig med kildevand i hånden hele tiden. Jeg elsker at feste sammen med gode venner og bekendte, elsker sjusser og elsker at smage på en ny by, og på den måde få inspiration til nye sunde retter. Men du vil aldrig se mig spise store mængder pasta og brød. Jeg vil til hver en tid hellere undvære det for så i stedet at tage en lækker dessert... og en lidt længere løbetur dagen efter.

Hvad spiser du, hvis du bliver lækkersulten?
- Mine dadelkugler, et æble smurt med peanutbutter og drysset med kanel eller et stykke 70% chokolade. Jeg får hurtigt nok af 70% chokolade – et stykke er nok. Til gengæld kan jeg køre en hel plade lys chokolade ned, hvis jeg først starter på den... så det lader jeg være med, med mindre jeg kan købe det i meget små portioner, så der ikke er så meget at spise af.
Se opskriften på Michelles dadelkugler på Go.TV2.dk

 

Kiloene skal nok rasle af - hvis ikke, så skriv til mig og så får du planen, jeg gav Sonja Richter

 

Hvad, oplever du, er den største udfordring ved at leve sundt?

- Jamen det er at bo i Danmark, hvor vi har gjort det lettere at leve usundt end sundt. Du bliver konstant udsat for fristelser, folk er brødnarkomaner, og vi forbinder alle former for hygge med mad – og det er ikke spidskål, vi snakker om her, men fødevarer, der enten er meget sukkerholdige eller salte. Jeg tilbringer selv meget tid på landevejen, når jeg kører fra foredrag til foredrag, og jeg skal virkelig lede længe efter sunde måltider på tankstationerne. Derfor bliver man nødt til at planlægge sine måltider, hvis man gerne vil være sund I DK, når man lever et liv, hvor man har nok at se til.

Hvad er den største kompliment, du har fået for din livsstil?
- Jeg ved, jeg har taget røven på mange folk over, hvad jeg har opnået på de 3 ½ år, jeg har været selvstændig, og det synes jeg er sjovt!

Hvad bør man altid have i køleskabet?
- Skyr, æg, pesto, spidskål, bær, banan, peanutbutter, laks, blomkål, spinat, nødder (de skal så ikke være i køleskabet). Så har du både måltider til morgen, middag og aftensmad, og når den søde tand brænder på.

Hvad er dit bedste råd til at komme af med de stride 3 kilo, mange
kvinder kæmper med?
- Spis kun få, tætpakkede kulhydrater et par timer, inden du skal træne hårdt, og drop dem så resten af dagen. Spis en masse grove grøntsager og sørg for at få fedt samt protein til hvert hovedmåltid. Spis et nydelsesmåltid en gang om ugen for at give dit stofskifte et spark i rumpetten, og kør styrketræning to gange/ugen samt konditionstræning tre gange om ugen hvoraf de to af gangene er hård intervaltræning. Så skal de kilo nok rasle af. - Hvis ikke, kan du da få planen, jeg gav Sonja Richter, da hun skulle cuttes ned til at spille "Kvinden i buret", haha.

Læs mere om Michelles Bootcamp her og følg hende på Facebook og Instagram: @mk_michellekristensen.

LÆS OGSÅ: Slank med Ida Krak: Bliv gode venner med din krop