PCO
SPONSORERET indhold

Mit liv med PCO: ”Lægerne kunne ikke finde ud af, hvad der var i vejen med mig”

Malene Kjeldsen har længe haft en fornemmelse af, at hun var en af ti 10% af alle kvinder, der havde PCO. Men hun har først fornyligt fået det konstateret. Her fortæller hun om sit liv syndromet.

Foto: Malene Kjeldsen
14. mar. 2016 | Sundhed | ALT for damerne

Af Anne Nørkjær Bang

PCO er et syndrom, som rammer omkring en tiendedel af alle kvinder, men som ikke desto mindre kan være svært at tale åbent om for de diagnosticerede. Vi har talt med tre kvinder fra tre forskellige generationer om, hvordan PCO påvirker deres liv og hverdag. Her fortæller Malene Kjeldsen, 21 år, fra Fårevang ved Silkeborg. 

Jeg har vidst, at jeg havde PCO, siden jeg var 12 år gammel. Jeg havde mange smerter i mit underliv, men lægerne kunne ikke finde ud af, hvad der var i vejen med mig. Jeg blev ofte indlagt, i en periode et par gange om måneden faktisk, med voldsomme smerter i mit underliv. Jeg researchede rigtig meget på kvindens underliv dengang, for at finde ud af hvad det kunne være, og jeg har sagt til flere læger, at jeg mente, at jeg havde PCO og spurgt, om jeg ikke kunne blive udredt for det. Svaret var altid, at det først vises, når man er i 20'erne til 30'erne, og at det derfor ikke gav mening med en udredning.

Jeg blev sur og frustreret over, at vi ikke kunne finde ud af, hvad det var. Først troede de, at det var mavesår, og så var det alligevel ikke mavesår. Det føltes, som om man ikke blev hørt. Da jeg blev tyve, bankede jeg hårdt i bordet og sagde: "Nu kan det simpelthen være nok". Så tog jeg til gynækolog, og hun tog en masse prøver på mig, som viste, at jeg havde PCO. Det var d. 21. november 2014 – otte år efter at jeg selv begyndte at have mistanken.

LÆS OGSÅ: "Det føltes så forkert at bruge skraberen i ansigtet"

PCO påvirker mit liv på mange punkter. Jeg mærkede det især, da jeg stoppede på p-piller i 2011. Jeg tog virkelig meget på og fik kraftig hårvækst. I dag har jeg sværere ved at tage ud og spise eller spise hos venner, for jeg føler mig besværlig og bliver flov over at skulle sige, at jeg er nødt til at spise på en særlig måde, fordi jeg har PCO. Jeg følger en speciel kost, KISS-kosten, som sætter det lidt i dvale, og for mig er den helt fantastisk. Fra da jeg fik diagnosen i 2014 og seks uger frem, havde jeg tabt mig 12 kg, og min menstruation kom regelmæssigt. Før det kunne der gå halvandet år imellem mine menstruationer.

Jeg er ikke sådan en, der fortæller meget om min PCO til folk. Jeg føler stadig, at det er lidt et tabu for mig. Det er jo noget pjat, at jeg synes, at det er pinligt at tale om - alle dem, jeg har fortalt om syndromet til, har jo nærmest ikke engang anet, hvad det var, og faktisk er det ret vigtigt, tror jeg, at man har nogen at dele det med. Jeg tror, at jeg er med i fem-seks forskellige Facebook-grupper, der alle handler om PCO. Folk er virkelig søde og hjælper hinanden. Man får råd og vejledning fra andre, som har erfaring med det, og så er det ikke så pinligt at tale om, at man har fået et overskæg, for eksempel. Det er rart at vide, at man ikke er helt alene med det, og at der faktisk er mange ting, man kan gøre for at få det bedre.

LÆS OGSÅ: Cecilie Hother er gravid: "Det er et mirakel"

LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, når du svømmer

LÆS OGSÅ: Her er de 10 sundeste grøntsager