Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Stand Up Paddle Surfing

Op på surfbrættet og padl derudaf!

Stand Up Paddle Surfing (SUP) er meget populært. Men hvordan gør du, og hvad får du ud af det? Det giver vi dig svaret på.

Hvad er SUP?
Stand Up Paddle Surfing (SUP) er blevet enormt ­populært på verdensplan, men stammer oprindeligt fra Hawaii, hvor de indfødte brugte SUP til at ­komme hurtigt frem på roligt vand. SUP foregår ved, at du står op på et surfbræt med en pagaj og padler dig fremad. Det er hårdt, men godt.

Hvordan gør jeg?
Grunden, til at SUP er blevet så populært, er blandt andet, at det er utrolig nemt at lære i forhold til ­almindelig surfing. De fleste instruktører garanterer, at du er oppe at stå indenfor 10 minutter. SUP ­handler meget om at finde balancen, og det kan være afgørende, i hvilket vand aktiviteten udføres. Åbent hav og bølger vil altid være en større udfordring i ­forhold til en stille sø. Så hvis du er nybegynder, så er det klart at anbefale at hoppe ud på en sø og øve dig. Husk altid at tage dine sikkerhedsforanstaltninger. De fleste vandsportsudlejninger stiller gratis ­redningsveste til rådighed. Og nej, man er ikke smart med en redningsvest på, men fashion er ikke alt.

Hvad får jeg ud af det?
Når du padler oprejst, udfordrer du din balance, og du bruger hele kroppen til at skabe fremdrift. Derudover er det en populær form for træning, da det samtidig er sjovt, og du kan gøre det med hele familien. Du vil blive overrasket over, hvilke muskelgrupper der bliver aktiveret. Her kommer dine core-muskler, arme, ben og dit kredsløb på arbejde, så der er god grund til at forsøge sig med SUP. Så hvis du sukker efter at få en talje som Beyoncé og flotte arme som kronprinsesse Mary, så er det bare at hoppe på surfbrættet og padle derudaf. Og så er det ligeledes en god mulighed for at få lidt sol på næsen. God fornøjelse!

LÆS OGSÅ: Michelle Kristensen: Sådan sætter du dig et mål - og når det

LÆS OGSÅ: Michelle Kristensen: Sådan får du drukket mere vand

LÆS OGSÅ: Sådan får du det dobbelte ud af din træning