Psykolog: Sådan kommer du bedst igennem tabet af din ægtefælle

Modne menneskers sorg bliver ofte nedtonet – af både andre og dem selv. Men sorg er svær hele livet - og ofte kan den være ekstra tung, når man er oppe i årene.

At miste en ægtefælle efter mange års samliv er et af livets største tab. Den daglige nærhed, de faste vaner og livets små ritualer forsvinder pludselig – og det kan føles som at miste en del af sig selv. Ældre kan oven i købet opleve, at sorgen bliver overset eller nedtonet, fordi den afdøde havde en høj alder, eller fordi dødsfaldet skete efter sygdom.

– Når ældre mister, bliver deres sorg ikke altid taget lige så alvorligt som hos yngre. Der kan være en forestilling om, at ældre er bedre rustet til tab, men sorg er svær hele livet – og kan være ekstra tung i alderdommen, hvor netværket ofte er mindre, og hvor mange oplever flere dødsfald kort efter hinanden. 

Samtidig konfronteres man mere direkte med sin egen dødelighed, siger Christina Buur Steffensen, der er klinisk psykolog og tilknyttet Det Nationale Sorgcenter samt Enheden for Sorgforskning ved Aarhus Universitet.

Når man mister en ægtefælle gennem mange år, er det ikke blot tilstedeværelsen af ens partner, der forsvinder, det er alle vaner, der pludselig ændrer sig fra at være to til kun at være én.

– Nogen må flytte fra deres hjem, mens andre skal prøve at bo alene for første gang, fordi de fandt deres ægtefælle tidligt i livet. Samtidig kan fysiske skavanker og smerter blive sværere at håndtere oven i et stort tab. Sygdom kan forværres, og vi ser, at voksne som har mistet en partner, har mere kontakt til sundhedsvæsnet, forklarer Christina Buur Steffensen.

Hos Det Nationale Sorgcenter, som Christina Buur Steffensen er tilknyttet som psykolog, har de et særligt tilbud om terapi for ældre, og her oplever hun, at mange ældre selv har tendens til at nedtone deres sorg.

– Ofte udtrykker ældre efterladte, at de føler, at andre har det værre og har større behov for hjælp, så de føler ikke, at de kan tillade sig at tage tiden. Der kan opstå en usikkerhed om, hvor meget sorgen må fylde, og hvor længe den er tilladt. Velmente bemærkninger som, at ”han var jo syg og fik fred”, kan gøre ondt og få den efterladte til at føle, at de burde være videre.

Giv plads til sorgen

Christina Buur Steffensen peger på to centrale udfordringer, når ældre mister: at finde tilbage til hverdagen med nye aktiviteter, kontakt til netværket og blik for fremtiden – og at nogle der umiddelbart virker velfungerende, har svært ved at være alene og finde ro.

– For den gruppe er det vigtigt at sætte tempoet ned og give plads til sorgen i stedet for at undertrykke den. Det handler om at mærke, hvad tabet gør ved én, og om at finde sig selv igen i overgangen fra at være to til én, så man på sigt kan opbygge et meningsfyldt liv og fremad.

For dem, der har svært ved at vende tilbage til samfundet igen, skyldes det ofte, at de venter på, at energien og lysten til at være social kommer af sig selv. Men ofte skal det tackles omvendt.

– Problemet er, at lysten ikke altid kommer af sig selv, så det handler om at skubbe sig selv ud af døren til nogle aktiviteter, og så kan de aktiviteter være med til, at der kommer mere energi og glæde. 

Det kan føles ubehageligt, men det er det, der virker, siger Christina Buur Steffensen, der påpeger, at man ikke længere taler om at komme videre eller ud af sorgen, men nærmere at lære at leve med sin sorg.