Adam Sandgaard i en sort skjorte.
Adam Sandgaard til åbningen af Kasa, Lyngby

Adam Sandgaard afslører ny kæreste: Se hende her

"Bachelorette"-stjernen har fundet kærligheden, og parret har allerede lagt store planer for fremtiden. 

logo herognu HER&NU HN

For Adam Sandgaard, der er kendt fra "Bachelorette" og "Robinson Ekspeditionen", startede året på helt særlig vis. Han gik nemlig ind i 2026 med en ny kæreste ved navn Filippa på 23 år.

Det afslører tv-personligheden overfor SE og HØR, ligesom han også bekræfter den glædelige nyhed over for HER&NU. 

Artiklen fortsætter under videoen:

– Vi mødte hinanden på noget så kedeligt som Hinge (datingapp, red.). Det var vores begges første Hinge-date i et år, og så var vi bare et virkelig godt match, siger han. 

Ret hurtigt blev den 27-årige tv-bejler klar over, at relationen havde potentialet til at udvikle sig til noget mere seriøst. 

– Jeg faldt for, at hun er mega nem at snakke med, og hun er super behagelig, rar og omsorgsfuld – og smilende. Hun har nogle gode værdier, som jeg kan se en fremtid i, slår han fast. 

Vil bo sammen

Parret har officielt været kærester siden den 31. december, hvor Adam Sandgaard lagde sig i selen for at give hende en speciel oplevelse.

– Vi var nede at vinterbade, og så spurgte jeg hende efterfølgende, om vi skulle være kærester. Jeg gav hende en diamantring som en kæreste-gave. Vi har været meget sammen – næsten hver dag, og nu tager vi snart ud at rejse sammen, fortæller han. 

Og parret har da også allerede talt om, at de skal dele adresse i det nye år. 

– Vi snakker om at flytte sammen til sommer, og det er jo bare spændende og dejligt det hele, siger han. 

Du kan se et billede af parret herunder:

Adam og kæresten sidder ved et opdækket bord med stearinlys.
Adam Sandgaard med kæresten Filippa.