sponsoreret indhold
3 krimier du skal læse i efteråret
SPONSORERET indhold

3 krimier du skal læse i efteråret

Efteråret er højsæson for bogudgivelser. Der udkommer talrige skønne, sjove, vilde og rørende romaner og fagbøger om alt mellem himmel og jord. Glæd dig til at gå efteråret i møde med en tung bogstak og en dampende kop te.

29. okt. 2019 | Livsstil | Lindhardt & Ringhof

Vi guider dig igennem efterårets absolutte must-reads, så du kan skrive din læseliste allerede nu.

I efteråret kan du se frem til massevis af kuldegysfremkaldende krimier. Michael Katz Krefeld vender tilbage med en ny bog i RAVN-serien, Steffen Jacobsen leverer masser af spænding og action, og der er også en ny hæsblæsende Nora Sand krimi fra Lone Theils.

God fornøjelse!

Stilleleg af Lone Theils

stilleleg---adv.jpgJournalisten Nora Sand er rejst til Thailand for at træne kickboksning og få de hjemlige problemer lidt på afstand, da hun hører om et voldsomt drab hjemme i England.

Snart sender avisen Globalt hende til den lille provinsby Toppingham, hvor en politimand er blevet brutalt halshugget med en krumsabel.

En videooptagelse er lagt på nettet, og alt tyder på terror. Men efterhånden som Nora graver dybere i sagen, opdager hun, at byen gemmer på en mørk og hjerteskærende hemmelighed, som selv myndighederne gør alt, hvad de kan, for at dække over.

En hemmelighed, som nogen er parat til at slå ihjel for – igen og igen.

Smuglæs i Stilleleg her

Du kan købe Stilleleg fra d. 23. oktober online, bl.a. på Saxo.com, eller i din lokale boghandel.

 

Skytsengel af Michael Katz Krefeld

skutsengel-ny.jpgDa Ravn vender tilbage efter et langvarigt sejltogt, er alt forandret på Christianshavn. Et skudattentat fra Frelserkirken har sendt død ned over den fredelige bydel, og en nær ven til Ravn er blevet hårdt såret.

Ravn starter sin egen efterforskning og får undervejs følgeskab af den unge advokat Miriam, der sender ham på sporet af en forsvunden krigsveteran. Sammen forsøger de to at stoppe den ukendte gerningsmand, der holder nationen i et jerngreb, før et nyt attentat truer.

Skytsengel er sjette selvstændige bind i serien om privatopdageren Thomas “Ravn” Ravnsholdt, der bor på sin motorbåd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe.

Få styr på rækkefølgen i Michael Katz Krefelds Ravn-serie her

Skytsengel udkommer den 1. november.

Forudbestil Skytsengel på Saxo.com.

 

Proxy af Steffen Jacobsen

proxy---adv.jpgProxy er en ny krimiserie af Steffen Jacobsen med makkerparret Jacob Nordstedt og Tanya Nielsen, der får til opgave at opklare en række bestialske mord begået i en provinsby vest for København. Start din læsning her.

Den pensionerede bogholder og terapeut Anne Holst myrdes med en afrikansk rituel kniv. Kort tid efter ryster endnu et mord provinsbyen. En lokal læge er fundet stranguleret i et udbrændt bilvrag i sin garage.

Efterforsker og krigsveteran Jacob Nordstedt sættes på sagen sammen med sin yngre kollega Tanya Nielsen. Tanya og Nordstedt får travlt med at kortlægge de tilsyneladende umotiverede mord, hvor eneste fællesnævner er teenagepigen Emma, som er lænket til sin kørestol og sygeseng.

Opgivet af det offentlige sundhedssystem og med uforklarlige symptomer. Tanyas forstærkede lugtesans kan dufte selv de mindste antydninger af forandringer i lugte – og der er noget på gerningsstedet, som lugter forkert. Helt forkert.

Du kan købe Proxy online, på fx. Saxo.com eller hos din lokale boghandler.