Ingen kunne finde årsagen til Lauras pludselige rygsmerter – et særligt møde blev hendes redning

I de sene nattetimer, når smerterne var værst, kiggede Laura på billedvæggen af sine to børn. 

De to var den sidste flanke mellem hende selv og trangen til at gøre en ende på det hele – for det virkede ærlig talt som den eneste udvej.

– Mit liv var gået i stå. Jeg havde intet at tilbyde mine børn og min mand, for jeg havde så stærke smerter, siger 49-årige Laura Gram Busch-Larsen.

Hun var i årevis pint af uforklarlige smerter i ryggen og bækkenet – indtil en osteopat opdagede, at de skyldtes arvæv fra det kejsersnit, hun fik i 2010.

– Jeg har været gennem en jungle, før nogen endelig fandt ud af, hvad der var galt, fortæller Laura. – Min familie har været ved at gå i stykker en milliard gange undervejs – så jeg ville ønske, at nogen tidligere havde lavet koblingen mellem ryg- og lændesmerterne og bækkenet.

I sin tid fik hun ingen behandling af arret efter kejsersnittet – og var ikke klar over, at arvæv kan vokse hele livet og give smerter selv mange år efter operationen.

Brand i knoglerne

Lauras historie begynder i januar 2020, da hun mærker et smæld i ryggen og pludselig ikke kan rejse sig. Hun har aldrig har haft problemer med ryggen og får i første omgang at vide af lægen, at det er hold i lænden. Smerterne er så stærke, at hun må forbi lægevagten og er sygemeldt i to uger.

Laura konsulterer både fysioterapeuter og kiropraktorer, men ud over en smule lindring sker der ikke meget. Familien betaler selv for en MR-skanning, efter at hun bliver afvist i det offentlige.

– Mine smerter passede ikke ind i nogen af kasserne, så det var svært at få hjælp, husker Laura, som også er omkring rygcenter og smerteklinik og forsøger at passe sit arbejde i Odense Kommune.

Men i november er tilstanden så forværret, og hun stort set ikke forlader sofaen de følgende otte måneder.

– Det føltes som en brændende smerte i knoglerne og en svidende fornemmelse i bækkenleddet, fortæller hun. – Jeg kunne hverken sidde eller stå og frygtede, at jeg aldrig ville få et normalt liv igen.

LÆS OGSÅ

Da Mette Helena Rasmussen begyndte at sove dårligt, stoppede hun med at drikke alkohol

Det var osteopatens ord, som fik Mette Helena Rasmussen til at stoppe med at drikke alkohol – og nu har hun ikke rørt det i et år, fortæller hun i et interview med FIT Living.

Pumpet med morfin

Laura er gennem adskillige behandlinger i det private, herunder en 100 dages skrap antibiotikakur, som koster omkring 10.000 kroner.

– Til sidst var jeg i tanken ved at tage mit eget liv, fordi det virkede som den eneste udvej. Jeg blev pumpet med morfin, men ingen kunne finde ud af, hvad jeg fejlede, siger hun.

Laura har nu så mange smerter, at hun ikke længere kan putte sin søn.

– Normalt kunne jeg ligge ved siden af ham i sengen; det var vores helle, men bare hans nærhed fik mine smertesensorer til at gå amok, fortæller hun. – I dag lider han af separationsangst, og jeg er sikker på, at det stammer fra dengang.

I sin desperate jagt på en forklaring finder Laura i begyndelsen af 2021 frem til foreningen Bækkensmerter.dk. 

Foreningens telefonrådgiver mener ikke, at årsagen til smerterne skal findes i ryggen, men derimod i bækkenleddet, og at de med stor sandsynlighed stammer fra arret på maven. 

Laura bliver ledt i retning af osteopat Jens Gram, som har stor erfaring med at behandle arvæv (de to er, trods samme efternavn, ikke i familie).

Forfærdelig biltur

Laura kan dog kun sidde i en bil få minutter ad gangen, så turen fra hendes hjem i Odense til klinikken i Vejle på en time er uoverskuelig.

– Jeg så på et tidspunkt en gammel kvinde i en kørestol og blev misundelig, fordi hun i det mindste kunne sidde i en kørestol, husker Laura. – Jeg kunne slet ikke sidde ned.

Hun kan ikke få sygetransport, så familien låner en stor bil med plads til en madras bagi.

Liggende på langs og med en skrivelse fra sin læge om, at der er tale om en nødkørsel, bliver Laura bugseret til Vejle med utallige stop undervejs.

– Det var lidt med livet som indsats, men det var den eneste mulighed, som hun siger.

Jens Gram undersøger Laura og vurderer, at hendes smerter stammer fra bækkenleddet. Gammelt arvæv har trukket leddet skævt, så det er fastlåst og fejlstillet, mener han.

Det næste halve år tager Laura og hendes mand turen til Vejle i den lånte bil igen og igen, men til sidst vurderer Jens Gram, at arvævet kræver en operation. Derpå følger endnu et opslidende forløb, hvor Laura atter mismatcher med hospitalets kasser.

Fremtid uden drømme

– Gynækologisk afdeling mente ikke, jeg hørte til hos dem, da smerterne sad i ryggen og lænden, ikke i underlivet, fortæller hun. 

– Selv om min osteopat skrev og forklarede, hvad han mente, jeg fejlede, blev der ikke lyttet. Jeg har altid troet på systemet, men det var ikke rimeligt, at jeg som syg patient skulle overbevise lægerne om, hvad jeg fejlede.

Laura har sin mand med til samtlige møder, for selv er hun nået et stadie, hvor smerterne styrer alt.

– Normalt er jeg velformuleret, men jeg kunne intet. Det var, som om alle mine funktioner var lukket ned, fortæller Laura. – Jeg stoppede med at spise, fordi jeg var så plaget, og til sidst var jeg bare en grønsag og forberedte mig på et liv som invalid.

Ud over kampene i sundhedssystemet må hun kæmpe med kommunen for at beholde sit job.

– Min førsteprioritet var at blive mor for mine børn igen, men andenprioriteten var at komme tilbage til mit job, for jeg elsker mit arbejde, siger hun. – Jeg havde en hel liste over drømme, som jeg frygte­de aldrig ville gå i opfyldelse.

Sanserne bedrog

Behandlingerne i Vejle giver dog Laura så meget førlighed tilbage, at hun kan gå småture ved Odense å. Men hun stopper, efter at hun flere gange ser sin døde krop i vandet, som hun formulerer det.

– Jeg vidste godt, det ikke var mig, men jeg var så smerteramt, at mine sanser bedrog mig, forklarer Laura. – Når det gør så ondt, oplever man ting, som ikke findes; man transcenderer ud af sin krop.

Omsider, i april 2022, bliver Laura opereret. Det tager over fire timer, og operationsholdet fjerner tre gange fire centimeter arvæv. Derefter fortsætter hun behandlingen hos osteopaten for at mindske dannelsen af nyt arvæv. Og – langsomt – får Laura det bedre. I dag er hun raskmeldt og tilbage arbejde.

– Jeg har genoptaget mit liv, men det er vanvittigt at tænke på, hvor jeg havde været, hvis jeg ikke havde fundet Jens Gram. Så havde jeg ikke været her i dag, konkluderer hun.

Bange for stole

Laura skanner stadig stolene, når hun kommer ind i et lokale, for tiden med smerter har sat sig i hende som et traume.

– Jeg forbinder det at sidde med stor smerte; jeg er blevet smerteangst, for jeg ved om nogen, hvad smerter er – og den viden ville jeg gerne være foruden, siger Laura, som også har gået til psykolog.

Hun har i dag svært ved at forstå, at det skulle tage så mange kræfter og koste så mange penge at få den rette behandling.

– Jeg tør ikke regne ud, hvad vi har brugt på behandlinger, siger hun. – Jeg er glad for, at min mand har et velbetalt job; ellers var jeg endt som invalid. 

Det er forrykt, at man selv må punge ud og ikke kan få tilskud til den behandling, som virker. For nu kan jeg jo passe mit arbejde og bidrage til samfundet.

Hele mareridtet kunne måske have være undgået, hvis Laura eller lægerne omkring hende havde kendt til de gener, arvæv kan forårsage.

– Det er ikke alle, der har midlerne og en velformuleret mand, som kan kæmpe, understreger hun. – Og jeg kan ikke bære tanken om, at der ligger andre kvinder som mig på sofaer rundt om i landet og har opgivet at være mødre.

Nu har hun delt sin historie, og forhåbentligt kan den hjælpe andre. 

LÆS OGSÅ

Oplever du muskelsmerter? Sådan afhjælper du dem

Næsten alle har haft muskelsmerter på et eller andet tidspunkt, og de kan være et vigtigt advarselssignal om, at noget er galt. Men nogle gange kan de også leve deres eget liv, uden at vi forstår hvorfor. Muskelsmerter er en tilstand, der især rammer midaldrende kvinder, men for langt de fleste er der hjælp at hente.