Jeg blev selv mor første gang da jeg var 36 år og igen da jeg var 39. Det tog tre år at opnå den første graviditet, og jeg kan ikke kan huske det sidste år for meget andet end gynækologer, zoneterapi, kosttilskud, urte-the, og hormonelle skub bagi. Jeg kender uroen, tankerne, der skubbes væk, angsten for at dette måske ikke vil lykkes. Altså ikke lykkes nogensinde. Overhovedet. Vi var heldige, tre år er billigt sluppet i den sammenhæng.
Jeg er også dybt farvet af, at jeg er for børn helt generelt. Jeg mener, vi bør forsøge at få nok børn til at holde bestanden oppe. Andre folkeslag kan undvære et par millioner eller flere. Det kan vi sgu dårligt i Danmark. Jeg har få kvababbelser over hvordan de nye borgere kommer til verden og i hvilke familiemæssige konstruktioner. Så længe de er ønskede og elskede. Og så mener jeg, at nogen bør gøre noget helt dramatisk ved den epidemi af ufrivillig barnløshed, som har ramt os danskere. Det er mig en gåde, at denne folkesygdom ikke er langt, langt højere oppe på den politiske dagsorden.
Sådan blev min veninde gravid med en ægdonation
Så jeg er naturligvis positivt indstillet overfor ægdonation. En kvinde i mit netværk, som jeg vil lade være anonym her, har imod hårde ods fået et smukt barn på den måde. Hun fortæller:
"Min mand og jeg blev gravide ad naturlig vej, lige da vi var flyttet sammen. Desværre var der ingen hjertelyd og jeg fik en medicinsk abort. Herefter fik jeg henvisning til at blive testet blandt andet for AMH, som viser hvor mange æg, du har tilbage. Mit var under tre, hvilket er det dårligste. Vi blev henvist til det offentlige, mens det endnu var gratis og de gik målrettet til værks og direkte i IVF. På en overdosis af hormoner producerede jeg kun to æg, som desværre ikke kom ud ved æg-tagningen."
LÆS OGSÅ: Mia: Derfor donerer jeg mine æg
Hun var 39 år på det tidspunkt og resultatet var et hårdt slag.
"Da jeg mødte op på fertilitetsklinikken havde jeg allerede besluttet mig, og på klinikken var de enige, fordi mit AMH-tal var under 3. Fordi jeg selv var så afklaret og resultatorienteret, var det let for klinikken at hjælpe mig videre og i øvrigt melde ærligt ud i forhold til mine chancer for at producere gode æg selv. Ægdonation var det eneste rigtige at prøve," siger hun.
Urealistisk at blive gravid med egne gener
Trods det, at de samlede omkostninger løb langt over de 50.000 kroner, kalder hun det selv "den nemme løsning", og hun beundrer de kvinder, der er igennem fertilitetsbehandling i årevis.
"Jeg har ikke været igennem halvt så meget som mange andre kvinder i fertilitetsbehandling. Mange bliver ved og ved, selvom chancerne er minimale. Det er en hård proces og jeg har stor respekt for dem. Men samtidig tænker jeg, hvordan kan de blive ved flere år i træk? Og hvorfor, når de har mulighed for ægdonation? Især hvis de er over 40 og æg-kvaliteten er dalende?"
Hun kan godt forstå, at mange ønsker sig et barn med deres egne gener. Det gjorde hun også, men det var urealistisk.
"Når jeg så på andre af mine veninder, som var psykisk knækkede og stressramte på randen af depression efter mange forgæves forsøg, så var min beslutning nem at træffe," siger hun og reflekterer over det etiske: "Hvis sæddonation er muligt hvorfor så ikke ægdonation? Jeg har været så privilegeret at låne celler fra en anden kvinde, celler som er brugt til at skabe et barn inde i min mave. Graviditeten har været fantastisk og på intet tidspunkt har jeg tænkt, at det ikke var mit barn. Jeg har været nysgerrig og tænkt på kvinden, hvem mon hun var, hvordan mon hun så ud og om mit barn kom til at ligne hende? Jeg var også bange for store næser og ører på et tidspunkt, alt det blev dog fuldstændig ligegyldigt i det store øjeblik, da mit barn kom til verden."
Gravid på klinik i Grækenland
Parret tog til Thesallonikki i Grækenland for at blive behandlet. Det er en international universitetsby med mange studerende, som får betaling for donationen, og som i øvrigt forbliver anonyme. Alle ægdonorer er under 32 år. Graviditetschancerne for kvinder over 40 er nu oppe på næsten 70% på den pågældende klinik, takket være de meget avancerede teknikker.
"Hvor fantastisk er det lige?" konkluderer hun glad. "Tak til den kvinde, som donerede sine æg og til de mange andre, som gjorde det muligt. Det er en fantastisk verden, vi lever i!"
Og her er vi ved kernen. Ægdonation er en mulighed for som kvinde at gøre en helt afgørende forskel i en anden kvindes liv. En mulighed for at give en uvurderlig gave til en helt fremmed.
Ægdonation bør ikke sidestilles med sæddonation
Det er ikke fuldstændig ligesom sæddonation. Det er en længere proces, med flere lægebesøg, medicinering og endelig en ikke smertefri æg-tagning. Der er en lille risiko ved det og de langsigtede virkninger af hormonel behandling er endnu ikke fuldt kendte. De politikere, som besluttede at de to typer donation skulle kompenseres ens med 500 kroner, skulle måske lige tage fat i deres biologi-bøger igen.
Når det er sagt, så skal det ikke være økonomien, der er bestemmende for donationen. Det skal være et ønske om at hjælpe andre kvinder. Hvis jeg havde været yngre, ville jeg selv gerne have stillet mit rødhårede genmateriale til rådighed for en anden kvinde. Sikke et punktum for mit reproduktive liv, det ville have været. Nu tvinger alderen mig til at give opfordringen videre.
Anne Sofie Allarp
Anne Sofie Allarp, 40, er cand.jur. og bor i Madrid med sin spanske mand, 3-årige datter og nyfødte søn.
Hun havde en international karriere som embedsmand bag sig, da hun i 2011 debuterede som forfatter med den politiske thriller "Falske Stemmer", der blev nomineret til Debutantprisen. I 2012 udkom den psykologiske gyser "Hændelsen".
Når Anne Sofie Allarp ikke skriver bøger, bidrager hun til forskellige skrevne og elektroniske medier om blandt andet politik og spanske forhold.