Amalie Dollerup
Foto: Henning Hjorth Skuespiller Amalie Dollerup, 34 år, er aktuel i ”Badehotellet” og snart i ”Ordet” på Folketeatret. Hun er gift med skuespiller Andreas Jebro, som hun har en søn på halvandet med.

Amalie Dollerup om sorg: "Det var et enormt stort chok for mig"

Skuespiller Amalie Dollerup om at arbejde hårdt for at opnå sine drømme, om gode råd til at kurere kærestesorger og om alle de forventninger, der er til mødre og kvinder generelt.

Hvad skal en mand gøre for at gøre indtryk på dig?

– Det er positivt, hvis han husker, hvad jeg siger, for jeg kan snakke meget. Og så kan jeg godt lide, hvis han er initiativrig, spontan og finder på overraskelser. Det behøver ikke være noget stort.

Hvad er din største hjertesorg?

– Det er mit første møde med døden som 11-årig, da min mormor døde. Hende havde jeg et meget tæt forhold til. Det var et enormt stort chok for mig, og jeg var meget ked af at miste hende. Det var mit første møde med sorg. Jeg har stadig nogle af hendes gamle ting for eksempel en gammel dame-
taske, som min søn elsker at gå rundt med.

LÆS OGSÅ: Amalie Dollerup: Derfor vil jeg ikke sende min egen søn ind i tv-verdenen

Hvornår vidste du, at du havde talent?

– Jeg har aldrig været meget bevidst om, at jeg havde talent. Det har altid været lysten til mit fag, der har drevet mig. Jeg startede som barn, hvor skuespil var en hobby for mig, der hurtigt udviklede sig til at blive et professionelt arbejde. Jeg har virkelig knoklet for at komme hertil, det er ikke bare et medfødt talent. Jeg har flair for skuespil, men meget af det er hårdt arbejde.

Hvornår er du allermest lykkelig?

– Der er forskellige former for lykke. Den aften, hvor min søn første gang prøvede at sige ”mor”, var jeg helt grædefærdig over det. Jeg følte det som en stor kærlighedserklæring. Det var en stor, forløsende lykkefølelse. Der findes også en social lykke, når jeg er sammen med venner og har det sjovt. Jeg elsker at grine sammen med dem. Der er en arbejdslykke. For eksempel havde jeg en meget lang dag på ”Badehotellet” i efteråret, og vi var meget bagud i planen. Vi fik kæmpet os igennem, og jeg var så stolt af, at vi på trods af tidspresset fik en supergod scene i kassen med højt humør og stor koncentration. Jeg var helt høj bagefter. Og også helt vildt træt. Det er sådan en euforisk lykkefølelse, når alt bare lykkes. 

Hvad kan gøre dig bange?

– Hvis der skulle ske noget med mit barn, nærmeste familie eller venner. Det kan være de små ting med min søn, der kan gøre mig bange. Jeg er blevet mere følsom og sårbar, efter han er kommet, fordi der er noget at miste. På et helt andet plan end før, hvor det kun handlede om sig selv.

LÆS OGSÅ: Mimi Jakobsen: "Da det blev 1967, kunne jeg jo ikke ryge hash ligesom alle de andre"

Hvad er dit bedste råd mod kærestesorger?

– Et lille råd: Syng det ud, gå med klichéen. Syng ”All by Myself” ligesom i Bridget Jones. Det kan noget at få det ud af kroppen. Der kan musik virkelig hjælpe. Og mit andet råd er: Tal til dig selv, som hvis du talte til din bedste veninde. Hvad ville du have sagt til hende, hvis hun stod i denne situation? Så sig det til dig selv. Man kan lidt miste sig selv i kærestesorger og komme til at tænke på, at der er alt muligt galt med en selv, men hvis man prøver at booste sig selv rent mentalt, hjælper det lidt. 

Hvis du skulle ændre noget på dig selv, hvad skulle det så være?

– Jeg ville gerne stoppe med at slå mig selv i hovedet, når jeg ikke kan nå alting. Vi kvinder og mødre skal leve op til så mange forventninger. Vi skal være gode til vores arbejde, vi skal være gode mødre, gode kærester eller koner og gode veninder. Man vil gerne prøve at være det hele, og det er faktisk umuligt. Det har jeg selv måtte indse. Efter jeg er blevet mor, forstår jeg også bedre de af mine veninder, der blev mødre før mig. Jeg forstår deres prioriteringer, og hvor meget tid sådan et lille menneske tager. Og sådan er det bare. Det vigtigste for mig nu er at være en god mor og gøre, hvad jeg kan for mit barn. Man bliver jo lidt småskør og vil gøre alt i verden for det her lille menneske. Han er blevet hele familiens samlingspunkt. Men den der hammer, jeg nogle gange stadig slår mig selv oven i hovedet med, ville jeg gerne lade ligge. Det er min mand helt klart bedre til.

Se, hvad vi ellers skriver om: Sorg, Interview og Familieliv