Da Camilla Läckberg læste artiklen, løb tårerne ned af kinderne

I 2023 blev Camilla Läckbergs debutroman ”Isprinsessen” kåret af Time Magazine som en af ”The 100 best mystery and thriller books of all time”. For en forfatter, hvis bøger indtil da havde været placeret på den alt andet end finkulturelle hylde, var det en kæmpe forløsning af noget, hun ubevidst havde pakket væk inde i sig selv.

– Siden ”Isprinsessen” udkom på svensk i 2003, har jeg været på en interessant rejse. I Sverige har mine bøger været placeret i lavkulturkategorien, og de fået meget skældud og dårlige anmeldelser. Samtidig har jeg fået rigtig fine anmeldelser og opmærksomhed i Frankrig, hvor man har taget mig alvorligt, så det har været en meget skizofren tilværelse for mig. 

LÆS OGSÅ

Trine tog på date med en tv-vært: "Vores første møde varede tre dage"

De var tæt på at miste deres bordreservation den aften, hvor de mødtes for første gang. Fordi snakken gik så godt. Det hele var startet med en besked om jagt på Instagram. Trine fortæller her om at blive kæreste med tv-vært Christian Degn.

Alt forandrede sig dog over en nat for to år siden, da jeg fik den udmærkelse af Time Magazine. Da jeg læste artiklen, løb tårerne ned ad mine kinder, for jeg vidste med det samme, hvad det ville betyde, og jeg fik ret. Fra den ene dag til den anden blev jeg taget alvorligt på en helt ny måde i Sverige, og det føltes som et totalt ”mic drop moment” for mig. 

Siden er jeg blandt andet blevet indbudt som forelæser om finkultur og populærkultur på Uppsala Universitets litteraturafdeling, og min seneste bog i Sverige, ”Grædekonen”, har fået fine anmeldelser. Det er som om, at døren til en helt ny verden er blevet åbnet for mig, uden at jeg nogensinde har stået og kradset på den for at komme ind i det fine litterære selskab. 

LÆS OGSÅ

Her er André Babikians store kærlighed: ”Jeg vidste, at det var noget helt specielt”

Da André Babikian for fire år siden mødte kunstner Evren Tekinoktay, vidste han med det samme, at det skulle være dem. Kærligheden mellem dem er nemlig så stor og hjemlig, at han ville ønske, de havde kunnet dele mere af livet med hinanden – og derfor var trangen ekstra stor til at skabe noget nyt sammen.

Jeg har elsket krimigenren, siden jeg var lille, og jeg har aldrig følt den mindste skam eller et behov for at undskylde for den type litteratur, jeg skriver. Jeg er stolt af det, jeg har skrevet. Men det har irriteret mig, at man overhovedet laver den her opdeling mellem fin- og lavkultur. Når jeg ser på mit eget læseliv, har jeg ikke følt mig tvunget til at vælge. Jeg har læst både feelgood-romaner, krimier og Nobelprismodtagere. For mig handler det om, hvad jeg har lyst til i øjeblikket. Jeg synes, det er fint, at der er et kæmpe slikbord af forskellig litteratur, man kan vælge imellem. 

Men selvom du ikke havde kradset på den finlitterære dør for at komme ind, blev du alligevel berørt, da du blev anerkendt af Time Magazine, hvorfor?

– Ja. Jeg troede ikke, at jeg havde ladet mig gå på af den behandling, mine bøger har fået i Sverige, men med tanke på, hvor glad jeg blev for artiklen i Time Magazine, og hvor stort et ”fuck you”, jeg følte, da jeg læste den, så har der alligevel været noget, der har sat sig fast i tidens løb. Ellers havde jeg jo ikke reageret sådan på det. Men samtidig må jeg sige, at jeg altså ikke har ligget søvnløs over anmeldelser og omtaler gennem årene. For som jeg altid har sagt: Hvis jeg skal vælge mellem fine anmeldelser og mange læsere, så vælger jeg mange læsere. 

Værdien af penge 

Og Camilla Läckberg HAR mange læsere. Hendes bøger har solgt i mere end 40 millioner eksemplarer på verdensplan, de er udgivet på 48 sprog i mere end 60 lande, og de er filmatiseret som både film og tv-serie. Den svenske krimidronning er da heller ikke til at overse på BogForum, hvor jeg mødes med hende i en suite på hotel Bella Sky i en lille pause mellem flere sceneoptrædener, signeringer og interviews. 

Alle de store svingdøre i BellaCenteret er prydet af kæmpe fotostater af hende, det samme gælder hendes forlags stand på bogmessen, og der er et helt entourage af mennesker, der sørger for, at alt klapper omkring hende. Der er dog ikke noget som helst opstyltet over hende, da vi får sat os til rette med udsigt ud over Amager, og det er måske netop en af hendes helt store styrker. At hun egentlig bare er helt almindelig, sød, smilende og nede på jorden. 

LÆS OGSÅ

Der er fantastiske fordele ved morgenkaffen - men drikker du den rigtigt?

Kaffe blev tidligere anset som sundhedsskadelig. Nu, takket være ny medicinsk forskning, er den kommet i et bedre lys.

Camilla Läckberg voksede op i små kår i den lille svenske fiskerby Fjällbacka, som også danner rammen om hendes efterhånden 11 bind lange krimiserie om forfatteren Erica Falck og kriminalbetjenten Patrik Hedström. Begge Camillas forældre var førtidspensionister, moren efter en bilulykke, faren efter et par hjerteinfarkter. Opvæksten har påvirket hendes måde at være i verden på.

– Jeg er taknemmelig for, at jeg voksede op på den måde. Det har gjort, at jeg værdsætter værdien af penge. Og jeg værdsætter værdien af hårdt arbejde. Jeg startede med at arbejde, da jeg var 11 år, gjorde rent i forsamlingshuset i Fjällbacka hver søndag. For 200 kr. Når jeg i dag har penge, kan jeg stadig føle en taknemmelighed over de muligheder, det giver mig. 

Min opvækst har også påvirket min måde at være mor på. Min største frygt har været, at mine børn skulle blive forkælede. Derfor har det været vigtigt for mig, at de aldrig har fået en masse dyre ting forærende, og de har også fra en tidlig alder skullet arbejde og tjene deres egne penge. 

Camilla har fire børn. Wille og Meja, som er voksne, Charlie på 16, og så lille Polly på 9 år. Børnene har hun fået med tre forskellige mænd, og de er da også utrolig forskellige, fortæller hun.

– Folk plejer at grine, når de møder mine fire børn sammen. Er de vokset op samme sted, spørger de. Min ældste søn er så forsigtig og økonomisk, han bruger ikke en krone, så hvor meget der står på hans opsparingskonto, tør jeg ikke gætte på. Min voksne datter spenderer lidt mere end sin bror, men hun arbejder også meget. Min 16-årige, som jeg har med på min tur her til Danmark, er et andet dyr. Han holder af livets goder, men nu har han fået sig et arbejde, så han kan spare sammen til de flashy ting, han godt kan lide. Og der har jeg det sådan, okay, fair nok, at han bruger penge, så længe han selv tjener dem. Men jeg holder et godt øje med Mr. Livsnyder derinde. 

LÆS OGSÅ

Da Marianne Eihilt blev gift, fik hun en særlig gave af sine forældre: ”Det var så god en tanke”

Marianne Eihilt har altid vidst, at hun gerne ville have børn, men med en karriere som professionel danser og 'Vild med dans'-dommer gik tiden hurtigt, og hun var 40, da hun blev mor første gang – og i sommer blev hun gift.

Hun peger ind suitens andet værelse, hvor hendes søn sidder. 

Det er måske heller ikke tilfældigt, at det er ham, der er med dig på tur, når du skal promovere dine bøger?

– Nej, det er det ikke, han kan godt lide det. De to ældste ville hellere dø end at tage med på sådan en tur. De er nul procent interesserede. 

Og hvordan er din yngste datter, Polly?

– Hun er helt sin egen. Hun er den sejeste af dem alle. En rigtig lille hård banan. En badass. Vi har kaldt hende Babybossen, lige siden hun blev født, for hun er så bestemt. Når hun som lille blev vred, skreg hun så meget, at hun besvimede. Man måtte være hurtig med maden. 

Camilla griner højt.

– Vi plejer i sjov at sige, at enten bliver hun en meget succesfuld erhvervsleder, eller også bliver hun leder for den lokale Hells Angels-afdeling. Der er ikke noget midt imellem. 

Pyjamas 80 procent af tiden 

Familien, som også tæller Camillas mand, MMA-fighteren Simon Sköld, har man i år kunnet følge helt tæt i realityserien ”Läckbergs” på Viaplay. Afsnittene viser bl.a. Camillas 50-års fødselsdag, hendes kamp mod overgangsalderen, familiens rejser og et pyjamasparty. Det er ikke ukendt for Camilla at lave tv, for hun er partner i et produktionsselskab, der har produceret flere tv-serier og soaps. 

LÆS OGSÅ

Kan man blive for gammel til at feste?

Det spørgsmål har journalist Susanne Knutzen grublet over efter en festlig sommer. Hun kan stadig klare mosten, men hvordan ser de unge på 50-årige festaber?

Hun og hendes mand har været meget omhyggelige med at tage børnene i ed, før de sprang ud i reality. Der er ikke mange familier, der har et realityprogram, hvorfor skal man lige præcis følge jeres familie på den måde?

– Da vi skulle lave realityen, talte vi meget om, hvad forventningerne var, for jeg tror, at der findes et billede af mit liv og min families liv, som ikke rigtigt stemmer med virkeligheden. Der bliver skrevet artikler om, hvor meget jeg tjener, og hvor vi tager på ferie, og når man ser mig i medierne, står jeg helt tjekket på forsiden eller sidder pyntet op i en tv-sofa. Men jeg tror ikke, at folk rigtigt forstår, hvor almindelig en familie vi er i hverdagen. Og det er faktisk lige præcis den respons, vi har fået på tv-programmet. Hvor almindelige vi er. Og det var præcis det, vi ville vise. 

Jeg tror, jeg har pyjamas på 80 procent af tiden i den reality, og jeg har måske makeup på ti procent af tiden. Til hverdag lægger jeg aldrig makeup, og jeg ligner nok mest af alt en hjemløs. Jeg går i crocs, og jeg kører børnene i skole iført pyjamas. Det er meget lidt glamourøst. 

LÆS OGSÅ

Susanne Bier til skuespiller: ”Hvis du taler sådan én gang mere, så finder vi en anden”

Susanne Bier går op i, at alle skal behandles ligeværdigt på hendes film- og serie-produktioner. Og hvis der opstår situationer, hvor andet gør sig gældende, tager hun gerne sagen i egen hånd.

Hvordan balancerer du det introverte liv som forfatter med den ekstroverte del, der hører med til at være en krimidronning?

– Jeg har nok været heldig, at jeg har begge dele i mig. Jeg er enebarn, og jeg elsker at være alene, så jeg har intet problem med at sidde i månedsvis i ensomhed og skrive. Men jeg kan også godt lide at være på. Der bor en lille ”teaterabe”, som vi svenskere kalder det, i mig. En, der godt kan lide at stå på scenen. Jeg har forfatterkollegaer, der hader den side af deres job, og det må være svært, for det hører med, når man gerne vil nå ud. 

Hvad har overrasket dig mest i forhold til at lave reality?

– Børnene faktisk. Især mine to ældste, som jeg slet ikke havde troet ville være med, fordi de normalt er vældig private. Men de var så komfortable foran kameraet, og det var sjovt at se. Det var blandt andet fordi, de rigtig godt kunne lide teamet, der stod for at lave programmet. Men de har ikke set et minut af serien, haha.

Ved siden af Fjällbacka-serien har Camilla de senere år skrevet en anden krimiserie med en hovedperson, der hedder Faye. Den sidste bog i serien hedder ”Drømme af bronze”, og hvor Fjällbacke-serien er meget hverdags-hygge-agtig, er serien om Faye mere ”big and bold”, siger Camilla. Faye træffer store og modige valg, og Camilla ville aldrig have kunnet skrive de bøger, da hun var yngre.

– Jeg var slet ikke det sted i livet for 20 år siden, hvor jeg havde kunnet tænke de tanker, som er nødvendige for at lave en hovedperson som Faye. 

Hvordan er du anderledes i dag?

– Jeg er meget mere komfortabel i mit eget hylster. Jeg plejer at sammenligne mig med de kinesiske rynkehunde, Shar Pei, som fødes med deres voksne hud, og som derfor er meget rynkede som hvalpe, fordi de slet ikke fylder den ud. Så vokser de langsomt op, og efterhånden passer de til deres hud. Sådan har jeg altid følt mig. 

LÆS OGSÅ

Anne Dorthe Tanderup stod i mange år i skyggen af sin mand: Jeg skal vænne mig til, at det er anderledes nu

Anne Dorthe Tanderup var fint tilfreds med at træde i baggrunden, da hun lagde håndboldkarrieren bag sig for at følge sin mand, cykelrytteren Bjarne Riis, ud i verden, hvor ingen kendte de jernhårde ladies. I 24 år var hun Bjarnes kone og mor til fire, men nu, hvor familien er tilbage i Danmark, er hun klar til at tage sin egen plads igen.

Jeg var ikke bekvem i mig selv hverken som teenager eller i 20’erne. Først i 30’erne begyndte der at ske noget. Det gik hånd i hånd med, at jeg blev forfatter og fandt min plads på jorden. Min plads i livet. Jeg har meget større selvfølelse i dag som 51-årig, end jeg havde som ung, og mine øjne er langt mere åbne i forhold til at se verden. Det handler blandt andet om, at jeg er blevet mor. Det har lært mig meget at se verden gennem mine børns øjne, og det har givet mig en stor ansvarsfølelse at blive mor. 

Som ung var jeg f.eks. slet ikke interesseret i politik, men det er jeg i dag. Min 16-årige er vildt interesseret i politik og vil gerne være diplomat, så vi har mange, lange diskussioner hjemme ved middagsbordet. 

Når man føler sig tilpas i sig selv, er det nok også nemmere at løfte blikket og se ud på verden?

– Ja, præcis. Og jeg elsker at blive ældre. Jeg er nok lidt usædvanlig, hvad det angår, for jeg har aldrig haft nogen alderskrise. Jeg er ikke bange for at ældes. Jeg omfavner det og synes bare, at livet bliver bedre og bedre. Hvis man altså lige ser bort fra de klimakterielle problemer. Hvis man bare kunne fjerne dem, så synes jeg, at det er toppen at være en midaldrende kvinde. Det handler også om, at der er no more fucks to give. Man bekymrer sig ikke lige så meget om, hvad folk synes. 

Jeg er vokset op i et lille samfund, hvor det var meget vigtigt, hvad andre tænkte og mente, og det har jeg været præget af. Men jeg har fået rystet det af mig. I dag går jeg op i, hvad de, der er tæt på mig, mener, men jeg kan ikke længere bekymre mig om, hvad en tilfældig mand i Göteborg synes om mig. Jeg gør mine ting, og det står jeg på mål for. 

LÆS OGSÅ

Livet som pensionist har fået Birgit Aaby til at erkende, at hun er helt færdig med især to ting

Birgit Aaby befinder sig i begyndelsen af en ny livsfase. Den hvor man ikke arbejder, går tidligt hjem fra en god middag og faktisk bare gerne vil være sammen med ungerne.

Jeg havde glædet mig til at runde 50 år, og jeg fejrede det med en kæmpe fest, som jeg havde planlagt, siden jeg blev 40. Jeg syntes virkelig, der var noget at fejre. Jeg har mit drømmejob, som jeg har ønsket mig, siden jeg var lille, jeg har fire børn, som alle har det rigtig godt, jeg har dejlige venner omkring mig, og jeg har en mand, som jeg efter 11 år stadig har det SÅ godt med. 

Hvor er det skjulte kamera? 

Camilla og Simon mødte hinanden, da de begge som ambassadører for bilmærket MINI skulle designe en bil, de hver især ville få stillet til rådighed i et år. Camilla designede en bil med leopardmønster og neonpink blondestriber og kaldte den Doris. Simon, som dyrker kampsport på professionelt plan, designede en sort og hvid bil med yin og yang-symbol og teksten ”Be water my friend” – inspireret af den kendte kampsportsudøver Bruce Lee. 

LÆS OGSÅ

Søs Fenger og Thomas Helmig startede som pennevenner: "Det var surrealistisk at være mig"

De to musikere var et af 80’ernes hotteste par, men i dag kan Søs Fenger se, at ægteskabet mellem dem var mere et venskab.

Simon var 27 år, hun var 40. Han boede alene og drømte ikke om børn, hun var fraskilt og havde tre børn. Der var absolut intet tegn i sol og måne på, at de to skulle falde for hinanden.

– Men da vi mødtes til den første workshop med bilerne, sagde det bare BANG! Samme aften sendte vi en masse sms’er til hinanden, og Simon inviterede mig ud på en date. Jeg spurgte straks: Hvornår? Og han svarede: Kan du i morgen? Jeg var i god form på det tidspunkt, fordi jeg lige havde været med i ”Vild med dans”, så han troede, at jeg var sådan en, der træner – hvilket jeg på INGEN måde er, jeg hader det – så han tog mig ud på en træningsdate, hvor vi løb seks kilometer og trænede i et udendørs træningscenter. Jeg var ved at dø, men jeg holdt minen. 

Så det var simpelthen kærlighed ved første blik?

– Ja, vi havde tre dates på to uger, og så besluttede vi, at vi ville fejre midsommer på mit landsted over en weekend. Derefter flyttede han aldrig tilbage til sin lejlighed, og vi har været sammen lige siden. 

Hvad var det du faldt for?

– Da vi kom ud til mit landsted den fredag eftermiddag til midsommer, var der sådan et fint gyldent sommerlys. Han havde slidte jeans og en hvid T-shirt på, og han satte sig med guitaren og spillede Ronan Keatings ”When You Say Nothing At All”, hvorefter han gik ud i køkkenet og bagte en chokoladekage. Jeg tænkte: Okay, hvor er det skjulte kamera? Gør I grin med mig? Så jeg gik og ventede på, hvornår the red flags skulle dukke op. Men 11 år senere er de stadig ikke dukket op. 

Jeg plejer i spøg at sige, at Simon er Sveriges yngste gamle mand. Han er meget klog og meget moden. Han er også enebarn, og vi er nok bare to ensomme børn, som har fundet hinanden. Vi er gode til både at være sammen og hver for sig, og det passer mig så godt. Jeg ville ikke kunne holde ud at være sammen med en, der ville interagere med mig hele tiden. 

Der er sikkert mange, der har spurgt til aldersforskellen, nu gør jeg det også – hvad har den betydet?

– Det har aldrig været et issue for os, men det har været et stort issue for medierne. I to-tre år blev der skrevet spalte op og spalte ned om vores aldersforskel. Simon blev kaldt ”toyboy” og ”golddigger” – alt muligt – og jeg var så fascineret af, at det blev sådan en stor sag. Man ser jo hele tiden mænd, som er betydeligt ældre end deres kvinder, det er der ingen, der siger noget til. Det eneste, aldersforskellen betød for mig, var, at jeg var nødt til at tage spørgsmålet om børn op meget hurtigt. 

Allerede da vi havde været sammen i tre uger, var der så mange følelser involveret, at jeg spurgte ham, om han ville have børn, for jeg kunne mærke, at jeg ikke kunne være sammen med en, der havde en ”bedst-før-dato” inde i hovedet. Simon svarede så utrolig fint. Han sagde, at han tidligere ikke havde ønsket sig at få børn, men at han gerne ville have børn sammen med mig. Det var i juli måned, vi havde den snak, og vi besluttede at give vores forhold til jul, og hvis det stadig føltes godt, ville vi prøve at få et barn. Men ingen af os har nogen som helst tålmodighed, så vi begyndte allerede i august. 

LÆS OGSÅ

Amalies mand levede et dobbeltliv i flere år: ”Jeg har valgt at bruge sorgen til noget godt”

Mens Amalie Mathiassen kæmpede for sit ægteskab, levede hendes mand et spektakulært dobbeltliv med bonusbørn, parmiddage og ferier med to forskellige kvinder gennem to år. I dag har hun besluttet sig for at bruge det jordskælv, der ramte hende, til noget godt. Hun er derfor aktuel med en bog om fænomenet dobbeltliv.

Hun griner højt.

– Men det tog så lige et år, før Polly kom. Simon havde altid sagt til sine forældre, at han ikke ville have børn, og at de dermed ikke ville blive farmor og farfar, så for dem var det som manna fra himlen. De er så lykkelige for Polly. 

Hvordan er det at have en mand, der lever i så anderledes en verden rent fagligt?

– På papiret var det jo slet ikke sådan en mand, jeg troede, jeg skulle finde, og han havde heller ikke tænkt, at han skulle finde en som mig. Men vi er rigtig gode til at værdsætte, hvad den anden står for. Vores forhold kan beskrives som det her klassiske organisationsdiagram med to cirkler, der går delvist ind over hinanden. Vi har det område i midten, fællesmængden, hvor vi er meget ens, deler de samme værdier og har nogle ting, som vi kan lide at gøre sammen. Og så har vi hvert sit område, hvor vi er helt forskellige, og hvor vi er gode til at lade hinanden have plads. 

Simon elsker træning, han elsker racing, som jeg er helt uinteresseret i, og han elsker at spille. Jeg har mine bøger og hele den verden, der følger med. I vores fællesområde har vi først og fremmest familielivet, som Simon kastede sig ind i på en helt fantastisk måde. Mine børn elsker ham. 

Jeg tror, det er ret unikt, at en 27-årig mand kan træde ind og tage sig af tre børn på 5, 9 og 11, som han gjorde dengang. Han kørte til fodboldtræning, han sad med matematiklektier, og han var nærværende og engageret på en helt fantastisk måde. Det har betalt sig. I dag ringer de jævnligt til ham i stedet for til mig. 

Hvad er der ellers i jeres fællesmængde?

– Vi deler en stor interesse for mad og madlavning. Det lyder kedeligt, men vores bedste aftener er dem, hvor vi laver lidt god mad og ser en tv-serie sammen på sofaen. Vi er også gode til at rejse sammen og til at gå ud at spise. Og så løber vi aldrig tør for samtaleemner. Jeg er vildt nysgerrig på, hvad der foregår i hans verden med træning, venner og konkurrencer, og han er vildt interesseret i at høre om det, jeg laver. Jeg tror, at nøglen til et godt forhold netop er at være interesserede i hinandens verdener. 

Orden på Instagram 

Camillas og Simons stærke forhold og hendes mange år i det offentlige rum har båret dem igennem de svære perioder, der er opstået hen ad vejen. Blandt andet da de valgte at få et barn sammen. 

– Blade, aviser og folk på de sociale medier skrev om vores aldersforskel, de skrev, at jeg var en gammel mor, og de skrev, at Simon var så ung en far. ”Et barn får et barn”, blev der f.eks. skrevet. Jamen hør her, Simon var 28, da Polly blev født! Om mig blev der blandt andet skrevet, at jeg kunne være Simons mor eller ting som: ”Jeg håber, at du aborterer”. 

LÆS OGSÅ

Lisa opdagede sin mands utroskab - men så ramte tragedien

Selvom jeg havde min del af ansvaret for, at mit ægteskab hang i laser, så gjorde jeg intet for at redde det. Først da en tragedie nær havde ramt mig, forstod jeg, hvor dyrebar kærligheden er, og hvor meget vi skal passe på den og hinanden. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

Hvordan var det?

– Jeg er blevet ganske immun med tiden. Mit moderskab, som jeg har været meget åben omkring, har fået så utrolig mange kommentarer gennem årene, men jeg har altid haft en god selvfølelse, hvad angår mine beslutninger som mor. Jeg ved, at jeg er en god mor. Bare se på mine trygge og glade børn, de er beviset på, at jeg har gjort det rigtige. 

Men jeg har et problem med, at man kan sidde bag sin skærm og skrive en masse grimme ting, som man aldrig ville sige face to face i den virkelige verden. Så jeg har statueret nogle eksempler ved at screenshotte nogle af de mange kommentarer, vi har fået, og så har jeg lagt dem ud på min Instagram. Se hvad Rosemarie skriver til mig! Det bliver folk altid rigtig vrede over og truer mig med politianmeldelser. Men så forklarer jeg, at de jo har skrevet på et åbent forum – min Instagramprofil – og i eget navn, så hvad er det, de vil anmelde? Jeg har jo bare lagt det op, de har skrevet. Så plejer de at bakke ud. 

Du skriver også på din Instagram, at det er det, du gør, har det en effekt?

– Det har helt sikkert en effekt. Jeg har fået orden på mit kommentarfelt på Instagram. Jeg svarer også tilbage på kritik, og så er der nogle, der skriver, om jeg ikke kan tåle kritik, og at der jo er ytringsfrihed. Til det plejer jeg at svare, at jeg anser Instagram som min virtuelle stue, og at jeg ikke vil finde mig i noget, som man ikke ville have sagt til mig hjemme i min rigtige stue. Man må hjertens gerne skrive, at man ikke kan lide mine bøger, eller at man ikke gider læse dem. Intet problem. 

LÆS OGSÅ

Poul Reichhardt er Frederikkes far – nu afslører hun noget, offentligheden ikke vidste

Frederikkes far er skuespiller Poul Reichhardt: ”Han ville have elsket at vide, at folk talte så pænt om ham 40 efter hans død”

Men grænsen går, når man skriver, at jeg f.eks. er tyk, grim eller ulækker. Det ville de jo ikke sige til mig, hvis de stod overfor mig i min stue. Det interessante er, at jeg aldrig har fået særlig meget skældud af mænd. Mine fremmeste kritikere gennem alle årene har været kvinder. 

Hvad handler det om, tror du?

– Jeg tror, det handler om, at det kan provokere, at jeg har vovet at træffe nogle valg, som de ikke selv tør træffe. Som f.eks. at jeg har ladet mig skille to gange, og at jeg har vovet at sige højt, at jeg står inde for, at mine skilsmisser har været det bedste, jeg har kunnet gøre for mine børn. Jeg vovede også at satse på lykken med en yngre mand og at få et barn som 42-årig. Jeg har aldrig sammenlignet mig med andre, og jeg har altid truffet de beslutninger, som jeg selv har følt var rigtige. Det har bragt mig til det gode sted i livet, hvor jeg er i dag. Både privat og arbejdsmæssigt.