Kvinde kigger ned og griner

Mona var lykkeligt gift, da hun begyndte at flirte med en kollega – til julefrokosten gik det næsten galt

Det passede mig fint, at min mand ikke skulle med til julefrokost på mit job, for flirten med min nye kollega havde udviklet sig intenst. Aftenen kom dog slet ikke til at forløbe, som jeg havde håbet på, heldigvis.

hjemmet logo farve

På min arbejdsplads går det på skift med at tage ansvaret for julefrokostarrangementet. I år var det min tur sammen med min nye kollega, Bjørn. 

Han arbejdede i marketingafdelingen, var først i 40’erne og ifølge rygtet fraskilt. Jeg er ikke den store festarrangør, men min kollega Susan trøstede mig med, at jeg ikke kunne ønske mig en bedre partner end Bjørn, der var meget udadvendt, aktiv og altid i godt humør. 

Det havde hun ret i, men jeg syntes også, at han var lidt af en flirt. Og der blev da heller ikke sparet på hverken charme eller komplimenter fra hans side, da vi en eftermiddag efter endt arbejdstid for at planlægge festen.