Da Amalie Dollerup skulle holde jul med svigerfamilien første gang, lærte hun noget helt særligt

Du startede din karriere som barnestjerne bl.a. i julekalenderen 'Krummernes Jul', og nu er du vendt tilbage som Valdes mor i dette års julekalender. Hvordan har det været?

– Jeg har altid set julekalendere, også som voksen, så jeg syntes, det var superskønt at være med til at skabe julemagi. Jeg gik direkte fra sidste sæson af 'Badehotellet' til settet, hvor vi skulle optage julekalender, og jeg blev taget rigtig godt imod. 

Så rent arbejdsmæssigt var det faktisk ret fint at have noget at gå videre med – selvom det jo på mange måder var en stor sorg at sige farvel til en arbejdsplads, som jeg havde været en del af i 10 år. 

LÆS OGSÅ

Pernille Aalund skulle ændre noget radikalt i sit ægteskab – ellers ville hendes mand skilles

En dag erklærede Pernille Aalunds mand, at en særlig ting ved deres ægteskab ikke længere fungerede for ham. Han ville have mere kropslig kontakt, og hvis hun ikke kunne give ham det, så ville han skilles. Det fortæller hun i et stort interview med ALT for damerne.

På en julekalender skal det gå så stærkt, og man skal nå mange scener om dagen, men efter nogle dage faldt jeg til rette og kunne sænke skuldrene lidt.

Hvordan har du kunne trække på din egne erfaringer som mor til denne rolle?

– Der er selvfølgelig en omsorg for sin familie, som jeg kan trække på fra min egen, og relationen til den lidt ældre storesøster, som jeg godt kan genkende. Men Valdes mor, Malou, er på nogle punkter lidt langt fra mig, for eksempel går hun tit i køkkenet, og det gør jeg ikke særligt ofte. Jeg er så heldig, at min mand godt kan lide at lave mad. Og Malou er meget rummelig i forhold til mig selv. 

Jeg ville have sagt til min egen mand langt tidligere, at det ikke hang sammen, det han havde gang i. Malous mand har gang i et projekt, som hun virkelig tror på, fordi hun har en stor kærlighed til ham. Og selvom hun er meget voksen og tager sig af sin familie, så bliver hun som et lille barn igen, når det handler om jul. 

Det kender jeg godt.

Hvordan bliver du selv i juletiden?

– Jeg hygger mig meget med nisser, adventsgaver og pyntning af juletræ sammen med vores dreng. Men der er nogle ting, som jeg har syntes skulle være, som de plejede i mange år. Første gang jeg skulle holde jul med min mands familie, som er ret mange år siden nu, blev jeg virkelig udfordret. 

Jeg var vant til at se Disneys jule-show kl. 16, men det gjorde de ikke. De havde andre tidspunkter, hvor de skulle lave andre traditioner, og der blev jeg tvunget til bare at gøre, som de gjorde, for det var jo min svigerfamilie. 

Det lærte mig at være mere åben, for det gik op for mig, at man også kunne gøre det på andre – og bedre – måder. Efter vi har købt hus og fået barn, er der vendt op og ned på traditionerne igen. 

Så skulle vi finde ud af, hvad der passede bedst til os.

LÆS OGSÅ

Her er André Babikians store kærlighed: ”Jeg vidste, at det var noget helt specielt”

Da André Babikian for fire år siden mødte kunstner Evren Tekinoktay, vidste han med det samme, at det skulle være dem. Kærligheden mellem dem er nemlig så stor og hjemlig, at han ville ønske, de havde kunnet dele mere af livet med hinanden – og derfor var trangen ekstra stor til at skabe noget nyt sammen.

Er det en generel ting for dig, at du godt kan lide, at tingene er, som de plejer?

– Det kan godt være, at jeg har haft brug for nogle faste rammer og at vide, at der var nogle ting, jeg i hvert fald vidste, hvordan var. For jeg kom ind i film- og teaterbranchen som meget ung, og der fulgte et stort forventningspres og meget ansvar med fra en tidlig alder. 

Der var meget, jeg ikke vidste så meget om i den verden, hvor jeg bare måtte prøve mig frem. Så jeg tror, at med sådan nogle ting som vores juletraditioner, der var det vigtigt, at de var de samme, for så føltes det som de trygge rammer, jeg ellers ikke havde.

Hvordan har den tid med stort forventningspres og ansvar påvirket dit liv?

– Jeg har desværre med mig, at fordi der blev forventet meget af mig i en meget ung alder, så vil jeg gerne gøre tingene godt hele tiden, og jeg kan ikke gøre noget halvt. Det er jo positivt, at jeg kæmper for tingene, men der er også den bagside, at jeg i mange år kun havde præstation i hovedet. 

Jeg er vokset op med mennesker, der hele tiden så på, hvad jeg ikke kunne, og har pointeret det for mig, så jeg kunne blive bedre. Det sætter sig i en, så det har ikke altid været lige nemt. Jeg kan hele tiden finde fejl. Der er en stemme, der ofte har sagt, at det ikke er godt nok, og den prøver jeg stadigvæk at lægge væk, og jeg er blevet bedre til det. Jeg prøver at sige til mig selv, at det godt må rode lidt, og at man ikke kan være den bedste hele tiden. 

I hele den jagt efter at gøre det bedst muligt har jeg glemt at høre efter, hvad jeg egentlig selv har lyst til.

Men for nogle år siden måtte jeg stoppe op og tænke over, hvad fanden der egentlig gør mig glad.

Hvad skete der, som gjorde, at du stoppede op?

– Det var en stor, livsomvæltende ting at komme fra en lejelejlighed og så flytte i hus og finde ud af, hvordan er jeg herude i forstæderne? I hele det skift slog det mig, hvad der egentlig er vigtigt i mit liv. 

Udover min familie, min søn og min mand, hvad er det, der gør, at jeg gerne vil tage væk hjemmefra? Når hverdagen bare kører, har det været svært for mig at finde ud af, om jeg gør noget, fordi jeg altid har gjort det, eller om det stadig gjorde mig glad.

LÆS OGSÅ

Kan man blive for gammel til at feste?

Det spørgsmål har journalist Susanne Knutzen grublet over efter en festlig sommer. Hun kan stadig klare mosten, men hvordan ser de unge på 50-årige festaber?

Hvordan prøver du at arbejde på det?

– Jeg arbejder på at sige til mig selv, at jeg også bare er et menneske, der laver fejl, og at jeg skal tilgive mig selv. Jeg er altid velforberedt, for man skal altid kunne regne med mig – man skal være tryg i mit selskab, og man skal vide, at jeg har styr på det. 

Men der er også nogle gange, hvor det er okay for mig at slappe lidt mere af. Lige nu synger jeg rigtig mange julekoncerter, og hvor jeg måske tidligere ville have været fuldstændig klar på alle sange og alting, inden vi skulle have prøver, så møder jeg bare op til prøverne nu. 

Én af årsagerne kom meget af sig selv, for jeg kan simpelthen ikke nå at være så godt forberedt, når jeg har en søn og en mand, som for eksempel arbejder og filmer i Litauen lige nu. Sådan ser et liv med et barn bare ikke ud. 

Når jeg så er på arbejde, så er jeg faktisk også mere til stede, end jeg var, når jeg havde tænkt det hele igennem og forberedt alting oppe i hovedet. Så kan jeg bedre mærke, hvad der fungerer lige nu.