Kvinde læser bog i sofa

Her er 3 nye bøger anbefalet af vores bogredaktør

Mangler du inspiration til din nye læse-oplevelse? Her er tre nye bøger anbefalet af bogredaktør Marie-Louise Truelsen

ALT for damerne logo
bogforsiden til Tres kilo solskin

Et smut til Island 

Vi hopper en tur til Island og spoler tiden tilbage til omkring år 1900. Her møder vi den unge mand Gestur, som har mistet begge sine forældre. En rig fisker tager ham under sine vinger, men kort efter står Gestur igen på egne ben og skal klare sin hidtil største udfordring. Denne bog er en skildring af Islands spændende historie forklædt som en roman. Den giver et indblik i en tid i nationens historie, hvor stort set alt foregik på havet i træbåde og var overladt til naturens kræfter, men hvor folket også langsomt begyndte at tage det moderne til sig. 

”Tres kilo solskin”, Hallgrímur Helgason, Lindhardt og Ringhof, 432 sider, 300 kr.

Bogforsiden til Den slags små ting

Juletanker og travlhed 

I dagene op til jul har Bill Furlong og hans familie travlt. Men selvom der er nok at se til, begynder nogle af tilværelsens store spørgsmål at trænge sig på. Bill har nemlig aldrig fået at vide, hvem hans far er. Hans mor blev gravid som 15-årig. I samme periode som hun arbejdede som hushjælp i et hus, hvor de begge fik lov at blive efterfølgende, og nu kan han ikke lade være med at spekulere på, hvor lidt der måske havde skulle til, før hans liv var blevet anderledes. 

”Den slags små ting”, Claire Keegan, Gutkind, 128 sider, 100 kr.

Bogforsiden til Mormorliv

Sæt farten ned 

Gamle dyder, nøjsomhed og et liv med fokus på det lokale er ikke nødvendigvis lig med, at man skal gå på kompromis med det gode liv – tværtimod, hvis man spørger Jane Ibsen Piper og hendes mormor. I denne samtalebog bliver vi klogere på, hvordan en tidligere livsstil, hvor man gjorde meget af nød og vane, faktisk kan hjælpe os til at sætte farten ned, dyrke de gode relationer og derigennem måske få et bedre liv. 

”Mormorliv”, Jane Ibsen Piper, Muusmann Forlag, 181 sider, 230 kr.