Her er 3 ting, du bør opleve i Svendborg denne december

Her er 3 ting, du bør opleve i Svendborg denne december

Som trofaste læsere af kultursiderne ved, var redaktør Susanne Knutzen i Ebeltoft til julehygge i november. Julen holder hun til gengæld hos sin søster på Sydfyn, hvor Svendborg er blevet hendes nye fynske favorit.

Klassiker

Julebio

'Die Hard'.

Jeg er kæmpefan af Bruce Willis i rollen som politimanden John McClane, og selvom skuespilleren vist ikke er helt enig i at 'Die Hard' er en decideret julefilm, er den nu blevet en klassiker hos os. 

Denne jul tager jeg familien med i bio, så vi kan se Bruce nedkæmpe Hans Gruber på det store lærred.

'Die Hard' i Scala Svendborg d. 20.12, Scala-svendborg.dk

Portvin

Skønne procenter

Her er 3 ting, du bør opleve i Svendborg denne december

Jeg har længe været en stor fan af portvin, som jeg nyder både i de mørke vintermåneder og om sommeren blandet med tonic.

En ny favorit er Vermouth, som næsten har slået portvinen af banen. Hos cafebutikken Porto Pires finder jeg begge dele. Gå heller ikke glip af butikkens portvinssirup, som er decideret vanedannende sammen med din ost.

Porto Pires i Møllergade, Cafeportopiressvendborg.dk

Kunst

Keramik møder vinyl

Her er 3 ting, du bør opleve i Svendborg denne december

Jeg har endnu ikke besøgt SAK kunstbygning, men det ændrer jeg på denne jul, hvor de lokker med både keramik og en udstilling med LP-covers – der er gode chancer for at kunne finde en sidste julegave her. 

LP Coverkunst og Keramisk jul hos SAK Kunstbygning, Sakkunstbygning.dk

Susanne Knutzen, 53 år

Susanne Knutzen.
  • Redaktør på Alt.dk.
  • Gift med Tue og mor til Aske. 
  • Går op i løb, kultur, styrketræning og lækker mad og drikke.