For syv år siden mistede Kitty manden i sit liv. Da det skete, havde hun ikke mere familie – og dermed heller ikke længere et "naturligt" sted at holde jul.
– Jeg har ikke børn, og min søster døde som 49-årig, fortæller 74-årige Kitty Jensen, der bor i en toværelses lejlighed på Østerbro i København.
– Efter at min mand døde, blev livet helt anderledes. Der blev et kæmpe hul, da han var væk, fordi vi gjorde alting sammen, bare os to. Uanset om det var jul eller nytår eller en anden tid på året, så nød vi bare livet. Og selv om jeg render til alt muligt, så er det stadig et kæmpe tab. Jeg lever et aktivt liv, men jeg mangler at have nære, siger Kitty.
Hun ved, at hun langt fra er den eneste, der har det sådan, at ensomheden kan banke på. Allerede 1. december begyndte hun at mærke alene-følelsen i julen.
– Julen kan være frygtelig ensom, når man er alene. Den kan føles meget lang og kan være meget stille. Alt det, jeg plejer at gå til, er jo lukket i julen, forklarer Kitty.
Hun underviser som frivillig i gymnastik i Gilleleje, hvor hun også har sommerhus. Og hun er medlem af fællesskabet Nabo Østerbro, hvor hun bor. Når Tivoli er åben, går hun gerne derind, og hun går ud og hører gospel og ser udstillinger og i teateret. Hun sidder i det hele taget helst ikke stille.
– Jeg omgås mange mennesker og har nemt ved at komme i kontakt med folk, så på den måde har jeg et stort netværk. Så jeg tror faktisk ikke, andre vil gætte på, at jeg også er ensom, hvilket kan være drøjt. Men jeg er ikke misundelig på, at andre har familie, slår Kitty fast.
En ny slags jul
Sidste år besluttede Kitty at gå julen i møde på en anden måde og forsøge noget helt nyt. Gennem Julevenner.dk, som skaber kontakt mellem juleværter og -gæster, søgte hun om at holde jul hos fremmede. Julevenner er et fælles initiativ fra venskabs-platformen Boblberg og Røde Kors, men Kitty havde hørt om muligheden igennem Ældre Sagen. Formålet er at skabe fællesskaber til jul, mens man på Boblberg.dk kan finde fællesskaber hele året.
– Jeg læste flere opslag fra juleværter, og der var én, som jeg særligt godt kunne lide. Jeg kunne se, at der var tjek på det hele, og det kan jeg godt lide, så jeg tænkte, vi kunne være et match. Så jeg skrev jeg til hende – allerede et par måneder før jul.
For Kitty var det ikke svært at række ud.
– Jeg mangler familie, men jeg mangler ikke mod. Jeg har altid kastet mig ud i ting, fortæller hun.
Juleværten Filippa skrev tilbage, at det lød godt, og Kitty og hun aftalte at mødes på forhånd for at se, om der var kemi.
– Kemien var strålende, syntes Kitty med det samme.
– Og Filippa havde bagt æbleskiver, selv om jeg sagde, at det behøvede hun bestemt ikke. Jeg kunne mærke med det samme, at hun havde et kæmpe hjerte. Hun var en meget varm kvinde, der har taget sig af mange i sit liv. Allerede første gang havde vi en god snak, hvor der kom mange ting på bordet.
Selv om juleværten ikke ville have noget for at holde juleaften, insisterede Kitty på at give juletræet. Så de to mødtes igen ti dage før jul og købte træet sammen i København.
Snakken gik lystigt
Klokken 18.30 juleaften ringede Kitty på døren til det, der viste sig at blive en skøn juleaften. Ud over juleværten og hendes søn samt et plejebarn var der en enlig kvinde i 60'erne og en kvinde i 30'erne, som dagen inden havde spurgt, om hun også måtte komme. Alle skulle have tre små gaver med til pakkespil.
– Når man går hjemmefra sådan en juleaften, så ved man jo ikke, hvad man skal forvente. Jeg var tryg, fordi jeg havde mødt vores søde vært to gange, men jeg anede jo alligevel ikke, hvordan det ville gå.
Selv om de fleste ikke kendte hinanden på forhånd, gik der ikke lang tid, før snakken gik lystigt.
– Vi kom jo med vidt forskellige baggrunde, så vi kom til at snakke om nogle emner, der var nye for mig – det var spændende. Og det hele gik bare som smurt.
– Jeg har prøvet mange ting i mit liv til jul, men det her var den bedste jul, jeg har haft. Vi havde det så sjovt og hyggeligt og varmt og dejligt og trygt. Det hele spillede bare, så undervejs havde jeg det sådan: "Drømmer jeg eller er jeg vågen?".
Kitty oplevede, at det hele gik op i en højere enhed.
– Snakken gik bare, og vi sang og dansede om juletræet, og maden var fantastisk – vi fik and og steg og brun sovs og risalamande, og bagefter var der guf på bordet, og vi havde det så sjovt med pakkespillet også. Det var en rigtig dejlig juleaften.
Ved midnatstid sagde Kitty tusind tak for i aften.
– De andre fortsatte til klokken to, tror jeg.
I dag kan Kitty sagtens forestille sig at gentage sådan en jul, men dette år har hun bestilt en uge på højskole hen over hele julen, så der sker noget "uafbrudt alle dagene".
– Det glæder jeg mig til. Det er så dejligt at komme ud blandt andre mennesker. Der føler jeg, at jeg lever.
