Opdatering
Efter artiklen blev skrevet, er Anna Davids far desværre gået bort. Familien mistede ham en tidlig morgen d. 8 juli efter et længere kræftforløb, oplyser Anna David til alt.dk.
Hvordan er dit og din fars forhold?
"Han er en af mine bedste venner og en af dem, jeg har brugt allermest tid med i mit voksenliv.
Efter jeg fik børn, begyndte han at køre mig rundt til koncerter i hele landet, så vi har brugt rigtig meget tid sammen i den bil, hvor vi har snakket om alt.
Vi snakker selvfølgelig rigtig meget om mine børn, om hvor kloge og fantastiske de er, men også livet generelt – og mad! Mad er én af de mange fælles interesser, vi har. Fra jeg var 5-6 år gammel, begyndte jeg især at hænge meget ud min far. Han tog mig med hen i parken, hvor vi spillede fodbold, og vi var ude at finde svampe i skoven og sådan noget."
Hvornår fandt du ud af, at din far har kræft?
"Han har haft kræft flere gange, men i denne omgang fik han konstateret lungekræft i maj eller juni 2023. De opdagede en skygge på lungen via en scanning, og kort efter fandt de også ud af, at han havde kræft i bugspytkirtlen.
Han var meget frem og tilbage mellem de to afdelinger i den tid, og der var diskussion om, der skulle behandle først. Efter noget tid fik han at vide, at de havde fjernet det hele, men i august sidste år fik han et epileptisk anfald, da vi var på vej til Smukfest, hvor jeg skulle optræde.
Han har været min tour-manager i mange år, og han fik anfaldet på grund af en metastase i hjernen, som han ikke var blevet scannet for.
Han blev behandlet for den, og da de scannede igen, fandt de ud af, at kræften havde spredt sig. Så blev han faktisk kaldt terminal, og det har han været lige siden. Så det har taget lidt en drejning."
Hvordan har du det midt i denne her rutsjebanetur af følelser?
"Jeg kan nok bedst beskrive det som noget, der går i bølger. Når han har det skidt, som han har nu, så har jeg konstant ondt i maven og er enormt træt.
Jeg er i forvejen træt, fordi jeg har tre små børn, men den træthed, man får af sorgen, er en anden. Det er en komplet følelse af at blive kørt over.
Nu er han lige blevet indlagt igen, og lægerne vil også stoppe med kemoterapi og har på den måde givet op, men det synes jeg ikke kan være rigtigt. Da jeg fik at vide, at han var terminal, var det et kæmpe chok. Det kan slet ikke beskrives. Det var bare forfærdeligt. Jeg kunne slet ikke være i mig selv, også fordi jeg kunne mærke, at det var et chok for ham.
Generelt har min far været meget igennem, og han har haft kræft før, men det er faktisk først nu, at jeg er bange for at miste ham. Jeg tror, det er fordi, at jeg fysisk kan se på ham, hvor svækket han er.
Når det er så tydeligt, er det en anden angst, der sætter sig i mig."
Hvordan håndterer du din angst for at miste ham?
"Jeg tror ikke, at jeg har affundet mig med det endnu. Det er sådan en on-going proces inden i mig, hvor jeg tænker, at jeg på den ene side burde bruge døgnets 24 timer på at gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe ham, men på den anden side har jeg også tre børn, så jeg føler ikke, at jeg kan være 100 procent til stede nogen steder.
Det eneste sted, jeg føler, at jeg kan trække vejret, er, når jeg er ude og spille.
Når jeg står og synger, er jeg tvunget til at trække vejret, så der kan jeg samle al min energi og kraft på min vokal og bare få råbt følelserne ud. Når jeg så går af scenen igen, så tænker jeg, at jeg skal hurtigt hjem."
Hvorfor tænker du, at du skal hurtigt hjem?
"Både fordi jeg skal vide, hvordan min far har det, og så skal jeg hjem til mine børn. De kan jo godt mærke på mig, at der er noget, der ikke spiller.
Jeg er begyndt at sige lidt mere til dem, fordi de også er helt vildt tætte med min far. Men det er hele tiden noget med at finde ud af, hvor meget jeg skal fortælle dem. Alba, den ældste, er næsten 14, og hun forstår det meste, men de to yngste har jeg ikke sagt lige så meget til.
Noam, min midterste, bliver meget påvirket, hvis ikke jeg er på toppen. Han er en følsom dreng, og jeg kan se mig selv meget i ham, da jeg var barn med bekymringer og tanker. Han får ikke trukket vejret helt ned i maven ligesom mig. Det er vildt synd for ham, for han kan mærke lige med det samme, når jeg har svære dage. Så jeg prøver at tage mig sammen og ikke blive ked af det foran dem.
Jeg synes, det er okay at sige til dem, at jeg er ked af det, men jeg føler ikke, de får noget ud af at se mig være ked af det. Det vil jeg gerne skåne dem for."
Hvordan er det at være mor midt i sorgen?
"Jeg bilder mig ind, at det ikke har ændret forholdet mellem mine børn og jeg. De får stadig lige så meget kærlighed, og jeg har ikke distanceret mig fra dem. De er det vigtigste i mit liv, men det er klart, at rent følelsesmæssigt er der dage, hvor det har været svært at være der 100 procent for dem.
Nogle dage er mit overskud simpelthen bare under gulvbrædderne, og så må jeg fokusere på at navigere bedst muligt i at få dagen til at køre. Der kan jeg godt føle mig utilstrækkelig. Hvis der kommer en dårlig nyhed, min far har det skidt, eller jeg har ligget vågen hele natten, fordi tankerne bare kører i ring, så er jeg fuldstændig smadret dagen efter og har slet ikke det overskud, det kræver at have små børn.
Så kan jeg godt vrisse og sige ”lad vær nu med at bede om en riskiks for femte gang”, hvor jeg ville ønske, at jeg ikke var så hurtig på aftrækkeren. Men de dage kan jeg bare ikke være lige så omsorgsfuld og tålmodig. Jeg vil gerne tage hatten af for min mand i det her, for det er ham, der tager det meste. Der er ikke plads til, at han også kan sørge, fordi min sorg fylder så meget.
Jeg tror, jeg har set ham være ked af det én gang, hvor jeg måtte trøste ham.
Men ellers har det været ham, der har skullet passe på mig i alt det her."
Om Anna David, 40 år
- Dansk sangerinde, skuespiller og forfatter, aktuel på årets Smukfest i Skanderborg.
- Fik sit gennembrud med sangen 'Fuck Dig' (2005) og har senest udgivet sangen 'Korthus' (2024).
- Udgav børnebogen 'Dyrene fra Mindevej' i 2024.
- Gift med Christian Sørensen, som hun har tre børn med.
