Dag 2
Får et super dejligt og vigtigt opkald. Bliver tilbudt at være vikarierende underviser på en psykoterapeutisk efteruddannelse i et fag om pårørende til misbrugere. Bliver helt vildt glad for at blive spurgt, og selv om jeg ved, det kommer til at kræve meget af mig, takker jeg selvfølgelig ja. Elsker at undervise og især terapeuter eller kommende terapeuter.
Om aftenen går min kæreste og jeg på Falernum og mødes med min bror og hans ven. Det er meget lang tid siden, jeg har haft overskud til at gå ud om aftenen. Jeg er gravid i femte måned, og de første par måneder har været et helvede. Jeg har kastet op og virkelig haft ondt af mig selv.
Taler med min bror om parforhold, og om hvor mærkelig en konstellation det egenlig er.
Jeg fortæller, at min kæreste ikke skal have barsel, når jeg føder, hvilket som regel altid får folk til at kigge lidt underligt på mig. Det er nærmest er lidt fy-fy-agtigt at sige i dag.
Men faktum er, at jeg ikke rigtigt tror på ligestilling. Jeg tror på at finde det, man er bedst til og skabe det liv, man har det bedst med. Hvad nytter det, at jeg fiser ud på arbejdsmarkedet, mens lille bebs bliver passet af den stolte fader, hvis jeg alligevel sidder på jobbet og har det af helvede til og lider et kæmpe afsavn i forhold til mit barn? Jeg tror på, at man skal respektere hinanden, og dermed også se hinanden - især hinandens forskelligheder.
Min bror synes, jeg er født i det forkerte årti. Det må han gerne synes. Jeg har alligevel altid syntes, der var noget lidt sexet over 50'erne. Jeg vil gerne være hende, der bager til min mand kommer hjem - i hvert fald for en periode.
