Anne Glad overrasker alle: Blev gift til en familiebrunch
SPONSORERET indhold

Anne Glad overrasker alle: Blev gift til en familiebrunch

Den 46-årige livsstilsekspert blev gift på sin fødselsdag i maj, fortæller hun til Billed-Bladet.

Af:: Sara Wilkins Foto: Peter Hauerbach/Her&Nu
05. sep. 2018 | Livsstil | ALT.dk

Det var til en familiebrunch på hendes fødselsdag, at livsstilseksperten Anne Glad gav sit ja til sin 13 år yngre musikerkæreste, Kim Wagner, hjemme i stuen i deres fælles hjem - til gæsternes store overraskelse!

Det skriver Billed-Bladet.

- Giftefogeden kom fra Københavns Rådhus og viede os herhjemme i stuen. Det var simpelthen så fint og meget rørende, og giftefogeden var en klog og nærværende kvinde, siger den 46-årige ”Kender du typen?”-ekspert til ugebladet.

- Vores lille søn, Kaj, sad på gulvet og kiggede på sin mor og far, og alle var glade for at være med, tilføjer Anne Glad - som nu kan føje et Wagner til sit efternavn.

Parret har sammen sønnen Kaj, som de fik for knap et år siden.

Da Anne Glad blev skilt som 41-årig, havde hun egentlig affundet sig med, at hun nok ikke ville få børn. Men da hun mødte Kim, blev alt anderledes.

- Kim havde – siden jeg mødte ham – snakket om, at han en eller anden dag skulle have en familieforøgelse, og selvom jeg aldrig havde haft den der baby-craving, havde jeg fået lyst til at få børn med Kim. Jeg var forelsket, og det føltes bare rigtigt, så jeg sagde: "Okay, så gør vi det!" Det var både vildt og rørende, men også lidt skræmmende at sige højt. For det var jo ikke sikkert, at det kunne lade sig gøre, sagde Anne Glad sidste år i et stort interview med ALT for damerne

Der er 13 års aldersforskel på Anne Glad og Kim Wagner. Foto: Lars E. Andreasen/Her&Nu

Anbefalet til dig