Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Anne Linnet: ”Jeg vil ikke være sat”
Foto: Les Kaner Anne Linnet: ”Jeg vil ikke være sat”

”Vi er skilt, men stadig kærester”

Anne Linnet har dannet par med både mænd og kvinder og fået børn på næsten alle tænkelige måder. Hun arbejder om natten for at få ro til at skrive musik, og senest har hun vendt op og ned på ægteskabskonventionerne, da hun blev skilt fra sin 34 år yngre hustru, men blev ved at være hendes kæreste. Mød pladeaktuelle Anne Linnet, der er i konstant bevægelse.

Hun kommer gående langs Christianshavns Kanal i raskt tempo. Og selv på lang afstand er Anne Linnet let at genkende med det skulderlange, blonde hår, der altid ser præcis sådan ud. Solbrillerne får hende til at ligne den stjerne, hun er.

– Det kan godt være, jeg beholder dem på, siger hun med sin karakteristiske, dybe stemme, hvor de århusianske rødder stadig giver genklang, da hun et øjeblik senere sætter sig til rette ved bordet på cafeen. Et sted hun og familien ofte lægger vejen forbi. Den ligger nemlig i "the hoooood", som hun siger på gangsta-agtig vis, tæt på hendes hjem og studie på Holmen, hvor hun har boet i snart ti år.

Det er dog ikke, fordi hun har stjernenykker, at hun overvejer at beholde solbrillerne på. Næh, hun er såmænd bare blevet ramt af en omgang øjenbetændelse, som hun heldigvis er ved at få bugt med.

– Sådan er det jo, når der er små børn i huset, så rager man alt muligt til sig.

LÆS OGSÅ: For tynd til tv? Lise Rønne om vægt og kropsidealer

Hun hentyder til Isolde på 5 og Nemo på 2 år – de to seneste grene i hendes stamtræ – som hun har med 34 år yngre Tessa Franck.

– Det er en skøn alder med sproget, der udvikler sig. Det er så dejligt og frit at være sammen med børn, fordi de er så åbne og ærlige. Det er selvfølgelig også anstrengende i perioder, hvor man arbejder meget. Men det er så livgivende og livsbekræftende.

Hun finder hurtigt ud af, at det bliver for dystert at betragte omgivelserne gennem solbrillernes mørke filter, så hun folder dem sammen og lægger dem fra sig på bordet. Hun har netop været inde i en af de travle perioder, hun taler om, for arbejdet med det nye album, "Alle mine drømme til dig", har taget meget af hendes tid.

– Jeg har altid været vant til at arbejde i blokke, hvor jeg isolerer mig og kommer i dybden med tingene. Så har jeg en periode, hvor jeg tager ud at spille, en periode, hvor jeg indspiller, og en periode, hvor jeg skriver. Og i perioder, hvor jeg skriver, lukker jeg af for omverdenen. Nærmest.

LÆS OGSÅ: "Hvis din partner synes, din krop ikke er attraktiv nok, så lad være med at skifte kroppen ud. Skift din partner ud i stedet"

I skriveperioderne ser hun stort set ikke andre mennesker. Hvis hun altså kan blive fri. I slutningen af 2013 blev hun og Tessa Franck skilt, og nogle måneder senere lejede Anne Linnet en lejlighed i Paris, hvor hun blev i en måned. Eneste krav til lejligheden var, at der skulle være klaver og ro til at omsætte tanker og følelser til ord og musik. Men det har selvfølgelig ikke altid været muligt at isolere sig på den måde, for hun har haft børn i huset, siden hun var 20 år. Derfor fandt hun allerede dengang frem til en måde, hvorpå hun føler, at hun både får ro til musikken og tid til familien.

– Jeg elsker at arbejde om natten. Der er en særlig ro. Der er ikke den der udenomsstøj. Du kan ikke høre nogen biler. Der er ikke nogen telefon, der ringer, eller nogen, der vil have fat i dig. De ligger og sover. Man er sådan lidt Palle alene i verden. Jeg har ikke noget imod at vende døgnet lidt og tage en periode, hvor jeg sover lidt mere om dagen og så er vågen hele natten. Det er også svært for en familie at vænne sig til, men det er altså sådan, jeg har arbejdet hele livet.

Skilt på en ny måde
Da hun fik sit første barn, Evamaria, sammen med musikeren Holger Laumann, lærte hun hurtigt planlægningens kunst.

– Hvis man er musiker og har små børn, bliver man nødt til at være god til at strukturere og sige, de her jobs kan jeg tage dem med på sammen med en barnepige, og så er der styr på det og det og det. Og det blev jeg meget tidligt. Man får sådan en fremadskuende, naturlig radar for, hvad der er nødvendigt de næste dage eller måneder. Og så strukturerer man tingene, så der ikke er noget, der kommer bag på én. På en måde så alting spiller, og så det er rart for alle. Sådan må man planlægge sig ud af alting – og det kan man også.

LÆS OGSÅ: Bodil Jørgensen: "Man skal ville noget med kærligheden"

I dag har hun syv børn, og der er stadig brug for en veludviklet fremadskuende radar, når hun og Tessa deles om børnene i hverdagen.

– Vi bor hver for sig, og det gør det hele meget nemmere, for når jeg har tryk på i studiet og har brug for noget ekstra søvn, så er de hos Tessa. Det er supersmart.

Men selvom de er flyttet fra hinanden, ses de stadig som kærester.

– Tessa og jeg er ikke gået fra hinanden på den måde. Men vi ER blevet skilt, og vi bor hver for sig. Børnene bor hos Tessa, men er meget hos mig. Vi har fælles forældremyndighed og bor lige ved siden af hinanden.

– Jeg tror i virkeligheden, det er en måde, mange godt kan lide at bo på. Det er også mit indtryk, at når man flytter fra hinanden og bor så tæt på hinanden, mærker børnene ikke noget savn overhovedet. Det handler bare om at være rigtig god til at snakke sammen og planlægge. Igen struktur, struktur. Det er man nødt til.

Hun og Tessa er langtfra de eneste i deres omgangskreds, der har valgt at leve på den måde. Og Anne Linnet tror endda, at der er tale om en ny tendens i tiden.

– I gamle dage flyttede man så laaaaangt væk fra hinanden som muligt, når man blev skilt.

Hun bryder ud i en stor latter og afbryder sin talestrøm et øjeblik.

– Og så startede man hver især et nyt liv. Der er den måde, man bliver skilt på i dag, ganske anderledes. Jeg tror, at flere kommer ud af det som gode venner. Men jeg tror, at det nye
i vores tid er, at folk gerne vil bo alene, men de vil også gerne have børn. Når folk bliver skilt, tror jeg ikke nødvendigvis, det handler om, at de som sådan er blevet trætte af hinanden og vil have et singleliv. De vil stadig gerne have et familieliv, men det er bare enklere og rarere hver for sig, fordi man også har behov for at mærke sig selv og have et liv som individualist.

Da hun blev skilt fra Holger i 1985, foregik det også på den traditionelle facon. Til at begynde med. Hun valgte nemlig at flytte til København, mens Holger blev boende i Århus.

– Jeg flyttede LANGT væk, griner hun.

Men efter kort tid fulgte han trop og flyttede til København, hvor et stærkt venskab tog sin begyndelse og varede til hans død i 2008.

Et godt eksempel
Anne Linnet er meget bevidst om, hvilke værdier hun giver
videre til sine børn, og bestræber sig på selv at være et godt eksempel.

– Jeg tror, at det er vigtigt, at børn oplever, at deres forældre siger, hvad de gør, og gør, hvad de siger. Det er vigtigt, at man som voksen er ordentlig med klare koder og et godt eksempel i forhold til, hvordan man behandler andre mennesker, for det bliver også en del af dem selv. Man kan jo godt sige en masse ting til sine børn, men hvis man ikke selv kan efterleve det,
har det ingen vægt. Det opdager et barn jo hurtigt. Og det er ikke så godt, konstaterer hun så tørt, som nærmest kun en jyde kan gøre det. Men den tørre mine bliver dog hurtigt erstattet af latter.

– Det har børn ingen respekt for.

Hun har selv lært meget af at betragte sin far og hans måde at arbejde på. Han var overlæge i kirurgi og underviste også på universitetet.

– Han har nok lært mig at være omhyggelig med tingene og have selvdisciplin, for når man er passioneret omkring sit arbejde, så gør man det ordentligt. Og man slipper ikke noget, før man er HELT tilfreds. Når børn ser deres forældre arbejde på den måde, er det ikke, fordi de lærer noget om selve arbejdet, men de vokser alligevel op med en alvor og glæde ved at arbejde.

LÆS OGSÅ: Anders Agger: "Kvinder er allermest kvindelige, når..."

Selv har hun oplevet sin store passion for musik smitte af på sine børn. Store som små. Det har også betydet, at det aldrig har været nødvendigt for hende at opsøge ny musik selv for at finde ud af, hvad der rører sig. Der er nemlig altid strømmet en kakofoni af tidens toner ud fra børnenes værelser.

– Det er skønt at mærke de smås umiddelbare reaktion på musik og opleve, at det er naturligt for dem at bevæge sig til den. De fleste af mine børn er store nu, og det er vidunderligt at opleve, at jeg kan diskutere mit fag med dem. Flere af dem har også valgt at gå ind i det arbejdsmæssigt, og de har en helt naturlig holdning til, at musik ikke bare er tant og fjas. Det er også et slid, hvis man vil leve af det.

Hendes ældste barn, Evamaria, laver housemusik, Peter danser, og Alexander – bedre kendt som Xander – har som popsanger sunget sig ind på de danske hitlister.

Længslen efter nærvær
Anne Linnet har også et tæt samarbejde med sin ældste søn, Marcus, der har været hendes producer de seneste ti år. Og det med at blande arbejde og familie har aldrig bekymret hende, for det vænnede hun sig allerede til, da hun spillede sammen med Holger i jazzrockgruppen Tears i 70'erne. Og man mærker også hurtigt professionalismen skinne igennem, for når hun omtaler Marcus i forbindelse med sit arbejde, er det for det meste som "min producer". Helt uden spor af blodets bånd.

– Jeg tror faktisk lidt, at vi glemmer, at vi er i familie. Fra vi træder ind i studiet, er vi på arbejde. Men selvfølgelig betyder det noget, at vi kender hinanden så godt og holder af hinanden. Det er en vigtig ting. Det er også vigtigt, at man holder af sine musikere. Det kan ikke lade sig gøre at arbejde sammen om følelsesmæssige ting, hvis ikke man har en rar og ren kommunikation. Og jeg synes, at det nye album emmer sådan af, at vi er en slags musikfamilie, mig og musikerne – og min producer.

På det nye album "Alle mine drømme til dig" går temaer som varme, liv og ikke mindst nærvær igen i flere af sangene.

– Det er vigtigt, at man prioriterer at være nærværende over for de mennesker, man holder af. Jeg er ikke altid lige god til det, fordi jeg har travlt med arbejde og ting og sager.

Derfor prøver hun at øve sig i at være mere til stede.

– Jeg tror, alle mennesker har brug for nærvær. I vores tid er der mange, der går ned med stress, og det er et tegn på mangel på nærvær. At vi er blevet dårligere til at mødes face to face. Meget kommunikation mellem mennesker foregår på Facebook eller mail. Det er også et superfedt værktøj til at holde kontakt med perifere venner, men når det kommer til de helt nære venner, kan det måske godt gå lidt ud over nærværet, hvis man springer den fysiske kontakt over. Du kan ikke gemme dig på samme måde, når du sidder over for et andet menneske og ser dets mimik, så bliver nærværet alt andet lige mere reelt og varmt.

Men for hende handler det ikke kun om at være nærværende i forhold til andre.

– Det er også vigtigt, at man har noget tid til at komme i ro med sig selv. Det er lidt, ligesom når du er oppe i en flyver, og de siger, at man skal tage masken på selv, før man giver andre den på. Du kan ikke hjælpe andre, hvis du ikke selv er fit for fight. Hvis du ikke selv føler dig stærk.

Det er ikke kun i de nære relationer, nærværet har svære kår, for tiden er i det hele taget gået hen og blevet for kold med for eksempel stigende fremmedhad, hvis man sammenligner med 70'erne og 80'ernes varme og rummelighed, mener hun, og derfor er det endnu vigtigere, at man husker at give.

– Man kan godt øve sig i at gøre noget godt for nogle andre hver dag. Det behøver ikke at være større ting end at være positiv og imødekommende over for andre mennesker. Hvis man øvede sig i at være det så ofte som muligt, ville hele verden se anderledes ud.

Hun kan mærke, at det især er efter, hun er blevet ældre, at nærværet har fået større betydning.

– Jeg tror, at nærværet er lige så vigtigt, når man er ung, og at det giver nogle bagslag, hvis man skøjter hen over det. Men når man bliver ældre, har man måske et andet overskud til at kunne se, at det er vigtigt og sige, at man ikke må nedprioritere det.

Trivielt er lig med kedeligt
Hun er i dag tre år ældre, end hendes far var, da han døde som 58-årig. Og det er noget, der sætter alderen i perspektiv. I hvert fald en lille smule. Men sådan noget som pension tænker hun ikke meget over.

– Hvis man har en passion for noget, forsvinder den jo ikke. Jeg har virkelig været privilegeret, for der har altid været hul igennem. Jeg har altid kunnet skrive, og jeg har altid fundet det nødvendigt at skrive. Jeg holder aldrig op med at udgive musik. Jeg er også blevet spurgt om, hvornår jeg tager på min sidste turne. Det sætter jeg ikke nogen dato på. Jeg tror egentlig, det er noget, jeg bliver ved med at have lyst til. Altid.

Hun holder en lille pause.

– Så længe jeg kan i forhold til fysik og helbred.

Selvom hun ikke tænker meget over sin alder, har hun dog godt bemærket, at de nye musikere, der kommer ind i hendes musikfamilie, har det med at blive yngre og yngre, mens hun selv bliver ældre og ældre.

– Jeg har det fint med at blive ældre. Jeg tror også, at det, at man har børn og spiller sammen med unge musikere, giver én energi. Jeg er jo i det energifelt, jeg altid har været i. Jeg ville ikke have det godt med at blive sat. Det ligger slet ikke til mig. Det der med at sidde og spise fede middage i det uendelige
– jeg ville ikke gide det. Jeg kan godt lide at spise en god middag med gode venner, men jeg har aldrig kunnet lide, at noget bliver trivielt.

Selvom hun er i konstant bevægelse, mærker hun også, at alderen har skabt en anden ro i tilværelsen. På flere måder.

– Det kan godt være, at éns prioriteter ændrer sig hen ad vejen. Der har sikkert også været perioder af mit liv, hvor jeg syntes, nogle ting var vigtige, som måske slet ikke er det for mig mere. Det, at man bliver ældre, gør også, at der er mange ting, man slapper af med. Jeg skal ikke bevise så meget. Det kan jeg godt slappe af med. Jeg HAR lavet nogle sange, der lever, hvad enten jeg er her eller ej.

– Jeg kan også mærke, at tiden er mere dyrebar. Her på det seneste er jeg blevet meget bedre til at sige nej til ting, så jeg kan koncentrere mig om de ting, jeg ved, jeg vil nå at skrive, nu hvor jeg har energien. Jeg kan ikke vide, om jeg har den om fem-ti år. Nu tager jeg kun de vigtige ting.

Og der er altid noget, hun går og summer på, som hun siger i det, der bliver hendes afskedsreplik. Og så tager hun sin jakke og sine solbriller og begynder stille og roligt at bevæge sig hen mod sin søn Alexander, som tilfældigvis også har valgt at slå sig ned på stamstedet i the hoooood den dag.

LÆS OGSÅ: Læserne splittede: Er det okay at forelske sig kort efter sin partners død?

LÆS OGSÅ: Kendte om sorgen ved at miste forældre som unge

LÆS OGSÅ: Søren Huss drømmer om at blive forelsket igen

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview