Ayaan Hirsi Ali: ”Da jeg slap frygten for  at komme i helvede, faldt  alt andet på plads”
Foto: Brigitte Lacombe

”Mange kvinder fra ortodokse muslimske familier opfører sig, som om de har en hængelås i hjernen”

Kvinden, hvis islamkritiske film fik en hollandsk filminstruktør dræbt, er ikke holdt op med at kritisere islam. Tværtimod har hun skruet op forkritikken, efter hun er blevet mor. Mød bogaktuelle Ayaan Hirsi Ali, derstadig kæmper for, at alle verdens kvinder skal leve livet, mens de har det.

Allerede da Ayaan Hirsi Ali var en lille pige, undrede hun sig over forskellen imellem, hvordan drenge og piger blev behandlet. Drenge måtte alt, og piger ingenting, konstaterede den lille pige. Mens hun og hendes søster dydigt skulle samle knæene under kjolen, blive i hjemmet eller tæt på og artigt hjælpe moren og kvinderne, måtte hendes bror og de andre drenge løbe rundt og lege udenfor – også sent om aftenen. Og det var uretfærdigt, syntes hun. Hun iagttog, hvordan moren puklede for at holde hus. Hun tog sig af børnene, hun lavede mad, hun gjorde rent og måtte tinge om priserne på markedet for overhovedet at få husholdningen til at løbe rundt. Imens hendes far, hvis han overhovedet var der, sad i skyggen under et træ med et stort smil på læben og underholdt de andre mænd, der også lo.

LÆS OGSÅ: Anja flyttede til Nigeria for at redde heksebørn

I hendes tidlige barndom var han fraværende. Den berømte oppositionsleder og oprørspolitiker Hirsi Magan Isse var fængslet, så Ayaan Hirsi Ali beundrede ham på afstand. Som lille knælede hun hver aften og bad til Allah om, at den far, hun aldrig havde mødt, måtte blive løsladt. Siden steg hendes beundring for den oplyste mand, der stod i skærende kontrast til hendes uvidende mor og bedstemor. Livet var hårdt for moren. For uanset om faren var der eller ej, var det ham, der var familiens overhoved og dermed traf beslutninger på hele familiens vegne, også hendes, noterede den
lille pige sig.

Ayaans undren voksede til en harmdirrende indignation, der kulminerede fatalt, da hun som 23-årig stak af, brød med sin familie og formede sin egen – radikalt anderledes – skæbne i Vesten. Her har hun i de sidste godt ti år været en toneangivende islamkritisk røst, underviser på Harvard og tilknyttet den amerikanske tænketank American
Enterprise Institute i Washington.' Under politibeskyttelse døgnet rundt, fordi hun er truet på livet for sine meninger og holdninger.

Men inden det nåede så vidt, voksede Ayaan Hirsi Ali op som rettroende muslim i Somalia. Her gennemtrumfede hendes bedstemor, da hun var fem år,
at Ayaan blev omskåret. En beslutning, Ayaans far var imod, men da han endnu
var fængslet, fik bedstemoren sin vilje. Efter hans frigivelse flygtede familien til først Saudi-Arabien siden Etiopien, før den endelig slog sig ned i Kenya. "Et lykketræf", siger Ayaan Hirsi Ali i dag, at familien blev smidt ud af Saudi-Arabien, og hun ikke voksede op som pige der, for så var det givetvis ikke lykkedes hende at bryde med islam sidenhen. I stedet gik hun i en engelsksproget, muslimsk pigeskole i Nairobi, som hendes mor forsøgte at trække hende ud af som 12-årig, men også der protesterede faren og denne gang med mere held.

– Min mor og far havde en stor konfrontation. Min far sagde, han ville forbande min mor, og hun ville brænde i helvede, hvis hun trak mig og min søster ud af skolen. Og det er jeg ham dybt taknemmelig for. Hendes argument var, at en pige, der gik i skole, ville svare igen, sætte sig op mod familien og kompromittere farens ære. Heldigvis sagde min far, at den risiko løb han gerne, fortæller Ayaan Hirsi Ali, da hun besøger København i anledning af sin seneste bog "Kætter", og ler:

Men hun havde jo ret. Selvfølgelig svarede jeg igen!

Dengang kunne faren jo ikke vide, hvilket oprør der ventede, for i de efterfølgende år som teenager blev Ayaan stærkt troende. Hun bar hijab sammen med sin skoleuniform, levede efter koranen og sympatiserede med Det Muslimske Broderskab. Sådan levede hun trygt sammen med sin familie i den pænere middelklasse i Nairobi, indtil hun ganske tilfældigt overhørte en samtale imellem sine forældre. Faren fortalte, at han havde lovet hende bort til en fætter i Canada. Selv var Ayaan ikke taget med på råd.

– Jeg kendte ikke min fætter i Canada. Det eneste, jeg vidste, var, at et ægteskab betød et liv fuldstændig magen til min mors og det, de andre kvinder havde levet i landsbyen. Jeg ville under ingen omstændigheder leve som dem. Jeg ville ikke opgive min frihed og underkaste mig en mand, som det forventedes, fortæller Ayaan Hirsi Ali, der igennem sin opvækst havde oplevet at læse aviser og breve højt for sin mor og bedstemor, fordi de ikke selv kunne læse:

– Som barn oplevede jeg, hvordan kvinderne puklede, var ulykkelige og ingen indflydelse havde på deres egen situation. De var ofre for omstændig-
hederne og hjælpeløse.

Den nye verden
Men ægteskab blev der ikke noget af. Ifølge Ayaan Hirsi Ali var det ikke en egentlig beslutning, snarere en proces, der førte til, at hun, på vej til den kommende ægtemand i Canada og det arrangerede ægteskab, stak af. Hun stod af toget og ansøgte om politisk asyl i Holland den 24. juli 1992. En dato, hun efterfølgende har betegnet som "sin nye fødselsdag".

– Wauw, det var en ny verden! Jeg havde aldrig oplevet noget lignende. Det var ganske overvældende at komme til Holland om sommeren. Pigerne cyklede rundt i shorts og tanktoppe, så de viste både bare arme og ben, og det var der tilsyneladende ikke nogen, der blev distraheret af, fortæller Ayaan Hirsi Ali:

– I starten var jeg rædselsslagen, når nogle venner foreslog, at vi skulle cykle hjem om natten. Jeg tænkte, de måtte være vanvittige, men de beroligede mig og forklarede, at der ikke skete noget. Men jeg var jo opdraget med frygt. Jeg var virkelig overrasket over fraværet af vold i det hollandske samfund og over, at hollænderne tilsyneladende ikke benyttede sig af trusler. Det var jeg vant til. Jo mere hun betragtede den nye verden omkring sig, desto mere tog hun afstand fra det, hun tidligere havde lært, skriver hun i "Kætter". Hun vænnede sig hurtigt til friheden, faldt godt til, fik asyl og ernærede sig som tolk på et asylcenter. Men med i bagagen var bruddet med familien. Hun havde kastet skam over hele klanen og særligt sin far, så den mand, hun hele livet havde beundret, slog hånden af hende.

Friheden fascinerede, men det største vendepunkt betegner hun selv som mødet med universitetet i Leidern, hvor hun læste statskundskab og filosofi.

– Her lærte jeg kritisk tænkning. Den dag i dag er jeg dybt taknemmelig over for mine undervisere, der var så dygtige. Jeg gik på universitetet, fra jeg var 25 til 30, så jeg var stadig modtagelig og til at forme.

– Før havde jeg aldrig taget stilling til, om jeg var enig i, hvad der blev kaldt rigtigt og forkert. Jeg gengav bare ukritisk det, jeg havde lært udenad.

Den kritiske tænkning gav Ayaan Hirsi Ali et ganske anderledes syn på islam.
Hun oplevede det hollandske samfund som velfungerende, og pludselig undrede hun sig over, hvorfor de muslimske lande var så tilbagestående, og især hvor få muligheder religionen tillod kvinderne.

– Mange kvinder fra ortodokse muslimske familier opfører sig, som om de har en hængelås i hjernen. De er opdraget med frygt, frygt og atter frygt. Hele tiden foregår der et regnestykke i hovedet på dem om, hvorvidt noget er syndigt eller godt, og alt fører til, om de ender i helvede eller får et liv i paradis, siger Ayaan Hirsi Ali.

– Jeg begyndte at ærgre mig over det kolossale spild, at kvinder ikke udnytter og udfolder deres potentiale, men især at de begrænses i livet for at sikre sig et "godt efterliv". Og det er jo vanvittigt, at livet, efter man er død, er vigtigere end livet, man lever. Det gav jo ikke mening. Men det er det, der driver unge mænd i krig som selvmordsbombere.

LÆS OGSÅ: Fra reklamebranchen til nødhjælp: Derfor tog Dorte springet 

Ayaan Hirsi Ali undrede sig over, at islam ikke havde gennemgået en reformation som kristendommen og jødedommen. Hun mener, Koranen og dens levevis er uforenelig med moderne liv, fordi de rettroende pålægges regler fra det forrige årtusinde.

Hendes politiske interesse blev vakt. Og ikke kun på studierne. Hun blev medlem af det hollandske parlament for det liberale parti VVD og talte især de muslimske pigers sag. Hun kritiserede især hollænderne for ikke at sørge for, at de muslimske piger fik samme muligheder som ikke-muslimske. Hollænderne lå i misforstået hensyn under for religionen og lod sig styre af islam, mente hun.

Kritikken fik hende til at skrive den verdensberømte kortfilm "Submission", der betyder undertrykkelse. Filmen kritiserer islams påbud om kvindens underkastelse af manden, at hun skal finde sig i, at han slår hende, hvis hun ikke adlyder ham. Filmen kostede den hollandske instruktør Theo van Gogh livet, men drabet var i virkeligheden tiltænkt hende. På hans afdøde krop var der stukket en kniv i brystet som fastgjorde en seddel, hvor morderen havde skrevet, at det egentlig var Ayaan Hirsi Ali, der skulle have været dræbt. Siden den dag har Ayaan Hirsi Ali levet med livvagter.

– Man vænner sig til det, konstaterer hun tørt på spørgsmålet om, hvordan det er at leve døgnet rundt under politibeskyttelse. Mere kan og må hun af sikkerhedsmæssige årsager ikke sige. Manuskriptet må siges at være et af de enorme vendepunkter i hendes liv. I stedet for at bøje sig for terroristernes trusler og tie har hun siden udgivet flere islamkritiske bøger, hvoraf fire er oversat til dansk. Herhjemme gav Venstre hende i 2004 Frihedsprisen, mens det amerikanske magasin Time året efter udråbte hende til at være blandt de 100 mest toneangivende personer i hele verden.

Islam a la carte
Hendes politiske karriere fik dog en brat ende, da et hollandsk dokumentarprogram afslørede, at hun havde fusket med sin asylansøgning for at få opholdstilladelse. Hun måtte træde ud af parlamentet og flyttede efterfølgende til USA, hvor hun i dag lever med sin mand og deres 4-årige søn. "Islam a la carte" kaldte Ayaan Hirsi Ali tidligere sit ønske for islam, for at vise sin grundlæggende respekt for religionen, hvis den får sit 1400 år gamle støv banket af sig og reformeres i forhold til moderne tider. De tanker er nu mundet ud i bogen "Kætter", som hun selv betegner som en optimistisk bog:

– Jeg mener optimistisk, fordi det godt kan lade sig gøre. Der er millioner af moderate muslimer, der skal tage den her debat og lægge pres på en lille gruppe, der styrer verden med terror. Vi risikerer, den gruppe vokser sig større, hvis vi ikke står sammen om den debat, siger Ayaan Hirsi Ali.
– Det er også en opsang til de vesterlændinge, der ikke favner de muslimske dissidenter. Ingen af os kan tillade os at ignorere, at dele af islam er komplet uforenelige med de værdier, som er fundamentet i frie, demokratiske samfund. Ayaan Hirsi Ali ønsker ikke endnu en krig mod terror og ekstremisme, men ønsker at inspirere til en ægte – fredelig– debat om og i den muslimske verden. Hun mener ganske enkelt ikke, vi længere stiltiende kan acceptere frygt for terror i Allahs navn, om det er Islamisk Stat eller Boko Haram i Nigeria.

– De, der har troet, det var en krig fjernt fra dem, må for alvor være vågnet efter de seneste terrorangreb i Paris og København, konstaterer Ayaan Hirsi Ali. 

– Vi har et fælles ansvar for at skabe en verden i gensidig tolerance og respekt.

Nøglen til frihed
Fem punkter skal som udgangspunkt reformeres eller helt afskaffes, påpeger Ayaan Hirsi Ali: jihad: Hellig krig skal forbydes, Mohammed og koranen skal ikke betragtes som ufejlbarlige, sharia, altså det regelsæt, der udledes af koranen, skal underlægges almindelig lovgivning, enkeltpersoner skal ikke have magt til at afgøre, hvad der er ret og forkert, og fokus skal flyttes fra livet efter døden til livet før døden. Særlig det sidste punkt, mener Ayaan Hirsi Ali, er afgørende.

– På linje med vores seksualundervisning i skolen synes jeg, man skal undervise muslimske børn i, at de skal prioritere deres liv før døden. Her ligger den afgørende nøgle til at gøre sig fri af undertrykkelse.

– Den dag, jeg selv slap frygten for at komme i helvede og indså, at det var livet her og nu, der var afgørende, faldt alt andet på plads. Det er også hendes svar på, hvordan man undgår, at vestlige piger radikaliseres, drager i krig for IS eller gifter sig med en islamisk kriger.

– En muslimsk kvindes højeste mål er jo at blive Muhammeds hustru, så er hun sikret en plads i paradis. Så hvad er lettere end at underkaste sig en martyr?

– Dengang jeg var stærkest i troen, ville jeg da selv have giftet mig med en IS-kriger, så var al frygt manet i jorden. Lattermild, karismatisk og selvironi er rammende betegnelser for den høje, slanke kvinde med de intelligente øjne, ALT for damerne møder i København i forbindelse med udgivelsen af "Kætter".

Ayaan Hirsi Ali har været på en lang rejse fra uoplyst stammekultur til storby-orakel med mand og barn. Hun opnåede endda at forsones med og få tilgivelse fra sin far, før han døde. Nu, hvor hun ikke længere kun har sig selv at tage hensyn til, kan det undre, at hun endnu en gang stikker næsen frem med risiko for at provokere, men det skræmmer tilsyneladende ikke den modige debattør.

– Efter jeg er blevet mor, er jeg nærmest blevet endnu mere kritisk. Nu er det jo endnu vigtigere for mig at gøre verden til et bedre sted.


LÆS OGSÅ: Anders W. Berthelsen var tæt på at brænde ud

LÆS OGSÅ: Amanda Lindhouts var gidsel i Somalia

LÆS OGSÅ: "Det virker vilkårligt, hvem der bliver slået ihjel"

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview