GIV ET BLAD I JULEGAVE TIL ÉN, DU HOLDER AF

Brevet til veninden, jeg ikke længere kan se
Foto: Alamy Brevet til veninden, jeg ikke længere kan se

At forelske sig i en ven

Åbent brev: Til veninden jeg ikke længere kan se

Når venskab udvikler sig til forelskelse – men kun for den ene part – må man nogle gange sige farvel. Det erfarede Sam.

Venskaber på tværs af køn er normale i dag. Men risikoen for romantiske følelser er der. Måske ligger svaret i vores biologiske natur. Eller skyldes det, at man opdager, at dén veninde man langsomt bliver forelsket i, forstår en som ingen andre gør.

Her er mit åbne brev til veninden jeg, ikke længere, kunne se som "min veninde":

Jeg har gennemspillet historien om os en del gange. Lige fra vores første møde på en bar i København til vores replikker, vores stormvejr, vores stilheder og vores glæder. Dog, i vores historie, har der altid været noget usagt. Mit stille håb er, at det usagte gjaldt for os begge. Jeg elsker dig. Det er den usagte sandhed, jeg ikke længere kan fortrænge.

Når man bliver forelsket, sker der noget. Virkeligheden stopper og bliver erstattet af en anden: en forestilling hvor selv de mest umulige drømme bliver mulige. Den perfekte storm bliver afløst af den perfekte solnedgang. Det er den forestilling mine øjne ser i dag. Det er den virkelighed, som tvinger mig til at skrive dette til dig.

Men i denne forestilling ser jeg klart for første gang. Dog står det uklart for mig, hvornår mine følelser tvang mig i knæ.

Måske var det, da jeg lagde mærke til, hvordan sollyset dansede med dit hår.

Måske var det din duft, en duft jeg kender alle noterne til, en duft jeg ikke kan blive mæt af. En duft intet fransk parfume-hus kan gengive.

Måske er det din evne til at forvandle alle mine ulykker til støv. Jeg begriber ikke, hvordan du gør det. Som dengang hvor jeg sad som en små-forkælet teenagepige med knust hjerte, og du sagde, "Du skal bare ud og dyrke hård sex, til din pik falder af."

Måske er det dit blik. Det er ikke et almindeligt blik, det er ikke undrende – undtagelsesvis, når jeg (ret ofte) ytrer noget uforståeligt. Det er et blik, som kender mig. Et blik der ser mig, som jeg vil ses.

Men følelserne viser sig bestemt, når vi krammer farvel... og jeg studerer din gang mod gadesceneriet, med din tilhørende silhouette der beviser at Vorherre er til.

Alle rationelle argumenter taler imod os. Vores venskab er helligt for mig. Men hvis du lukker ørene og lytter til dit hjertes hvisken, må det banke for det irrationelle, galskaben og – ikke mindst – os.

Samtlige ældre mennesker jeg har talt med, siger alle sammen: livet er så kort. På lørdag sidder jeg på vores bar. Jeg er det små-arrogante, stædige, forvirrede, forelskede fjols som stirrer i whisky-glasset. Rusk i mig hvis du også synes, livet er kort.

Din

S.


LÆS OGSÅ: "Filmen knækker, når hun dukker op i kondisko på daten"

LÆS OGSÅ: Her er, hvad mændene mener om "bad boys"

LÆS OGSÅ: Derfor hænger alkohol og utroskab sammen

Sam Mansoor (F. 1981)



- Blogger om den moderne mand i det 21. århundrede på Sammansoor.com
- Har ydermere arbejdet 9 år i reklamebranchen som tekstforfatter og art director med internationale brands. Han arbejder selvstændig idag som kreativ konsulent.
- Sam Mansoor er uddannet mediegrafiker

Se, hvad vi ellers skriver om: Kultur