Hvordan hjælper jeg bedst min ulykkelige far?

Spørgsmål om hjælp til en far i nød

Jeg er en kvinde på 23 år, der for to år siden mistede min mor til kræft. Min far havde det svært efter min mors død, så blot to måneder efter forelskede han sig i en ny kvinde. Jeg var glad på hans vegne, men sagde også, at jeg syntes, det var gået meget stærkt, hvilket min far bare slog hen. To måneder senere skulle de så giftes.

Min far har altid været en god far for min bror og mig. Han er dog typen, der har svært ved at tale om sine følelser. Hans nye kone er meget dominerende og lagde ud med at anklage ham for at arbejde for meget, så han endte med at sælge sit firma. Min far og hun skændtes i den følgende tid meget og skal nu efter to år allerede skilles.

LÆS OGSÅ: Han opfører sig forfærdeligt, fordi vi ikke kan have sex

Desværre har min far ikke fået lavet særeje, så hun skal have halvdelen af alt, hvilket også kommer til at få konsekvenser for min bror og mig. Jeg har hele tiden haft en lidt ubehagelig fornemmelse af, at hun mest af alt tog min far for pengenes skyld, men jeg var ikke var i tvivl om, at han var glad for hende – det var han dog ikke til sidst.

Nu her midt i skilsmissen, er min far så brudt helt sammen og siger, at han ikke kan mere. Han har mistet sit firma, og han bliver nødt til at sælge huset, fordi hun skal have halvdelen – det gælder også alle de møbler og andre værdier, han har fra livet med min mor. Jeg er bekymret for ham, men han vil ikke have, at jeg indvier andre i det kaos, han står midt i.

Alligevel overvejer jeg at tage kontakt til nogle andre, der kan hjælpe ham, for jeg aner virkelig ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg har selv en psykisk diagnose, der gør det svært for mig at overskue ting. Hvordan hjælper jeg bedst min far? Skal jeg overhovedet blande mig?

Vibeke Dorph råder til ikke at blande sig

Jeg er godt klar over, at jeg nok er lidt naiv, når jeg ønsker for dig, at du ville lytte til mit første og umiddelbare råd; nemlig, at du skal lade være med at blande dig i alt det rod, din far har fået skabt for sig selv.

For du er så ung, du har mistet din mor, og du slås ovenikøbet med en diagnose, der helt sikkert ikke gør alt det her lettere for dig. Du har derfor i den grad brug for at passe godt på dig selv. Desværre tror jeg ikke, at du hverken kan eller vil følge mit råd, og det siger jo egentlig noget sødt om dig, men hvor ville jeg ønske for dig, at du havde lidt mere fokus på dit eget ve og vel, for du har været nok igennem.

Lige præcis derfor synes jeg også, at det er for hårdt for dig, at du nu også skal tage dig af din far og alt det kaos, han har kastet sig ud i. At han har ladet det komme så vidt, skyldes sikkert sorgen over din mor og så det efterfølgende alt for forhastede ægteskab, der nu tilsammen har sendt ham til tælling.

LÆS OGSÅ: Skal han ikke betale for at bo hos mig?

Det er jo synd for ham, men din far er en voksen mand, og det er helt urimeligt, hvis du, hans datter, skal være den, der skal samle ham op fra gulvet igen, for det hverken kan eller skal du kunne magte.

Af den grund synes jeg, at det er en glimrende ide, hvis du kontakter nogle kompetente mennesker i din fars omgangskreds og beder dem om at tage over. Skulle din far finde på at brokke sig over det, så må du forklare ham, at han ikke kan holde dig som gidsel i sit eget kaos.

Det er nemlig det, han gør, når han bruger dig som sin fortrolige, men samtidig forlanger, at ingen andre bliver blandet ind i hans problemer. Det er en umoden adfærd, og det er slet ikke rimeligt at misbruge sine egne børns kærlighed på den måde. Så gør dig mere fri, og send bolden videre. Ad den vej håber jeg, at du langt om længe får et pusterum og fremover også bliver bedre til at passe mindst lige så godt på dig selv, som du nu har passet på din far.