Smilende kvinde står i en lys stue med korslagte arme.

Jeg orker ikke at være mor for min forkælede søster

En læser har en søster, som ikke tager ansvar for sig selv og sine handlinger. Hvad skal hun gøre? Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

hjemmet logo farve

Min lillesøster er i starten af 20’erne, og jeg er fem år ældre. Vores forældre blev skilt, da vi var små, og vi voksede primært op hos vores mor, som måtte arbejde hårdt for at få det hele til at hænge sammen. 

Det betød, at jeg tidligt fik en morrolle over for min lillesøster – en rolle, jeg dengang følte mig nødt til at tage, men som jeg ikke længere orker.

Min søster har altid været charmerende og god til at få andre til at hjælpe sig. Hun tager sjældent ansvar og har det svært med modgang. Når noget går hende imod, tager hun ikke kampen, men indtager i stedet offerrollen. Samtidig er hun også sjov, kærlig og dejlig at være sammen med, når hun har det godt, hvilket desværre er alt for sjældent efterhånden.