"Jeg føler, at jeg svigter som kæreste"
En læser føler, at hun svigter som kæreste. Læs her Vibeke Dorphs svar i Hjemmets brevkasse.
En læser føler, at hun svigter som kæreste:
Da min kæreste og jeg for otte år siden begyndte at ses, havde vi masser af sex, faktisk ofte et par gange om dagen.
Vi havde nemlig begge to et stort sex drive og var nyforelskede, så det var helt naturligt for os.
Efter nogle år, fik jeg så konstateret en sygdom og begyndte derfor at få medicin. Det har påvirket min sexlyst, så det ikke længere er så ofte, at jeg har lyst.
Jeg synes jo stadigvæk, at min kæreste er den lækreste mand, og jeg priser mig lykkelig for, at vi er sammen. Dog kan jeg ikke lade være med at tænke, at han må føle sig snydt. Han gik jo ind i forholdet med en forventning om et meget aktivt sexliv, som ikke er der længere.
Vi har ofte haft samtaler om vores sexliv, og her fortæller han, at han da godt kan føle sig frustreret over, at der går længere tid imellem end før, men samtidig siger han, at han godt ved, at der er andre omstændigheder, der spiller ind nu.
Har du et råd til, hvordan vi kommer igennem det her, uden at nogen af os skal føle, at vi går på kompromis?
Alt andet i vores forhold kører nemlig på skinner, og vi er et helt fantastisk sted lige nu, hvor vi er i gang med at købe hus og vil stifte familie.
Vi er også glade kærlige over for hinanden, så jeg føler blot, at det er det sidste, der kunne skrues på, for at han bliver 100% glad.
Vibeke Dorph råder til ikke at stresse over det:
Jeg kan ikke helt forstå, hvorfor din kæreste skulle føle sig snydt? I har mødt hinanden, været nyforelskede og haft et meget aktivt sexliv.
Dejligt for jer og lovende for jeres fremtid, men sygdom eller ej, så er det helt normalt, at sexlysten falder mere til ro, som tiden går. Mon ikke, det er det, der er sket her, uden at kærligheden imellem jer er blevet mindre af den grund?
Den har bare udviklet sig til noget andet og mere, og andre ting er kommet til, der også fylder. Som sagt, det er helt normalt, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at I da slet ikke vil have tid og mulighed for at dyrke så meget sex, når der først kommer børn, for så får I andet at se til.
Så slå derfor koldt vand i blodet og hold op med at stresse over det.
Noget andet, som jeg derimod synes, du skal tænke over, er din hang til at ville læse din kærestes usagte behov. For selvfølgeligt kan han sikkert godt tænke sig, at tingene var, som da I mødte hinanden, men hvis han er et sundt og veltænkende menneske, så forstår han da udmærket, at det ikke kan lade sig gøre.
Det er nok mere, fordi du bekymrer dig om det og derfor spørger ham, at det kommer til at fylde så meget.
Så stop med det, for går du hele tiden og forsøger at aflæse din partners behov i stedet for at varetage dine egne, så ender du med at blive træt og nedslidt.
Et godt forhold er bygget op om to mennesker, der kender sig selv og egne behov og søger at forløse disse. Gør vi det, så bliver vi til glade og hele mennesker, og glade og hele mennesker er dejlige at leve og være sammen med.
Er der så noget, I går og savner hos den anden, så væn jer til at sige det ligeud. Ad den vej sparer I begge to en masse krudt på at lege mental gætteleg og kan i stedet koncentrerer jer om at skabe det liv, I ønsker for jer selv og hinanden.