Min aggressive mor vader ind over mine grænser
Da min mor blev mormor, begyndte hun at være grænseoverskridende over for mig og min lille datter. Hun betvivler mine evner som mor og ændrer på de regler, jeg har sat for min datter, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om grænseoverskridende mor
For to år siden blev jeg mor for første gang, og min egen mor blev mormor.
Allerede samme dag, da min datter blev født, startede balladen. Jeg var udmattet efter fødslen og gjorde klart, at jeg kun kunne overskue korte besøg.
Alle andre end min mor respekterede dette. Selv dukkede hun op og blev i syv timer, også selvom vi flere gange sagde, at vi havde brug for at være alene med vores nyfødte barn. Hun nægtede simpelthen at gå.
Da hun senere kom på besøg, insisterede hun på at synge en bestemt børnesang, som hun også sang for mig som barn, og som hun ved, at jeg afskyr, fordi den er lidt uhyggelig. Jeg bad hende forsigtigt om at finde en anden sang. Hun blev så fornærmet, at hun siden da har sunget samme sang flere gange om dagen, når hun er her.
Det er hun så ofte, det kan lade sig gøre, for hun bor i Sverige, men dukker nu op i tide og utide og bliver her i flere dage. Her tager hun gerne min datter fra mig, og protesterer jeg, fejer hun mig af med, at det er hendes ret som mormor. Hun respekterer heller ikke de regler, vi har for vores datter i forhold til skærmtid og slik, tværtimod lover hun vores datter både slik og skærm, og kalder os for pylrede også overfor vores datter.
Da jeg på et tidspunkt prøvede at tale med min mor om, at hun skulle slappe lidt af, også fordi hun tydeligvis stresser vores datter ved at være så meget på, lød svaret, at jeg var ondskabsfuld, og at det var mig, der havde psykiske problemer.
Hun betvivler også højlydt på mine kompetencer som mor, og hun er tilmed rødglødende misundelig på min svigermor, som støtter mig, og som jeg har det godt med. Min mor har altid levet efter devisen ”at angreb er det bedste forsvar” og det mærker jeg i den grad nu. Hvad gør jeg?
Annonse
Vibeke Dorph råder til dialog
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at din mors desperate opførsel bunder i et sygeligt mindreværd af en slags. Som har hun fra start set sig selv som en udstødt, der nu med næb og kløer skal tilkæmpe sig den rolle i familien, hun mener, tilkommer hende.
Hun maser sig ind uden at se sig for, ignorerer dig og dine ønsker, samtidig med at hun spreder ondskabsfulde giftigheder omkring sig. Problemet med den type aggressive mindreværdsadfærd er, at din mor netop ender med at blive afvist, fordi hun ganske enkelt er for meget.
Når der kommer små børn til verden, udløser det ofte en smule turbulens hos både forældre og bedsteforældre, fordi alle lige skal finde fred med deres nye roller. Derfor opfordrer jeg også gerne til, at alle sænker skuldrene, bærer over og tager den med ro. Det kan jeg så ikke her, for jeg tror desværre ikke, at din mor vil falde ned og slappe af helt af sig selv med tiden. Tværtimod, hun fornemmer jeres forståelige afstandtagen, og det får hende kun til at øge det aggressive pres på jer.
Annonse
Var jeg dig, så ville jeg derfor i første omgang forsøge at få din mors mindreværd i tale, uden dog at nævne det højt. Skriv til hende eller fortæl hende, at hun er dybt ønsket i din datters liv, men gør hende så også klart, at hun må ændre adfærd, hvis det skal ske. Hun skal respektere dig som mor og forstå, at det er dig, der bestemmer, når I er hos jer. Hun skal støtte dig og derfor også indstille sine ondskabsfulde spydigheder. Hun skal heller ikke spille jeres lille barn ud imod jer, men i stedet bakke jer op.
Gør hende klart, at sådan er reglerne, og vil hun ikke følge dem, så kan hun ikke være en del af jeres datters liv. Hun er dog naturligvis velkommen igen, den dag hun beslutter sig for at rette ind. Kort sagt, vær klar i mælet, for det skal man være over for typer som hende.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
