Min mand er gået bort - og nu gider mine voksne døtre mig ikke

Spørgsmål om manglende nærhed med døtre

Jeg er kvinde på 74 år, der er mor til to voksne døtre, samt fire dejlige børnebørn. For tre år siden mistede jeg min mand efter 53 år, pigernes far og børnenes elskede morfar. Efter min mands død er familien begyndt at krakelere, ja, vi kan nærmest ikke holde ud at være i selskab med hinanden. Jeg synes selv, at jeg er meget rummelig, for jeg har jo været vant til at gå på kompromis efter så mange års ægteskab med en dejlig mand, som jeg elskede.

Mit problem er den måde, mine døtre behandler mig på. Min ældste datter og barnebarn bor tæt på mig. Når vi flygtigt ses – det er som regel, når jeg har passet deres hund, og den er blevet hentet – så har min datter det med at irettesætte mig. Hun er irriteret over den måde, jeg taler på, og jeg får at vide, at jeg taler for meget om mig selv. Selv synes jeg, at det da er meget normalt at give sit besyv med om problemer, som jeg måske selv har oplevet og dermed give mine erfaringer videre. Alt det opfatter min datter, som at jeg taler for meget, og hun synes, at jeg burde gå til psykolog.

LÆS OGSÅ: Skal jeg konfrontere min mand med hans voldelige adfærd?

Jeg må i det hele taget sige, at jeg føler mig svigtet af mine døtre, det er, som om de ikke gider mig, med mindre jeg selv tager initiativet. Jeg har ellers et godt liv med en rigtig god veninde, jeg dyrker motion og holder mig i god form, men jeg savner min familie, jeg savner, at vi havde det, som før min mand gik bort. Hvad gør jeg forkert?

Vibeke Dorph råder til at bruge sin energi andetsteds

Når jeg læser din mail, så kan jeg da heller ikke lade være med at tænke, at dine døtre opfører sig en lille smule tarveligt over for dig. Om deres afvisning af dig skyldes, at de selv stadigvæk døjer med savnet af deres far, eller om de blot har nok at se til i deres egne liv, det ved jeg jo ikke, men faktum er, at de ikke rigtig orker dig så meget, som du har lyst til at være sammen med dem.

Det er selvfølgelig en ret træls situation at stå i, men desværre har et forholdsvist langt liv lært mig, at det ikke nytter noget at insistere på et forhold til nogen, der ikke gider en så meget, som man selv gider dem. Sådan er det bare en gang imellem, og det er jo slet ikke sikkert, at det bliver ved med at være sådan mellem dig og dine piger.

LÆS OGSÅ: Min kæreste pakkede sine ting og forsvandt

Nu lyder du til at være en kvinde med en masse god energi. I stedet for at gå og brænde den af på dine uinteresserede døtre for kun at blive ked af det, så brug den dog på nogle andre mennesker, der også har lyst til at tale og lave ting med dig. Meld dig som frivillig et sted, meld dig ind i en vandreklub, tag på højskole, dyrk dine interesser for ad den vej at møde folk, der holder af de samme sysler, som dig selv. Skab dit eget gode liv uafhængigt af dine døtre og børnebørn.

Det vil gøre dit liv rigere, og det vil også gøre dig mere interessant at være sammen med, fordi du oplever noget. Få fokus væk fra dine døtre og gå ud i verden, og se så, om ikke I alle lander et sted, hvor I som familie kan finde hinanden igen på en ny måde, der passer jer alle godt.