HK Brevkasse
Foto: Getty Images Hvad gør du, hvis dine mandlige kollegaer med jævne mellemrum kommenterer og komplimenterer dit tøj højlydt på din arbejdsplads?

HK Brevkasse

Skal jeg lade være med at gå i tætsiddende tøj på arbejde?

Dit tøj bliver jævnligt kommenteret og komplimenteret højlydt på din arbejdsplads af dine mandlige kollegaer. Hvad gør du? Få svaret i denne uges sexisme-brevkasse.

Ugens dilemma er bragt i samarbejde med HK Privat. Dilemmaerne tager udgangspunkt i nogle af de beretninger om seksuel chikane på arbejdspladsen, som ALT.dk har modtaget fra læserne, og er formuleret endeligt af HK Privat. Læs mere på deres hjemmeside her og få flere råd i #MeToo-skolen her.
 
Dilemma: Du arbejder i en marketingafdeling og er virkelig glad for din arbejdsplads. Du har dog altid foretrukket tøj, der er tætsiddende og fremhæver dine former, og det har udløst en del ’hverdags- og hyggesexisme’ gennem tiden.
 
På din arbejdsplads bliver dine arbejdsoutfits med jævne mellemrum kommenteret og komplimenteret højlydt af de mandlige kolleger i salgsafdelingen. Når du har kjole eller fx højtaljet nederdel på, udløser det altid trælse og nærgående bemærkninger. Nedringede toppe undgår du nu helt, fordi du føler, at der allerede er rigeligt fokus på din krop og dit tøj. Du er virkelig træt af, at du skal bruge så meget energi på, hvad dine kolleger synes om din krop og dit tøj.

Næstformand i HK Privat, Anja C. Jensens svar:

Hold nu op, hvor kan man brænde meget god energi på, at andre synes, at de har ret til at kommentere på ens krop og tøj. Det her er altså en arbejdsplads! I dette dilemma handler det netop ikke om venlige bemærkninger og komplimenter mellem gode, fortrolige kolleger, men om, at man bliver minimeret til at være sin påklædning, eller sin krop, og ikke et helt menneske, en seriøs kollega. Det er simpelthen så ubehageligt og enormt uprofessionelt! En ting er helt sikkert. Du skal gå på arbejde i lige præcis det tøj, du har lyst til og føler dig tilpas i (selvfølgelig med skæven til virksomhedens personalehåndbog, hvis I har særlige regler for påklædning på din arbejdsplads).

Derfor er mine tre råd til dig:

1) Sig fra – hver gang det sker.

Vi tåler alt for meget, som egentlig bare burde blive stoppet med det samme. Nogle gange fordi vi er for pæne. Andre gange, fordi vi ikke vil ødelægge den ’gode’ stemning. Men der er jo ikke tale om en god stemning, når man skal gå og være hyperbevidst om sig selv, og om man ’inviterer’ til noget. Det gør man ikke. Det er dem, der ikke kan finde ud af at holde deres trælse kommentarer for sig selv, der ødelægger stemningen på arbejdspladsen. Her er det som altid vigtigt at få sagt fra, og man kan jo netop starte med at fortælle kollegerne helt stille og roligt, at man ikke sætter pris på deres opmærksomhed og gerne vil have sig den frabedt. Øv dig på en sætning eller to, så du ikke behøver tænke, næste gang det sker.

2) Gå til din leder

Et chikanefrit og trygt arbejdsmiljø er din leders ansvar. Hvis dine kolleger ikke forstår det, når du siger fra, eller hvis du ikke selv føler, at du kan sige fra overfor dem, så gå til din chef og fortæl om dine oplevelser. Tjek også gerne om virksomheden har retningslinjer for seksuel chikane i sin personalepolitik, så du har noget konkret at holde dine oplevelser op mod. Det er vigtigt, at du får din leder til at tage stilling til, hvad næste skridt i håndteringen af problemet vil være. Husk, at du altid har lov til at have fx en kollega eller en tillidsrepræsentant med inde til snakken med din chef.

3) Tag sagen videre

Hvis chefen er uforstående over din oplevelse, eller afviser at gøre noget ved det, så er du nødt til at gå videre med sagen. Eller måske er chefen endda selv en del af problemet. Uanset, så tag fat i fx din fagforening og få råd til, hvad du skal gøre. Du kan også ringe til Arbejdstilsynets hotline, hvor du anonymt kan få rådgivning. Det vigtigste er, at du ikke bare lader stå til. Det er IKKE dig, der er noget galt med!

Dilemmaet baserer sig på beretning nr. 61, som ALT.dk har fået tilsendt fra læserne

61) Kamilla, 32 år, marketingbranchen: Jeg arbejder med marketing og er en ret kurvet størrelse 40. Jeg har altid foretrukket tøj, der fremhæver mine former, og det har udløst en del ’hverdags- og hyggesexisme’ gennem tiden. På min første arbejdsplads, hvor jeg var praktikant, før jeg blev fastansat, blev jeg med jævne mellemrum kaldt "Babs". Mit efternavn er ganske vist derhenad, men starter med P og slutter helt anderledes. Det var særligt to AD'ere (Art Directors, red.), der hyggede sig gevaldigt med at kalde mig det. På en anden arbejdsplads blev mine arbejdsoutfits med jævne mellemrum kommenteret og komplimenteret af sælgerflokken. Kjoler og nederdele (specielt højtaljede) udløste altid bemærkninger. Nedringede toppe undgik jeg helt bevidst, fordi jeg syntes, der i forvejen var rigeligt fokus på min krop og tøj. Omvendt gider jeg heller ikke gemme mig væk i en sæk, fordi visse mænd ikke kan styre deres spontane udbrud. På min forrige arbejdsplads, som primært bestod af mandlige udviklere, var der ofte nedladende og halvsjofle jokes om kvinder generelt. Der var særligt én person, der under frokosten altid lige skulle se, hvor langt han kunne trække den. Jeg sagde, han var for meget med jævne mellemrum. Til julefrokosten blev han helt vildt nærgående og tog mig på røven flere gange. Mine nej'er sev overhovedet ikke ind, så jeg undgik ham resten af aftenen. Samme mand har i øvrigt kone og to børn derhjemme. Jeg har også oplevet, at der var en jobkonsulent fra jobcenteret, der ikke kunne fokusere på mit ansigt, men hvis øjne hele tiden gled ned på brysterne (der ellers var godt gemt væk i en højhalset sweater).

Se, hvad vi ellers skriver om: #MeToo, #MeToo-skolen og Sexisme