"Vi elsker vores job"

Kunstelskeren Sara Lysgaard

Som 16-årig bad Sara Lysgaard sin far om adgang til sin børneopsparing, fordi hun bare måtte eje et maleri af den engelske kunstner David Spiller. Ni år senere åbnede hun sit eget galleri, og hun er nået til den erkendelse, at kunsten skal være omdrejningspunkt i hendes liv.

Sit første kunstværk købte Sara Lysgaard for sin børneopsparing. I dag kan den 28-årige gallerist ikke forestille sig et liv uden kunst. For tre år siden åbnede hun Galleri Jules Julian, der i dag ligger i Palægade i det indre København.

Kunst er en lidenskab, som Sara Lysgaard ikke har fra fremmede. Allerede da hun var barn, var kunsten i form af især malerier et omdrejningspunkt i hendes liv. Hjemme i Herning hos hendes farmor foldede særligt Cobra-malernes farvemættede univers sig ud for hende. Og Sara sugede til sig, når hun oplevede, hvordan faderen, der stod i spidsen for det familieejede rederi Herning Shipping, købte kunst til både rederiets og hjemmets vægge.

– Det har egentlig aldrig været en stor drøm for mig at åbne et galleri, men det har nok ligget ubevidst i mig, fordi jeg altid har været omgivet af kunst og set så meget kunst fra en tidlig alder. Da jeg fik lyst til at blive selvstændig efter en årrække inden for shipping, gik det pludselig op for mig, at det selvfølgelig skulle være noget med kunst, og så sprang jeg ud i det.

Sara Lysgaard har lige så svært ved at forestille sig et hjem uden kunst, som de fleste umuligt kan se en stue uden en sofa. Hjemme i enklave-villaen i Gentofte, som hun deler med kæresten Nicolai Birch og cockerspanielen Thea, kæmper kunstværkerne med hinanden om pladsen.

– Hvis vi skal have plads til mere, skal det være småt eller noget, der står op. Nicolai har også med tiden opdaget, at det at tage stilling til kunst kan udfordre fantasi og ens holdninger.

En enkelt gang har Sara selv grebet ud efter penslen foran et hvidt lærred.

– Jeg ville finde ud af, hvad der lå bag. Men jeg er slet ikke kreativ i den forstand. Det er mere hele den æstetik, der omgærder kunst, som jeg forstår, og det er derfor, jeg kan se, hvad kunst kan bruges til.

Læs også: Bliv din egen chef: Lær af 3 kendte iværksættere

Ung kunstsamler

Som 16-årig var Sara sammen med sin far til en fernisering på Galerie Moderne i Silkeborg, hvor de mødte den engelske kunstner David Spiller, som hun både kendte fra malerier i hjemmet og i rederiet.

– Jeg var meget fascineret af hans værker med tegneseriefigurer og fine tekster. Og jeg måtte bede min far om at åbne op for min børneopsparing, så jeg kunne købe et af hans malerier. Jeg tror faktisk, jeg fik det billigere, fordi jeg var så ung. Det var et billede med Mickey Mouse, hvor der stod: ”I want to be where love is”. Og det har jeg endnu.

Da hun åbnede sit eget galleri, var David Spiller en af kunstnerne på åbningsudstillingen.

Både Sara og hendes søster er adopteret fra Libanon, og navnet på galleriet er faktisk hendes libanesiske navn, Sara Jules Julian.

Saras galleriprofil er international samtidskunst, så det er meget engelske og tyske figurative kunstnere, der finder vej til de hvide vægge. Hendes egen klassiske, lidt afdæmpede tøjstil står i kontrast til galleriets meget farverige kunst.

– Jeg søger at give folk den oplevelse, at kunsten taler til dem, og at skabe rum og ro til det.

Personligt giver kunst mig et åndehul, et frirum, hvor jeg kan få lov til at tænke uden for boksen.

Hvor jeg ikke behøver tænke på dagligdagen.

Sara Lysgaard er nået til den erkendelse, at hun må have kunst i sit liv. I dag er hun medlem af bestyrelsen for Heart (Herning Museum of Contemporary Art) og for Midtjysk Skole- og Kulturfond.

– Men ingen siger, at jeg altid skal være gallerist. Der er meget, jeg kan beskæftige mig med inden for kunst. Jeg ville for eksempel elske selv at stå for en samling. Det vigtigste er, at kunsten er i centrum.

Læs mere om galleriet på Julesjulian.dk.

Læs om borgmesteren Maria Stærke på næste side.

Borgmester Maria Stærke

Marie Stærke var kun 27, da hun for fem år siden blev Danmarks yngste kvindelige borgmester. Lige siden hun var lille pige, har hun haft kurs direkte kurs mod et lederjob. Og hun elsker rollen som den, der går forrest og sætter dagsordenen.

Allerede da hun var fem-seks år, så Marie Stærke et billede af sig selv som voksen i fuld fart frem med en smart taske og spadseredragt. Det er ikke blevet til virkelighed, når det gælder hendes påklædning, men symbolikken er slående. Marie Stærke var tiltrukket af lederskab.

For fem år siden blev Marie Stærke med sine dengang 27 år Danmarks yngste kvindelige borgmester. I dag har hun stadig Køges borgmesterkæde på.

– Jeg har nok altid villet være hende, der gik forrest med høje klaprende hæle og taske, bevidst om, at jeg kunne noget og var den, de andre kiggede på, indrømmer Marie Stærke. 

Den 32-årige socialdemokratiske borgmester anerkender, at hun har et naturligt talent og stor passion for ledelse. Forbilledet har været hendes mor, der er køkkenleder, og som selv blev leder i en ung alder.

– Mine lederegenskaber stammer helt sikkert fra min mor. Hun er virkelig leder med stort L. Uanset om det var fætter-kusinefesten eller et projekt på jobbet, tog hun altid lederskabet. De ledelsesmæssige værdier, jeg har taget til mig fra min mor, er blandt andet gensidig respekt for især hinandens faglighed. Jeg kan det, du kan det, og sammen kan vi en masse. Vi kan altid udvikle os, og vi må aldrig tro, at vi ikke kan blive bedre. 

I skolen og gymnasiet tog Marie i høj grad lederrollen.

– Jeg satte dagsordnen i pigegruppen og var hende, man gik til, når man var ked af det eller søgte råd.

Det er nemt at forestille sig Marie Stærke som støtten, der står fast, selv om stormen raser.

– Jeg får altid at vide af andre, at jeg er stærk. Der skal heldigvis rigtig meget til at slå mig ud af kurs.

Læs også: "Jeg vil have frihed i et job, jeg selv skaber"

Succes med politik

Da Marie blev 18 år og fik stemmeret, blev det nødvendigt for hende at finde ud af, hvor hun stod politisk. Efter et år i Grønland havde hun oplevet en verden med stor ulighed, og omkring valget i februar 1998 meldte hun sig ind i Socialdemokratiet.

– Jeg var ellers en stræberpige dengang, gik op i min skole og brugte masser af tid på min store interesse, dans, og ikke så meget andet.

Hun endte på sin rette politiske hylde. Allerede året efter hun blev politisk aktiv, blev hun formand for DSU i Køge, og to år efter blev hun valgt ind i Køge Byråd. Så gik det ellers slag i slag, og ved et trist tilfælde, da den daværende borgmester, Torben Hansen, døde af kræft, overtog hun borgmesterposten. Nu har Marie Stærke fem år på bagen som borgmester, efter at hun i 2009 blev valgt af borgerne ved kommunalvalget. Historiestudiet er for længst lagt på hylden.

– Det kommer stadig bag på mig, at jeg blev borgmester. Men politik er mit mål og det, jeg vil arbejde med.

Det er kun et halvt år siden, at hun kom tilbage fra barsel efter datteren Karens fødsel. På sidelinjen står ægtemanden Jesper Hesselberg Andersen klar med både sparring og opbakning. De mødtes i sin tid i DSU, og han er kredsformand for Socialdemokraterne i Køge.

– Jeg lytter meget til min mavefornemmelse. Når jeg så bestemmer mig for noget, er jeg godt klædt på, og derfor lykkes det ofte. Når jeg fravælger noget i familien, er der altid stor forståelse for det, fordi de ved, at jeg har mine velovervejede grunde til det.

Hun er meget bevidst om, at hun skal tage sig tid til at se veninderne eller tage en halv fridag for at forkæle sig selv med en frisørtid.

– Ellers har jeg ikke det nødvendige overskud. Mine veninder og mine familie er med til at minde mig om at beholde begge ben på jorden, og at jeg bare er Marie og borgmester i kraft af, at jeg er den, jeg er – hvis jeg mister fodfæstet, kan jeg ikke være den borgmester, som jeg gerne vil være.

Marie Stærke går hellere rundt om den varme grød to gange end rider samme dag, som hun sadler.

Hun tror på, at man kommer længst med ærlighed. Det praktiserer hun i høj grad, mens hun stortrives med sit ledelsestalent på rådhuset.

– Lige nu har jeg ikke nogen nye drømme arbejdsmæssigt. Jeg elsker at være borgmester. Jeg har verdens bedste job og vil rigtig gerne blive i det i mange år endnu.

Læs om vinsmageren Marie von Ahm på næste side.

Vinsmager Marie von Ahm

Hvor heldig kan man være? Marie von Ahm lever af at rejse rundt i verden og smage på vin – en hobby fra teenagetiden, der blev en karriere, der gør det muligt for Marie i en alder af 31 år at bo i Spanien med havudsigt og dyrke sin hobby på fuld tid.

120 vinbøger står der på hylden i penthouselejligheden i Cubelles lige syd for Barcelona. Her med udsigt over havet har 31-årige Marie von Ahm base. Hun er en eftertragtet vinsmager over hele verden og har som eneste dansker skabt sig en virksomhed, som udelukkende handler om at smage på vin. Hendes firma er indregistreret i Luxembourg, ikke mindst fordi det med hendes egne ord er attraktiv for sådan en lille selvstændig global arbejdshest som hende.

At være vinsmager betyder kort fortalt, at hun bliver betalt for at give sin mening om vine. Det kan være en importør, der vil have hende til at vælge, hvilke vine der vil falde bedst i kundernes smag. Eller en producent, der skal have smagt vine med henblik på at ”målrette” sine vine til specifikke eksportmarkeder eller kunder.

– Det er meget spændende at have hele verden som arbejdsplads. En importør i Shanghai kan jo sælge helt andre vine end en importør i Norge eller Vietnam, fortæller Marie von Ahm, der rejser omkring 200 dage om året for at passe jobbet.

Andre kunder kan være vinsamlere, vinbarer/restauranter, vinklubber, i det hele taget alt hvor vin er involveret.

– Vin er mit liv, og jeg kunne ikke forestille mig at arbejde med noget andet. Det er min passion og meget mere end blot en levevej. Et liv uden vin for mig ville være som et liv uden solskin, noget jeg heller ikke kan undvære, og derfor bor jeg i Spanien.

Ikke to arbejdsdage er ens. Når Marie von Ahm rejser, er det eneste, hun altid har med sig og dedikerer tid til, løbesko, meditationer, hendse uundværlige Blackberry og MacBook Air, der holder hende opdateret med arbejde døgnet rundt og i kontakt med familie, kæreste og venner. Børn står endnu ikke på to-do-listen.

Læs også: Søg jobbet og få det: 10 tip

Vin som levevej

Marie von Ahm var kun 15 år, da hun fik lov til at nippe til vin hjemme hos forældrene i Malling syd for Aarhus. Hun fandt hurtigt ud af, at hun var god til at smage forskel på de forskellige vine, og så blev hun nysgerrig. Hvorfor var vinene så forskellige? Det fik hende i gang med at læse om vin, og nogle gange købte hun rigtig dyre vine, som hendes veninder fik glæde af, fordi de også smagte.

– Vinens skønne verden åbnede sig for mig, og jeg tog fat på en opdagelsesrejse. Vin er jo ikke bare velsmag, men også natur, kultur, historie, landbrug, kemi, traditioner, mode, økonomi og meget meget mere.

Oprindeligt var der ikke noget ”von” i Maries navn, men i gymnasiet blev hun på grund af sin hang til champagne, dyr vin og fine restauranter kaldt ”von Ahm”, og i dag bruger hun navnet professionelt. At vin skulle være hendes levevej, gik først rigtigt op for hende, da hun som 22-årig første gang begyndte at arbejde som vinsælger hos Cappa Vin.

I 2006 erkendte Marie von Ahm, at hun ikke kunne blive i Danmark, hvis hun skulle leve som vinsmager. Hun solgte sin ejerlejlighed, tog sin bil og kørte gennem Tyskland, mens hun smagte på vine, og endte så lidt tilfældigt i Barcelona. Hun havde givet sig selv et halvt år til at få styr på karrieren. Og fik ret hurtigt ansættelse som eksportchef hos en stor spansk vinproducent. To et halvt år efter etablerede hun sin egen virksomhed.

En af hendes mange arbejdsopgaver er at være medlem af Le Grand Jury Européen, en uafhængig smagsjury, hvor de blindsmager vine. Faktisk var Marie von Ahm den første dansker i juryen. Og pt. er der kun to kvinder – vin er en mandsdomineret verden.

– Det er fantastisk og meget positivt at være en ung kvinde i en mandeverden, så længe man forstår at ”bruge” sine fordele klogt. Jeg tænker ofte på Marilyn Monroes ord: “I don’t mind living in a man’s world as long as I can be a woman in it.”

Den blonde vinsmager ved, at professionel vinsmagning kræver åbenhed og træning af evnen til at fokusere.

– Jeg skal være konstant opmærksom på at træne ”forbindelsen” mellem duft og smagsreceptorer og hjernens ”ordcenter” samt min hukommelse.

Der går sjældent en dag, uden at Marie nyder eller smager et glas vin. Lidt presset siger hun, at yndlingsvinen er en Riesling.

– Fantastiske vinoplevelser kan være alt fra et glas simpelt landvin i et vandglas på en italiensk bjergskråning over et glas 73 Krug Collection fra magnum (legendarisk, dyr og meget sjælden champagne) med andre vinnørder i Singapore til 1914 Cos d’Estournel til min farmors sidste fødselsdag. Min farmor var fra 1914 og gik bort for ikke så længe siden, og jeg vil aldrig glemme, da vi åbnede denne historiske flaske (fra en årgang, hvor der næsten ikke blev produceret vin i Frankrig, fordi første verdenskrig brød ud) for og med hende, siger Marie von Ahm, der er en næsten lige så passioneret madnørd som vinnørd.

Læs mere på Vonahm.com.