SIDSTE CHANCE – KOM MED TIL DANMARKS HYGGELIGSTE KVINDELØB

Caroline Thorsfelt bryster
Foto: Privat Caroline Thorsfelt ønsker, at flere unge får sagt fra overfor grænseoverskridende adfærd i nattelivet.

”Om jeg så var nedringet helt ned til navlen, gav det ham ikke ret til det!”

Befamling og tilråb sker alt for ofte, når unge tager i byen. Københavns Kommune har nu startet kampagnen ”Trygt Natteliv i København” i håb om at komme diskriminationen til livs. En af de unge, der har oplevet ubehageligheder i nattelivet, er blogger Caroline Thorsfelt.

Jeg var i byen med en masse veninder. Vi havde den sjoveste aften, grinede og dansede. Jeg skulle op og have en øl på et tidspunkt, og så stod der en mand på den anden side af baren og smilede til mig. Jeg smilede bare igen og kunne godt se, at han var ret beruset. Han kiggede på mig og kom hen mod mig med et stort smil, og så sagde han, ”fuck, hvor er du grim. Men du har mega flotte bryster.” Og så tog han ud efter mine bryster. Jeg forsøgte at skubbe ham væk og råbte op og skreg. Men han grinede bare af mig. Indtil han gik videre. Og jeg kan bare huske isen i maven, klumpen i halsen, tårerne, der pressede sig på. Det gjorde så ondt. Og det har brændt sig fast i min hukommelse, hvordan jeg følte, at mine grænser blev overtrådt. Om jeg så var nedringet helt ned til navlen, gav det ham ikke ret til det!

Sådan fortæller blogger og pædagogstuderende Caroline Thorsfelt, når hun husker tilbage på en festlig aften i 2014, som hun allerhelst ville have været foruden.

LÆS OGSÅ: Asta-Maja blev udsat for et overgreb på festival: Her er hendes budskab

Det er også én af grundene til, at hun i dag tager aktivt del i kampagnen ”Trygt Natteliv i København”, som Københavns Kommune har lanceret for at opfordre flere unge til at sige fra over for diskrimination og chikane i nattelivet.

Alarmerende tal

Og det er en tiltrængt kampagne. For godt hver fjerde ung i København har oplevet at føle sig diskrimineret, og knap halvdelen af disse hændelser foregår – akkurat som i Carolines tilfælde – ud på de sene nattetimer, viser den nyeste undersøgelse om diskrimination i hovedstaden fra 2017.

Her er knap 2.500 unge i alderen 18-29 år blevet adspurgt om diskrimination, og resultaterne viser blandt andet, at der er særlige problemer med diskrimination af køn, seksualitet og etnicitet.

Køn er den mest hyppige anledning til diskrimination, for her svarer over halvdelen af de adspurgte ja til at være blevet diskrimineret. Det går særligt ud over de unge piger, hvor 70 procent kalder den diskrimination, de har oplevet, for kønsrelateret. Det er tal, der får alarmklokkerne til at ringe hos Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard.

— For mig som kvinde er det helt alarmerende. De historier, jeg får ind fra rigtig mange unge kvinder, handler om, hvordan tonen er så rå og grov. At man skal finde sig i at blive kaldt luder, man skal finde sig i, at folk står og tager en på røven, og at de kommer med så mange upassende kommentarer og åbenlyst dårlig behandling. Det kan vi ikke byde vores unge kvinder i nattelivet, siger hun.

Derfor er det også på høje tid, at kampagnen igangsættes, siger Cecilia Lonning-Skovgaard, der mener, at særligt de unge pigers trivsel i nattelivet er blevet overset til fordel for andre problematikker i hovedstaden.

— Vi har været meget fokuserede på lavpraktiske ting som lov og orden, altså at man ikke må kaste med flasker, udøve hærværk og den slags. Og så har vi i en periode haft et stærkt fokus på især de mindre minoriteter, etniske minoriteter, LGBT-personer. Men jeg synes ikke, at der er blevet gjort nok i forhold til de unge piger, og det er vi nødt til også at få repræsenteret.

Men hvorfor lige nu?

— Hele #MeToo-bevægelsen har været med til, at vi har tænkt, at der faktisk er en stor gruppe, som vi har glemt at sætte fokus på. Med opmærksomheden på de andre minoritetsgrupper har man glemt denne her helt åbenlyst dårlige behandling af de unge piger. Som politikere på rådhuset tror vi straks, at det handler om bandekriminalitet, når der bliver snakket om utryghed, men når man er ude at tale med de unge piger, så er de jo ikke bange for banderne – de er bange for at gå i byen! Og det tænker jeg altså er vildt, siger borgmesteren.

Junglelov efter kl. 00

Undersøgelsen viser også, at det kun er i omkring 30 procent af tilfældene, at der gribes ind fra omverdenen, når diskrimination finder sted – og at kun 1,2 procent af de diskriminerede har anmeldt hændelsen til politiet, hvilket kan forklares med en frygt for ikke at blive taget alvorligt eller manglende kendskab til, hvad diskrimination egentlig er.  

Og det kan 26-årige Caroline Thorsfelt relatere til.

— Jeg har haft svært ved at finde ud af, hvornår mine grænser er rigtige. Hvornår har jeg ret til at bestemme over min krop? Man har ikke lyst til at ødelægge den gode stemning, man har ikke lyst til at lave en scene og være hende der den kedelige, der bare siger nej til drengene. Det er nogle gange som om, at bare fordi, at det er mørkt, og vi er i byen, så gælder der sådan en junglelov, hvor du gerne må tage på piger. Så respekten for mig og min krop forsvinder, ligeså snart klokken slår 00, eller hvad sker der? spørger hun retorisk og fortsætter:

— Hvis en fyr kommer over og gør noget væmmeligt ved en midt på Strøget, så ville man reagere med et ”hvad fanden laver du?” Men når det er inde på et dansegulv, du har fået noget alkohol, og det er mørkt, og han tager dig på røven, så bliver du i tvivl – for skal du så lave en scene? Scene i citationstegn! Du overvejer, om du skal sige stop eller bare lade det gå. Men det ville du jo aldrig tænke, hvis det var midt på gaden! Det er som om, at alting med grænser og rettigheder bliver sløret, når det kommer til nattelivet. 

Caroline-Thorsfelt-blogger.jpgCaroline Thorsfelt tager ofte tabuer op på sin blog. (Foto: Privat)

Carolines egne oplevelser med diskrimination i nattelivet har givet hende blod på tanden til at gøre noget aktivt ved problemet, og derfor har hun opfordret sine mange følgere til at dele deres oplevelser med diskrimination på sin blog

— Mine læsere har skrevet ind til mig med deres historier, og så har jeg lavet en collage ud af det, så vi kan dele vores erfaringer og få følelsen af, at vi ikke er alene, siger Caroline Thorsfelt.

Hun håber inderligt på, at kampagnen vil gøre folk mere opmærksomme på problemet.

— Og så skal den forhåbentlig give nogen modet til at sige fra – både på egne vegne og andres. For selvom det ikke er en selv, der oplever det på egen krop, men det sker for andre, så prøv at sige, ”lad hende lige være”, eller ”det er en åndssvag kommentar”, eller tilkald hjælp og indiker overfor pigen, det går ud over, at det ikke er hendes skyld. Det er ikke noget, hun skal finde sig i. Hellere blive kaldt for en hystade og lyseslukker eller fucking kedelig, og så have stået op for dig selv og din krop. Hellere det.

FAKTA: Fokus på et trygt natteliv i København

Københavns Kommune har lanceret kampagnen ”Trygt Natteliv i København” for at komme diskrimination til livs og for at opfordre flere unge til at sige fra over for diskrimination og chikane.

Kampagnens fokus er, at København skal være et trygt sted at gå i byen for alle – uanset køn, etnicitet og seksualitet.

Baggrunden for kampagnen er blandt andet en undersøgelse fra december 2017, som er foretaget af analysefirmaet Moos-Bjerre for Københavns Kommune.

Her er knap 2.500 unge i alderen 18-29 år blevet adspurgt om diskrimination i København, og resultaterne har blandt andet vist at:

  • Nattelivet er det sted, københavnere oftest føler sig diskriminerede
  • Køn er den hyppigste anledning til diskrimination. 55% af de adspurgte unge svarer ja til at være blevet diskrimineret på baggrund af deres køn inden for det seneste år – og her er det særligt de unge piger, det går ud over. Her svarer 33 % nemlig, at de har følt sig diskriminerede, og 70 % kalder diskriminationen kønsrelateret.
  • Der er flere kvinder, der oplever tilråb (44%) end mænd (34 %)
  • Af de unge med ikke-vestlig baggrund, der har deltaget i undersøgelsen, har 43 % af dem følt sig diskriminerede inden for det seneste år. For unge med dansk oprindelse er det 23 %.
  • Hos unge med ikke-vestlig oprindelse er etnicitet den største kilde til diskrimination – hele 74 % har følt sig diskriminerede på grund af deres etnicitet.
  • 10 % af den oplevede diskrimination sker på grund af seksualitet.

Se meget mere om kampagnen og find råd til, hvad du skal gøre, hvis du oplever diskrimination, her.

Københavns Kommune har desuden lanceret en app, så unge kan få lettere ved at snakke om og sige fra over for diskrimination. Om ikke i situationen, så bagefter. I appen ”Stemplet” kan du fx gå ind og skabe dialog med en restauration, hvor du har følt dig diskrimineret. Se mere om appen her:

Se, hvad vi ellers skriver om: København, Interview og #MeToo