Daniel Dencik
SPONSORERET indhold

Daniel Dencik: "Jeg har nærmest bare kronisk JOMO"

Forfatter Daniel Dencik om at blive forvist fra München, om Joy of Missing Out og om hvorfor kvinder er de bedste læsere.

Af:: Marie Syberg Enevoldsen. Foto: Robin Skjoldborg
04. nov. 2018 | Livsstil | ALT for damerne

Hvad er din største hjertesorg?

– Der er så mange. Vi kunne fylde hele dette blad med dem. Men jeg prøver at bruge mit liv på det, som giver det mening, glæde og fylde. Hjertesorgerne må man gå i mine bøger for at finde.

Hvornår har du været mest bange?

– I min barndom. Jeg var meget bange for at blive forladt, da jeg var dreng. Hvis mine forældre kørte ud for at handle, var jeg overbevist om, at de aldrig ville vende hjem igen. Jeg gjorde mig klar til et liv uden dem efter 20 minutter. Da mine forældre så kom tilbage med et par indkøbs- poser, mødte de mig med et lige så forundret blik hver gang. De måtte grave mig ud af en garderobe, hvor jeg bevæbnet til tænderne havde gjort mig klar til et tårevædet, grumt og ensomt liv.

LÆS OGSÅ: Michael Robak: Hvorfor skal andre have en mening om, hvad der er passende for mænd i min alder?

Hvilken rejse eller destination ville du aldrig tage på igen?

– Jeg blev engang smidt ud af München. Det var til en filmfestival i 90'erne. Jeg følte mig omringet af tyskere og meget alene med min jødiske arv. En aften fik jeg nok, jeg ville vise mit sande jeg og malede en stor Davidstjerne over en plakat af filmfestivalens præsident. Slåskamp brød ud. Folk anklagede mig for at være nazist – mit forsøg blev så misforstået, som det kunne blive. Jeg fik tydelig besked på aldrig nogensinde at sætte min fod i München igen, og den ordre bestræber jeg mig på at efterleve.

Hvilket politisk emne kan få dig helt op i det røde felt?

– Dødsstraf.

Jeg bliver upopulær, når jeg siger det, men jeg synes …

– At flybilletter burde være langt, langt dyrere. Hvis vi virkelig mener det alvorligt med vores såkaldte miljø- bevidsthed, nytter det jo ikke noget at affaldssortere som en engel for derefter at købe en flybillet til 30 euro. Det er et års affaldssortering lige ud i lokummet.

LÆS OGSÅ: Tommy Ahlers: "Jeg har været fraskilt i fem år, og jeg har ikke vænnet mig til det"

Hvilken bog bør enhver kvinde have læst?

– ”Muligheden af en ø” af Michel Houellebecq. Ved at skrive om fremtiden spidder han vores samtid. Houelle-becq er en af nutidens mest interessante forfattere, synes jeg, så alle mennesker bør læse hans bøger, ikke kun kvinder, selvom kvinder oftest er de bedste læsere – det er i hvert fald min erfaring. Det er, som om mange kvinder besidder en større indlevelsesevne end mænd. Måske er de også bedre til at koncentrere sig. Jeg synes, der er noget meget smukt ved en læsende kvinde.

Hvad giver det dig at rejse alene?

– Eventyr, frihed og en til tider ret dårlig samvittighed. Jeg kan indimellem næsten skamme mig over, at andre ikke kan komme til at opleve de ting, jeg har gjort. Det har været både en forrygende fest og en afsondret afsporing. Men jeg har skrevet de fleste af mine bøger på farten, alene. Jeg skriver bedst nøgen i en seng på et dyrt hotelværelse.

LÆS OGSÅ: Ole Stephensen: "Jeg bliver vred, når der laves regler, vi skal leve efter, der taler imod al fornuft"

Hvad bør enhver kvinde vide om mænd?

– At vi er rimelig klar til at give magten fra os.

Hvad ville du aldrig give penge for?

– Golf.

Hvornår synes du, at andre mennesker er latterlige?

– Når de er på de sociale medier. Man taler om FOMO, Fear of Missing Out. Det ejer jeg ikke. Jeg har nærmest bare kronisk JOMO, tror jeg, Joy of Missing Out.

Hvilken begivenhed har ændret din måde at tænke på?

– At jeg for nylig er begyndt at læse jødisk mystik. Jeg havde fået at vide i min skolegang, at man ikke måtte læse kabbala, før man var 40 år. Så det har været noget, jeg har set frem til længe. Efter en dag med de kabbalistiske skrifter, er ens hjerne anderledes rummelig og luftig. Det er en svimlende oplevelse bare at sidde og glo ud i luften. Det samme gælder de kvantefysiske teorier.

Anbefalet til dig