Filippa Coster-Waldau.

Filippa Coster-Waldau: ”Jeg føler, at jeg skal bevise lidt mere, fordi jeg hedder, hvad jeg hedder”

Hun har aldrig overvejet at blive andet end skuespiller, men det kendte efternavn har ikke altid været en medspiller. Mød Filippa Coster-Waldau, der er aktuel i både en dansk og international serie.

ALT for damerne logo

Hvornår vidste du, at du ville være skuespiller? 

"Jeg tror egentlig, at jeg altid har vidst, at jeg ville være skuespiller. Jeg har altid set mine forældre have det virkelig sjovt med det og været med dem ude på forskellige jobs – så derfor er det lidt en drøm, jeg altid har haft.

I folkeskolen var det også altid mig, som blev trukket ud til at lave forskellige scener, hvis vi skulle vise noget. Jeg har aldrig rigtigt overvejet, at jeg skulle lave noget andet end at være skuespiller. Så jeg har bare altid set meget op til mine forældre og tænkt, at det var det, jeg også ville lave. 

Jeg fik min første rolle i en kortfilm, da jeg var 14 år, og det var bare helt vildt sjovt."

Hvad var det, der fangede din interesse ved faget? 

"Jeg elsker, at skuespil føles lidt ligesom at lege og fortælle historier. Det er en helt særlig mulighed for at sætte sig ind i en andens hoved og sted og få lov til at lege en helt anden end den, man er. 

Jeg har som privatperson altid haft lidt svært ved at være den mest højtråbende og frembrusende, og så er det virkelig befriende at spille en rolle, hvor man bare kan råbe og skrige og være en helt anden.

Så kommer man lidt ud med det på den måde. Og så har jeg altid været fascineret af, hvor mange mennesker der egentlig skal til for at få en lille scene til at fungere."

Du bærer et efternavn, der er meget velkendt i branchen – hvilke fordele og ulemper fører det med sig? 

"Det har altid været virkelig trygt for mig, at mine forældre ved, hvad det vil sige at være i branchen. For hvis der er noget, der føles lidt forkert, eller som jeg bliver lidt usikker over, så kan jeg altid spørge dem, fordi jeg ved, at de engang har stået i samme situation. 

Man kan jo hurtigt lade sig rive med, fordi man er ung og så gerne vil arbejde – og det kan bide en i røven, hvis man bare siger ja til alt. Derfor er det rart og trygt, at jeg altid har kunnet sparre med mine forældre – også i form af tekniske spørgsmål til specifikke scener, jeg skal spille. 

Så på den måde føler jeg mig meget privilegeret ved at være vokset op i en familie, som har været i branchen, da jeg jo på den måde altid har haft en forståelse for, hvordan den fungerer."

Hvad med ulemper?

"Jeg synes ikke, at der er mange ulemper ved det. Men nogle gange føler jeg, at jeg skal bevise lidt mere, fordi jeg ikke vil have, at folk siger, jeg kun har fået en rolle på grund af mit efternavn. Jeg vil gerne have, at folk anerkender mit hårde arbejde, og det har nok været ekstra vigtigt for mig, fordi jeg hedder, hvad jeg hedder. 

Derfor har det også betydet ekstra meget for mig, at jeg selv skaffer og opsøger alle mine castings og arbejder hårdt for det, så der ikke kan komme nogen efter mig med de beskyldninger. 

Jeg tror også, det handler mere om et indre pres end et ydre pres. Der er folk, der siger enten direkte eller indirekte, at jeg skal bevise mere end andre pga. mit navn, men det vælger jeg ikke at lade fylde for meget. Det største pres er i mit eget hoved, fordi jeg gerne vil leve op til mine forældres talent og blive lige så god som dem. 

Så jeg har nok haft et ræs i mit eget hoved over, at jeg skulle nå det samme som dem på samme tid. Man er vel altid selv sin egen hårdeste kritiker. Udover det indre pres vil jeg også godt have, at folk skal se mig som min egen person og som en dygtig skuespiller. For jeg ved, at jeg får mine jobs, fordi jeg gør mit arbejde godt og arbejder hårdt. 

Og så længe jeg kan sige det og mene det, så ved jeg, at jeg gør det rigtige."

Har du nogensinde haft en dårlig oplevelse med det?

"Ja, altså jeg kan tydeligt huske en af de første castings, jeg var til, som min klassekammerat og jeg begge tog til. Jeg gik videre til den næste castingrunde, og det gjorde min klassekammerat ikke, så der sagde hun hurtigt, at det ”kun var på grund af mit efternavn”. 

Det har selvfølgelig aldrig været rart, men det skal heller ikke lyde som en klagesang, for jeg føler mig meget privilegeret og taknemmelig for at være vokset op i min familie og synes bestemt ikke, at det er et stort problem. 

Et andet eksempel på en dårlig oplevelse er i en helt anden boldgade, som ikke har med skuespil at gøre, men efter jeg havde fået mit første kys, sagde min veninde til mig, at den eneste grund til, han ville kysse mig, var, at han gerne ville score Nikolaj Coster-Waldaus datter. 

Den nev også lidt. Og det tror jeg faktisk også skete for min søster, Safina, hvis jeg husker rigtigt."

Har dine forældre givet dig råd om at være i rampelyset – og i så fald, hvad var det bedste råd, du har taget med dig?

"Jeg har altid fået at vide, at man skal gøre sit arbejde ordentligt og ikke gøre noget halvt, for hvis man gerne vil blive god, så skal man tage det seriøst. Så deres hårdtarbejdende tilgang har jeg helt klart taget med mig. Og så synes jeg også, at begge mine forældre har holdt meget fast i at være nede på jorden, så det er aldrig, fordi rampelyset har fyldt særligt meget. 

Men i hvert fald: Vær ikke for meget på sociale medier, vær med din omgangskreds i nuet og behandl hinanden godt, er tre råd, jeg har taget med mig. 

For så længe man har sit eget på det rene, så er alt godt."

Om Filippa Naravana Coster-Waldau, 24 år

  • Skuespiller og aktuel med 3. sæson af DR-serien 'Salsa' den 29. august. 
  • Spiller hovedrollen i en ny, international serieindspilning af 'Smilla’s Sense of Snow', som fik verdenspremiere i juli. 
  • Datter af skuespillerparret Nikolaj og Nukâka Coster-Waldau.