Mænd der er frisører, gynækologer eller personlig trænere kommer helt tæt på os kvinder. Vi har spurgt et eksemplar fra hver profession, hvad de har de lært om kvinders svagheder, styrker og handlemønstre?
Vi lægger ud med 40-årige Kasper Aaboe, der har arbejdet som gynækolog i fem år og via sit job har tilbragt timer med kvinder, når de føler sig allermest sårbare og blottede - men også når de er mest tapre.
LÆS OGSÅ: "Jeg ville ønske, at jeg var gået til gynækolog noget før"
Kasper Aaboe:
Jeg har aldrig mødt en kvinde eller en patient, der synes, det er en fornøjelse at gå til gynækolog. Men jeg oplever, at de fleste kvinder synes, at det bliver mindre ubehageligt med tiden, når de er ude over den første gang. De oplever, at den professionalisme, der er mellem patienten og gynækologen gør, at det bliver mindre grænseoverskridende.
Kvinderne giver tit udtryk for, at det ikke er det sjoveste at skulle til gynækolog. Og jeg har oplevet enkelte gange, at kvinder er gået igen, fordi de ikke ville undersøges af en mand.
Nogle kvinder synes, at mandlige gynækologer er mere forsigtige end kvindelige gynækologer. Måske er vi mere opmærksomme på, at det netop kan være akavet for kvinden, og derfor går vi mindre hårdt til værks.
Yngre kvinder er ofte mere blufærdige end ældre kvinder. Mange kvinder bliver mindre blufærdige, efter de har født, men bestemt ikke altid.
LÆS OGSÅ: Her er sygdommen, der rammer hver 10. kvinde
Der er altid en sygeplejerske – på min afdeling altid en kvindelig sygeplejerske – med på stuen, når jeg undersøger kvinderne. Det får patienten til at føle sig bedre tilpas, når der er en tredje part til stede. Og så fortæller jeg altid på forhånd, hvad der vil komme til at ske, da det giver kvinderne en ro at vide, hvad de kan forvente. Og så er det sygeplejerskens opgave at snakke med kvinden, mens hun ligger på lejet, så hun bliver afledt og kan slappe bedre af.
Kvinder har nogle helt specifikke styrker. I mit daglige arbejde som gynækolog, behandler jeg primært kvinder, der har kræft i underlivet. Men i mine vagter, arbejder jeg også som fødselslæge, hvor jeg har ansvaret nede på fødegangen med at bringe børn til verden.
Jeg har oplevet, at uanset om det handler om livets begyndelse eller livets afslutning, så kan nogle kvinder mobilisere en umådelig styrke, som er misundelsesværdig. De formår at finde en indre styrke og ro frem, som kan drive dem igennem en svær eller smertefuld fødsel, eller hjælpe dem til at håndtere den usikkerhed og nervøsitet, der opstår, når ens barn i maven er truet, og man er nødt til at lave skal et akut kejsersnit. Det er meget imponerende.
Hvis en kvinde kan se, at hendes mand er bange – f.eks. under en kompliceret fødsel – så mobiliserer det noget styrke i hende. Det er ikke helt forkert, når man siger; at bag en stærk mand, står der en kvinde. Kvinden træder på en måde til, når manden udviser svaghedstegn. Generelt har vi en kulturel opfattelse af manden som den faste klippe, men når der bliver rokket ved det billede, formår kvinden at træde til som meget kraftfuld.
Jeg er blevet overrasket over, at kvinder er så stærke, når de bliver ramt af udfordringer, hvor det gælder liv eller død. Selvom en kvinde er ung og dødeligt syg, har jeg som læge oplevet, hvordan hun alligevel kan være der for sine børn og have kræfter til at drive omsorg for dem, selvom kvinden måske i virkeligheden har lyst til at give op.
Grundlæggende er kvinder meget forskellige fra mænd på mange områder. En lille forskel, som jeg dog aldrig har forstået, er, hvorfor kvinder skal tisse sammen på toilettet. Hvad går det ud på?
Kvinder tager generelt de udfordringer livet nu bringer mere alvorligt. Mænd er mere happy go lucky.
Jeg ville ikke ændre noget ved kvinder, selvom jeg kunne. For det sjove er netop, at de er anderledes end os.
Jeg er far til tre piger på 10, 8 og 5 år. Der er nogle situationer, hvor jeg kan se, at min kone 100 procent forstår vores piger, når den ene af dem får et flip. Så siger jeg "dén tager du", og så holder jeg mig i baggrunden. Det kan være helt banale situationer, hvor jeg tænker, at man da umuligt kan blive så sur over dét?
Mine piger kan nogle gange reagere på en måde, som jeg følelsesmæssigt har svært ved at forstå, men hvor min kone er helt med på det. Rationelt kan jeg godt forstå dem, og jeg kan fint acceptere, at de bliver sure. Men grundlæggende kan jeg følelsesmæssigt ikke forstå det. Og det handler måske om, at jeg ikke selv har været igennem de samme følelser som barn, fordi jeg er en mand.
LÆS OGSÅ: "Jeg er fuldstændig uinteresseret i bryster"
LÆS OGSÅ: Er jeg til kvinder eller til mænd?
LÆS OGSÅ: Kan kvinder og mænd være venner uden sex?
Om Kasper Aaboe
40 år, har arbejdet som gynækolog i fem år. Før det forskede han og arbejdede som hospitalslæge. Bor i Sorgenfri nord for København med sin kone og tre døtre.
