Film på Netflix
SPONSORERET indhold

Her er 14 nye film du skal se på Netflix i september

Her er filmene, der havde premiere på Netflix, mens du lå på stranden.

Af:: Tilde Mariann Broge-Starck Foto: PR
31. aug. 2015 | Livsstil | ALT for damerne

Sommeren er forbi, og det køligere vejr får sofaen til at kalde endnu højere på dig. Aftnerne bliver længere, og dem kan du passende bruge foran tv-apparatet med et slumretæppe og en stor skål popcorn. Ved du ikke, hvad du skal se? Her er filmene, der havde premiere på Netflix, mens du lå på stranden.

Saving Mr. Banks
Walt Disney er ivrig for at få lov til at filmatisere børneklassikeren ”Mary Poppins”, men forfatteren bag den populære bog er knap så samarbejdsvillig. At det lykkes Disney til sidst, ved alle vi, der har set musicalfilmen igen og igen som børn, men hvordan det gik til, vidste vi ikke. Du kommer muligvis til at nynne melodien til Supercalifragilisticexpialidocious resten af ugen, hvis du trykker play på denne her.


Maidentrip
Laura Dekker er bare 13 år, da denne dokumentarfilm om hendes rejse på Verdenshavene begynder. Selv om hun knap er trådt ind i puberteten, er der alligevel noget, mange langt ældre kvinder kan lære af den hollandske teenager. "Jeg elsker at være alene. Jeg føler, at frihed er, når du ikke er bundet til noget," fortæller hun til det kamera, hun har taget med sig om bord på båden, der skal sejle hendes jorden rundt – helt alene.

LÆS OGSÅ: Her kan du streame de film, du ikke fangede i biografen - gratis

A Teacher
En high school-lærer indleder et forhold til en af sine mandlige elever. Hvad der først var en uskyldig flirt og spirende forelskelse udvikler sig til en besættelse, der ser ud til at få alvorlige konsekvenser.

To Kill a Mockingbird
Bølgerne har kun lige lagt sig efter udgivelsen af Harper Lees ”Sæt en vagtpost ud” tidligere på året. At der pludselig kom en bog nummer to fra forfatterinden bag ”Dræb ikke en sangfugl”, som ”To Kill a Mockingbird” hedder på dansk, var en verdenssensation. Måske derfor Netflix nu har sørget for, at du kan streame filmatiseringen af Harper Lees første bog. Det er en film, der tager sig god tid, men se den – det er en klassiker!


Pay it Forward
Hjælper du tre mennesker, og hjælper de hver tre, der også hjælper tre, kan du ændre verden med din hjælpsomhed. Det er den idé, en ung skoledreng får. En fin lille film med Kevin Spacey og Helen Hunt på rollelisten.

LÆS OGSÅ: 6 serier du skal se hvis du har kærestesorg

Little Black Book
Under dække af at skulle interviewe deltagere til et program på den tv-station, hvor hun arbejder, går Stacey i gang med at grave i sin nye kærestes romantiske fortid. En sand tøsefilm med et anderledes twist.


The One I Love
Ethan og Sophie opsøger en terapeut for at redde deres skrantende ægteskab. Han beder dem hver spille en tone på et klaver og identificerer en disharmoni i deres forhold. Han anbefaler dem at tage væk på et weekendophold for at finde melodien igen.


#ChicagoGirl: The Social Network Takes on a Dictator
Hun er bevæbnet med intet andet end Facebook, Twitter og Skype. Fra sit teenageværelse i Chicago leder amerikanske Ala’a Basatneh en revolution i Syrien. En vigtig og relevant dokumentarfilm, der bør ses.

LÆS OGSÅ: Film til en regnvejrsdag: 12 af slagsen du kan se på Netflix – og andre streamingtjenester

The True Cost
Om du interesserer dig for mode, miljø, menneskerettigheder – eller alle tre ting – giver denne film dig et indblik i konsekvenserne af, at du kan hive tøj ned af hylderne i den nærmeste high street-butik. En film, der måske prikker til den dårlige samvittighed, men som også giver stof til eftertanke og omtanke.


Sweet November
En køn, ung Keanu Reeves og en ditto Charlize Theron spiller rollerne som Nelson og Sara. Hun påstår, hun kan ændre hans liv, hvis han vil bo sammen med hende en måned. Han ender med at forelske sig i hende og beder hendes gifte sig med ham. Men hun bærer på en hemmelighed, der forhindrer hende i at tilbringe mere end novembers 30 dage med ham.


Mud
Matthew McConaughey tog os og resten af verden med storm, da han lagde sit åleglatte førsteelsker-image fra sig og begyndte at demonstrere sine sande kvaliteter som skuespiller. Det gjorde han blandt andet med ”Dallas Buyers Club”, ”True Detective”, ”The Wolf of Wall Street” – og med ”Mud”, som du kan se på Netflix nu.

LÆS OGSÅ: Se top 10 over Hollywoodstjernernes vildeste vægttab

The Rum Diary
Til alle dem, der elsker Johnny Depp og stadig har svært ved at slippe hans psykedeliske road trip i "Fear and Loathing in Las Vegas". Også denne film er baseret på en bog af Hunter S. Thompson.


Foxfire: Confessions of a Girl Gang
Fem high school-piger I 50'ernes USA bliver enige om at stå sammen mod verden i tykt og tyndt og danner en pigebande. "Foxfire: Confessions of a Girl Gang" er den hemmelige historie om blodssøstre, teenagevrede og hævn mod et truende voksenliv.


Maid in Manhattan
En super romantisk og moderne Askepot-fortælling om stuepigen Marisa, der møder den rige Christopher. Han forelsker sig i hende og tror fejlagtigt, at hun er gæst på et af Manhattans fineste hoteller. Det er hun ikke – det er faktisk hendes arbejdsplads.

LÆS OGSÅ: De 7 bedste (og mest uhyggelige) gyserfilm på Netflix lige nu

LÆS OGSÅ: 16 saftige facts: Det vidste du ikke om "Fifty Shades of Grey"

LÆS OGSÅ: 9 film enhver single skal se på Netflix og andre streamingtjenester lige nu