Hvad er digital svindel? Her er de 8 mest almindelige typer

Phishing

Phishing er, når nogen via en email prøver at få dig til at udlevere personlige oplysninger som kreditkortnummer, bankoplysninger eller personlige oplysninger om din identitet – for at ville misbruge dem. 

Ofte udgiver e-mailen sig for at have en legitim afsender, og du bedes om at åbne en vedhæftet fil eller trykke på et link, som fører dig ind på en side, hvor oplysninger skal indtastes.

LÆS OGSÅ

Sofie tager på pengedate med sin mand hver måned: ”Det har gjort en kæmpe forskel for vores økonomi”

Hjemme hos Sofie Bay og hendes mand er evnen til at kunne tale om penge én af de vigtigste prioriteter for, at familien når deres mål – og så er det afgørende, at alle penge på kontoen har ”et job,” som Sofie kalder det.

Sådan undgår du den

Sikkerdigital.dk oplister disse seks ting, du kan være opmærksom på for at opdage og undgå phising:

1. Kræves der, at du sender dine personlige oplysninger?
2. Er der sprog- og stavefejl?
3. Er der mistænkelige eller direkte links?
4. Insisterer afsenderen på, at du skal handle med det samme?
5. Ser afsenderadressen på mailen underlig ud?
6. Er e-mailen fra en virksomhed, du ikke har en relation til?

Falske webshops/konkurrencer

Kan ligne rigtige onlinebutikker, men er falske webshops, der skal snyde forbrugere til at afgive deres kort-, bank- eller identitetsoplysninger – eller betale for varer, de aldrig modtager. Falske konkurrencer florerer særligt på sociale medier og i e-mails og ligner de forbruger-konkurrencer, som mange firmaer bruger som reklame, men har til hensigt at franarre dig personlige data, måske for at sælge dem videre.

Sådan undgår du dem

Falske webshops: sikkerdigital.dk foreslår, at du ser dig grundigt omkring på netbutikken, før du klikker på ”Godkend”. Og angiver disse fem ting, der kan være tegn på en falsk webshop:

1. Varen er markant billigere end andre steder.
2. Priser i skæve beløb.
3. Webadressen ser underlig ud.
4. Beløbet og butiksnavnet er ændret, når du skal godkende købet.
5. Der er ingen ”om-os”-side på hjemmesiden.

I forhold til falske konkurrencer peger sikkerdigital.dk på disse fem opmærksomhedspunkter:

1. Er konkurrencen også at finde på hjemmesiden for den virksomhed, der er afsender?
2. Er e-mailen, opslaget eller sms’en fyldt med stavefejl og sproglige fejl?
3. Er afsenderprofilen verificeret med blåt eller gråt flueben?
4. Ser beskrivelsen af afsenderen troværdig ud?
5. Er afsenderens Facebook-væg tom, helt ny eller uden kommentarer og respons?

Abonnementsfælder

Er, når en forbruger bliver tilmeldt et abonnement uden at have givet sit udtrykkelige samtykke til det. Det kan ske gennem vildledende markedsføring, skjulte vilkår eller vanskelige opsigelsesprocedurer. 

Bag tillokkende tilbud kan der gemme sig abonnementsfælder, der binder dig til månedlige betalinger. 

LÆS OGSÅ

Kender du 50-30-20-reglen? Anna-Sophie mener, den kan sikre din økonomiske fremtid

Flere af os burde have et nytårforsæt, der handler om at snakke om penge og optimere sin økonomi, mener Anna-Sophie Hartvigsen fra Female Invest. Hun kommer her med tips til, hvordan du kan få bedre styr på dine budgetter og investeringer i 2024.

Forbrugerrådet Tænk fortæller på taenk.dk, at der for eksempel kan lokkes med billige tilbud eller prøvepakker med ”gratis” varer som kosttilskud, cremer, slankeprodukter og barbergrej.

Sådan undgår du dem

Forbrugerrådet Tænk foreslår blandt andet: Læs handelsvilkårene grundigt, før du tilmelder dig et tilbud.

Tjek annoncen, konkurrencen eller betalingssiden for at se, om der står, at du er ved at købe et abonnement, og tag gerne billeder af det, der står på skærmen som dokumentation, hvis du senere vil klage. 

Hvis du skal indtaste kortoplysninger, selvom webshoppen reklamerer med, at varen er gratis, kan du være på vej ind i en abonnementsfælde, hvor firmaet senere kan trække penge fra din konto måned efter måned. 

Tjek, om der allerede er sat kryds i et felt, hvor du siger ja til at modtage mere end prøvepakken. Du skal ikke betale for et uønsket abonnement.

Samhandelsvindel

Når privatpersoner snyder andre i annoncer eller opslag om at købe eller sælge (gerne brugte) varer online, tit på platforme som Facebook Marketplace eller DBA. Det kan for eksempel være falske salgsannoncer og opslag for varer, der ikke findes, og hvor man lokkes til at betale for en vare, man aldrig får. Eller en køber, der måske vil have varen, før de betaler.

Sådan undgår du det

Tjek om annoncen er realistisk, eller om prisen er væsentligt billigere end andre steder, og overvej, om sælgeren virker troværdig – tjek dem eventuelt på Google eller Facebook. 

Er sælgers profil valideret af handelstjenesten, for eksempel ved at identiteten er bekræftet med MitID, øger det sandsynligheden for en reel person. Mød evt.sælgeren fysisk, når I udveksler vare og betaling. (Kilde: sikkerdigital.dk, hvor du kan læse mere, hvilket du også kan på f.eks. dba.dk/guide/livsstil/raad-til-sikker-handel).

Malware og falske apps

Malware er en samlebetegnelse for programmer og software, der er designet til at beskadige, udnytte eller få uautoriseret adgang til computere, netværk og data, som for eksempel virus. De kan stjæle personlige oplysninger, skade ting på din computer eller fremkalde irriterende reklamer. 

Falske apps ligner legitime apps, men indeholder skadelig software eller har andre ondsindede funktioner, som bliver aktiveret, når man bruger dem. Du kan for eksempel læse om at beskytte din computer på support.microsoft.com.

Sådan undgår du dem 

LÆS OGSÅ

Familien Arnth lever for 1000 kr. om måneden: Få deres bedste råd her

Søren og Nelli køber næsten kun brugt, reparerer tøjet, når det går i stykker, og dyrker selv frugt og grøntsager i haven. Husholdningsbudgettet lyder ofte på bare 1.000 kroner om måneden. De gør det for at passe på klimaet, men sparer samtidig penge.

Installer et antivirusprogram og hold det opdateret, og brug en såkaldt firewall, der overvåger og styrer, hvad der kommer ind i dit private netværk. Hold desuden dit operativsystem (det grundlæggende program, der gør det muligt for en computer at fungere) og software (som er styresystemet og øvrige programmer) på computeren opdateret, og vær på vagt over for mistænkelige links og vedhæftede filer i emails.

Lad være med at klikke på dem og åbne dem.

Kontaktbedrageri

En svindler kontakter dig for eksempel via sociale medier, og påstår at være en bestemt person, ofte for at manipulere dig til at overføre penge. 

Vedkommende kan for eksempel udgive sig for at være en ven, familie, eller en, du har mødt online, og fortælle, at de har brug for penge til sygdomsbehandling, rejser eller andet.

Sådan undgår du det

Vær forsigtig over for nye, uopfordrede kontakter, og vær kritisk over for de historier, de fortæller. Hvis du er i tvivl, så undersøg personen nærmere. Overfør ikke penge til nye bekendtskaber, og undgå at dele dine personlige oplysninger. Sikkerdigital.dk giver seks forslag til, hvad man kan se efter for at spotte en falsk profil på nettet:

1. Se fanen ”Om” på profilen.
2. Kig på profilens venner: Næsten ingen venner eller rigtig mange venner, men ingen likes og kommentarer er advarselstegn.
3. Er profilen meget ny?
4. Kig på profilens væg og opslag: Falske profiler vil ofte have negative kommentarer og advarsler fra andre.
5. Tjek profilens billeder.
6. Et blåt eller gråt flueben betyder, at profilens identitet er bekræftet af Facebook eller Instagram.

Scamming

”Scam” betyder snyd, så scamming dækker over flere slags digital snyd. Kan komme i form af uopfordrede henvendelser fra svindlere, der vil stjæle oplysninger eller penge, for eksempel ved at udgive sig for at ville rådgive om økonomi eller pension og hævde, at de er fra banken, Udbetaling Danmark, politiet eller andre myndigheder eller virksomheder.

Sådan undgår du det

Vær forsigtig, hvis du modtager e-mails, sms’er eller andre henvendelser fra ukendte afsendere. Vær kritisk, hvis du bliver bedt om at udlevere dine personlige oplysninger. Lad dig ikke presse til at handle her og nu. Kontakt selv myndigheden og undersøg, om henvendelsen var rigtig. 

I appen ”Mit digitale selvforsvar” fra Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden, finder du en overskuelig oversigt med advarsler om aktuelle digitale svindelnumre.

Kærlighedssvindel

Kaldes også ”romance scam.” Svindlere udgiver sig for at ville være en romantisk partner for at manipulere dig til at overføre penge, dele personlige oplysninger eller blive udsat for anden form for økonomisk eller følelsesmæssig udnyttelse. 

Der bruges ofte falske profiler på sociale medier eller datingsider til at skabe ”personlig” kontakt og derefter via ”hjertelige” beskeder at skabe følelser og forventninger hos modtageren – de falske partnere kan virke meget overbevisende og charmerende. ”Personen” vil ofte, opdigtet, tale om at stå i en nødsituation, hvor de har brug for din hjælp eller tilskud til en rejse, for at I kan ses.

LÆS OGSÅ

Gør du dette, kan du spare op til flere tusinde kroner om måneden

Alle har råd til at få opfyldt sine drømme – også de store af slagsen. Det hele handler om at give din privatøkonomi et grundigt eftersyn, og løbende trimme den. Det fortæller kvinden bag Moneymum, Pernille Oldgaard, som er aktuel med nyt økonomisk opslagsværk.

Sådan undgår du det

På sikkerdigital.dk finder du følgende fem gode råd:

Mød personen fysisk, overfør ikke penge til en person, du ikke har mødt i virkeligheden, vær på vagt, hvis personen påstår at være kendt, undersøg personen, du kommunikerer med, og spørg venner og familie til råds. 

Med andre ord: Vær kritisk over for profiler og personer, du møder online. Overvej, om personen virker realistisk. Brug søgemaskiner til at tjekke navn, profilbillede og andre oplysninger, og vær opmærksom på uoverensstemmelser. Undgå at overføre penge til personer, du ikke har mødt personligt. 

Lad være med at handle hurtigt, selv om du bliver presset.